Hvorfor ikke vedvarende højskoler?

En uforglemmelig uge, syntes alle på holdet. Samvær og undervisning og en gedigen indsats af Sinds Jens Ibsen og Åse fra Nordjyllands Kredsen. De gjorde det virkelig til en oplevelse af positiv, varm og gæstfri måde – tak! Men vi skal ikke glemme forstanderen, Erik Lange, Rie og Karen for deres indædte ildhu de havde i sig.

 

Det var super godt, synes jeg. Især foredraget med Henrik Dahl. Det handlede om at overleve at være maniodepressiv. Det virkede stærkt. Pernille Jensen var også suveræn, hun fortalte om Recovery, og var meget energisk.

Sygehuspræst Henriette Pedersen fra Ålborg psykiatrisk hospital virkede også meget sympatisk. Personligt har jeg det sådan, at en præst skal man snakke med, når det ”brænder på”.
 

Prospect er et fag man kunne vælge over tre gange, det er et engelsk udtryk, hvor man sidder og snakker om tabuer indenfor psykiatri. Det lød meget spændende, det gav diskussion, ku jeg forstå. Smalltalk havde jeg personligt, og jeg fik et tilfredsstillende udbytte af det.
 

Masker var et andet fag, her lavede man masker, der skulle give udtryk for ens ansigtsudtryk. Det virkede meget spændende. Maling handlede om farveskalaen, det lød spændende. Skriveværksted havde jeg også, det var enormt interessant. Det handlede meget om små skriveøvelser – meget inspirerende.

Så var der pileflet, det var et meget populært fag. Det gik ud på at flette kant med pil om faste bunde, som skulle blive til bakke eller kurv. Stavgang var også meget populært, samt filmen Recovery med Patricia Deegan. Alle tilbuddene var gode, og virkede godt struktureret, hvilket betyder meget for os brugere.
 

Sommer var det, skyet, men behagelige sommertemperaturer. De fleste aftener sad vi ude i gården til hen på aftenen. Det var hyggeligt, og det gav bekendtskaber.

Fællessang var også meget populær, vi sang fra Højskolesangbogen. Vi sang til morgensamlinger, mange sange endda. Det virker så forløsende. Jeg kan lide at synge, jeg elsker det.

Jeg synes det er en god ide, hvis psykiatrien i Danmark går sammen og laver en permanent højskole, der skal hedde: Broen til livet. Jeg ser en finansiering gennem Statsmidler.

For sandheden er, at et længere ophold på fire til otte måneder på en højskole vil kunne nedbringe mange indlæggelser på psykiatriske sygehuse. Og her ser jeg specielt en mulighed for unge mennesker.
 

Jeg har selv gået meget på højskole. Det er en kanon oplevelse, der giver velvære, selvværd og dermed selvtillid, og det betyder alt for et mennesker i krise. Det kan samtidig give et løft til sindslidendes muligheder på arbejdsmarkedet.
 

Jeg ved godt arbejde ikke siger særlig meget for mange sårbare mennesker, men så i stedet muligheden for at undervise, male og meget mere. At lære noget giver livskvalitet i allerhøjeste grad.
 

Jeg ved for mit vedkommende, at jeg får et positivt ’kick’ i mit liv, når jeg har været på højskole. Jeg håber på en udbredelse af højskoleophold til brugere af psykiatrien. Jeg håber dette indlæg giver eftertænksomhed til alle led i psykiatrien.


- Sind bladet august 2008

 

Evt. kommentarer til ovenstående sendes til redaktionen@sind.dk Mvh redaktionen

 

 

 

 

Sommerhøjskolen for sindslidende og deres pårørende er nu afholdt to gange i 2007 og 2008.

Opholdet er arrangeret på basis af økonomisk støtte fra BG-banks fadderskabspulje.

 

Arrangørerne har begge år været:

Aase Kvolbæk

T: 98 17 36 96

Jens Ibsen
T: 98 17 36 96
M: 23 27 00 34
jens.ib@stofanet.dk

Stationsvej 54

5464 Brenderup

T: 64 44 24 14