Rådgivning 70 23 27 50

Her

Nu er SINDbladet oktober udkommet: Du kan læse det online her

SINDbladet oktober er udkommet. Læs interviewet med Diana Benneweis, som fortæller om livet med cirkusheste, glamour, psykoser og søgen efter den store kærlighed og kamp for at nedbryde tabuer om psykisk lidelse....

Her kan du læse SINDbladet juni som e-paper online og i PDF-format. SINDs medlemmer får bladet direkte i postkassen. Hvis du ønsker at blive medlem, kan du læse mere på sind.dk/medlem.

Da dette blad blev afleveret til trykkeriet, var det endnu ikke afklaret, hvornår der udskrives valg til Folketinget. SIND forbereder flere initiativer i forbindelse med den ­kommende valgkamp. Når valget udskrives, kan du læse mere på vores hjemmeside.

8 |  Diana Benneweis takker af for SIND

I efteråret af et liv med cirkusheste, glamour, psykoser, søgen efter den store kærlighed og kamp for at nedbryde tabuer om psykisk lidelse har hele Danmarks cirkusdronning fundet harmoni i sindet. Diana Benneweis stopper nu som ambassadør for SIND og helliger sig en fredelig tilværelse, hvor glæde og taknemmelighed har fortrængt dæmonerne. Men hudløs ærlighed er stadig en mærkesag, fornemmer man tydeligt her i SINDs afskedsinterview.

12 | Sønderjyske vandhunde elsker kolde gys i den mørke tid

Når en gruppe sønderjyder trodser kuldegraderne og kaster sig i vintervandet to gange om ugen, er det med smil på de blålige læber. Det giver nemlig god energi at vinterbade. Og humøret stiger i takt med, at stregerne på termometeret falder, fortæller deltagerne i aktiviteten, som startede sidste vinter. Vinterbadning er en blandt mange måder, man kan forebygge følelsen af vintertungsind, der rammer mange danskere.

15 | Psykolog: “Sunde vaner starter nu”

Privatpraktiserende psykolog Erik Mønsted Pedersen, der også er 1. næstformand i SIND, giver gode råd
om, hvordan du kan forebygge vintertungsind.

16 | Synes du, vi har en god plan for resten af dagen nu?

Omsorg, opklarende spørgsmål og forslag til nye skridt i ellers uoverskuelige situationer præger dialogen, når SINDs rådgivere åbner for de tre telefonlinjer til 70232750. I Aarhus får Den Landsdækkende Telefonrådgivning opkald fra hele landet.

18 | Ellen slog op med mobilen: "Det er ok at have en lortedag"

Musikeren ELBA har fået nok af perfektions-ræset på de sociale medier, som flimrede nedover mobiltelefonen konstant. Hun gik ned med stress, inden hun trak stikket på mobilen og kom til sig selv. Nu håber hun, at hendes sange kan hjælpe andre unge med at kaste et kritisk blik på de glansbilleder, vi bombarderes med hele tiden.

20 | SIND-lokalformand: Med samarbejde kommer man længst

Portræt af en SIND-frivillig: I arbejdet for at hjælpe mennesker med psykisk sygdom har formanden for SIND Herning-Ikast-Brande et enkelt motto: Samarbejde. Klaus Mejner Nielsen er bl.a. idémageren bag folkemødet for psykisk sundhed MENTAL TALK, som i september samlede mange deltagere i Herning.

22 |  Verdenssind

10. oktober er FN’s internationale mærkedag for mental sundhed, og SIND gør også en forskel ude i verden: I Uganda, Rwanda og snart Kenya har SINDs globale arbejdsgruppe SIND Mental Health søsat projekter, som fremmer psykisk trivsel - et ofte overset emne i flere afrikanske lande. Og det er en uvurderlig hjælp, fortæller en af de frivillige fra gruppen.

24 |  SIND Rådgivning:
Stort projekt hjælper unge, der mistrives, og deres forældre

24 |  MedicinRådgivningen:
Nyt forskningssamarbejde

 

Forsiden af SINDbladet oktober 2022
Dato