Demens

Hører ifølge ICD-10 systemet hjemme i gruppen F00-09 Organiske psykiske lidelser. Hermed menes, at den psykiske lidelse skyldes en organisk, dvs. legemlig defekt. Det vil i dette tilfælde være en skade eller sygdom i hjernen.

Demens viser sig typisk hos ældre og gamle mennesker i form af svækkede hjernefunktioner. Hukommelsen bliver dårligere og dårligere, og der kan være stigende besvær med at opfatte omverdenen og andre mennesker som før sygdommen. Patienten kan blive konfus, altså forvirret, og kan ændre opførsel i forhold til tidligere. Der kan komme talebesvær og andre symptomer på, at den syges hjernefunktioner har ændret sig. Endvidere kan demens være ledsaget af depression eller paranoia (forfølgelsesvanvid).
To typer demens er særligt udbredt:

Alzheimers sygdom. Hjernecellerne bliver svækket og kan ikke genskabes. Sygdommen kommer snigende og forværres mere og mere. I nogle tilfælde begynder sygdommen relativt tidligt, dvs. før 65-års alderen, men i de fleste tilfælde starter processen senere.

Vaskulær demens. Forsyningen af blod til blodkarrene i hjernen svigter, og det ødelægger hjernevævet i mindre eller større grad. I nogle tilfælde bliver resultatet periodiske lammelser og/eller talebesvær. Efterhånden udvikler sygdommen sig til demens.

Men der er flere andre legemlige sygdomme, som kan påvirke hjernen i skadelig retning og føre til demens. Nævnes kan blandt andre Creutzfeldt-Jakobs sygdom, der kan skyldes smitte med kogalskab. Parkinsons sygdom har som ydre kendetegn rystelammelser, som efterhånden ledsages af demens. Endvidere kan demens optræde som følgevirkning af AIDS, epilepsi og alkoholmisbrug, for at nævne nogle eksempler.