Glæde

Portræt af en lokalforening
- interview med lokalformand Erik Christoffersen

Af Sophie Pucill, Sind bladet

For Ungegruppen i Sind Hjørring handler fællesskabet ikke om at man er psykisk syg, men om mulighederne for at udvikle sig og skabe konkrete resultater i fællesskab. Mest handler det om glæden ved at være sammen, og fællesskabets styrke er, at det giver selvtillid.

"Vi kan alle blive ramt lige der, hvor det gør allermest ondt."
         - Erik Christoffersen

Hver torsdag finder gruppens medlemmer sammen i lokaler midt i Hjørring, og der er altid et særligt arrangement på programmet man kan glæde sig til. Ofte skal de af sted på tur, som i dag, hvor Sind bladet er inviteret med til Jelstrup kirke, men torsdagsturene starter og slutter altid her. En skal sørge for mad til efter turen, og efter maden og oprydningen er det tid til dans til musik.

"Der skal være udvikling i et dynamisk samfund. Det, der var sagen for tre år siden, kan være uden betydning i dag," siger Erik Christoffersen, formand for Sind Hjørring lokalafdeling og initiativtager og leder af Ungegruppen, en klub for psykisk sårbare unge mennesker. Derfor finder Erik hele tiden på nyt, nye ideer til, hvad de sammen kan lave i Ungegruppen, der ud over de unge selv også tæller en gruppe frivillige.

Erik finder gerne på aktiviteter, hvor de unge bliver udfordret, hvor de kan lære noget, få nye input og arbejde kreativt. "Det er vigtigt at lære sig nye færdigheder," siger Erik, "især når man er sårbar." Det er også godt at komme ud og opleve naturen eller tage på kulturelle ture. "Det har en rigtig god mental indvirkning på de unge, når de kan komme ud i skoven eller gå en tur på stranden," siger Erik.

Det kan syntes selvfølgeligt, men det handler om at gøre det stykke arbejde, der skal til for, at de unge faktisk kommer derud. Så i Hjørring lokalforening er det sat i faste rammer. Der er møde hver torsdag hele året rundt, og ofte er der tur ud af huset. Så ved de unge og de frivillige, hvad de har at holde sig til. For mange psykisk sårbare kan det være et problem at tage på tur til et sted, hvor man aldrig har været. Derfor er det vigtigt at der skabes trygge forhold for gruppen.

Arbejdet i Sind er en hjertesag

Erik Christoffersen, tidligere lærer og skolekonsulent i folkeskolen, fortryder ikke at han i sin tid sagde ja til at overtage formandsposten for lokalforeningen i Hjørring. Det er kun alt for tydeligt, at der er brug for indsatsen. "Jeg har haft elever i skolen, der simpelt hen fik det for sølle, da de blev voksne. Tilværelsen gik i stå for dem i 20års alderen, og så begynder det at gå baglæns. Det er folk, som altid har været der, men de er blevet tydeligere i dag. Der er ikke plads til dem, der f.eks. ikke kan læse, i vores samfund. Men de skal have en meningsfuld tilværelse og ikke konstant straffes for deres manglende evner," siger han.

Erik mener, det er en samfundsopgave at give de svageste rettigheder. "Den enlige mor har ikke penge til det efterskoleophold, der kan gøre forskellen for hendes barn. Vi har brug for at blive mindet om mottoet: ’man skal kende et samfund på, hvordan det behandler de svageste’," siger Erik.

Glæde, selvværd og sammenhold

Ungegruppen er et fællesskab baseret på lige dele socialt samvær og kulturelle input. Nøgleordet er selvværd. Selv om alle i Ungegruppen har en psykisk lidelse, nogen som en overbygning på den diagnose de har i forvejen, f.eks. autisme, er det ikke den del af tilværelsen, der fokuseres på. I stedet arbejder man med at se den enkeltes liv i forhold til nuet. "Når man er blevet voksen, og det er de alle i Ungegruppen, så har man ansvaret for at sige til og fra. Man kan ikke blive ved med at holde fast i dårlige oplevelser fra barndommen. Så jeg mener, at hvis man ikke vil eller kan gøre noget ved det, så skal man lægge det bag sig," siger Erik.

"Det hjælper på selvtilliden at have gode, positive erindringer om sig selv og sit eget liv. Det er de oplevelser, der giver de unge modet til at gøre ting, de ellers ikke tør."
        - Erik Christoffersen

Filosofien er at udfordre de unge ved at vise dem de værdier, der ligger lige for i den verden, der omgiver dem. Det kan være med sang og dans, eller ved at lave mad sammen, dække et fint bord og spise sammen, tage på udflugter, besøge andre egne og kulturelle eller historiske steder. Ved at vise de unge, at de kan erhverve sig ny viden og nye kundskaber, kan han styrke deres selvtillid, og det er det vigtigste.

"Det kan godt være de unge har forskellige diagnoser, der forklarer deres tilstand, men der, hvor de virkelig er ramt, er på deres selvtillid. På det område er vi mennesker ens. Vi kan alle blive ramt lige der, hvor det gør allermest ondt," siger Erik .

Erik Christoffersen er en mand, der med overbevisning brænder for sin sag. Han største force er glæde. Glæden ved at gøre en forskel for mennesker, der har brug for det, og ikke mindst glæden ved samværet med de unge. Derfor undrer det heller ikke, da Sind bladet i løbet af dagen bliver klar over, at Erik har en særlig evne for at få andre til at være med, for glæden smitter.

Det gælder såvel for kommunen, private organisationer, fagfolk, behandlere og gruppen af frivillige. Erik er omgivet af en hær af kompetente mennesker, der hellere end gerne byder ind med det de kan, om det er psykiatrisk bistand eller ’bare’ almindeligt, hyggeligt samvær man har at byde på.

Fotografiets muligheder

For halvandet år siden lavede gruppen et fotoprojekt med titlen ’Da foråret kom til byen.’ Det startede med, at Erik havde kamera med og tog billeder, når de var på tur. Flere af de unge blev interesseret i at tage billeder selv, og til sidst havde de i fællesskab skabt en billedbank på omkring 2000 billeder.






















Da projektets ide var en realitet valgte gruppen 40 af de bedste billeder ud og skabte en fotoudstilling, der er blevet vist på Nordjyske Stiftstidendes redaktion, hvor de fik en fin anmeldelse, og i Danske Bank, der arrangerede fernisering for gruppen.


















Udstillingen består også af visualiseringskasser af træ med forsider af plexiglas. Farvefotografierne danner bagvæggen og i kassens rum foran billedet, har de unge sat forskellige sager, der får billederne til at træde frem. Psyk. Hospital i Brønderslev viser udstillingen i anledning af deres 50 års jubilæum. Fotomediet er blevet et særkende for Ungegruppen.

"Indlæring af kompetencer er guld værd for selvtilliden."
       - Erik Christoffersen

"Det at arbejde med så umiddelbart tilgængeligt og stærkt visuelt et medie har givet de enkelte medlemmer af gruppen helt nye muligheder for at udfolde sig fra deres stærkeste sider," fortæller Erik. "F.eks. når de skal udvælge billeder, skabe komposition og sammenhæng. Og det er et medie de unge kan lære at styre selv derhjemme." Kommunen har støttet gruppen med bærbare computere, og en fotoprinter.

Digital dagbog

Det seneste skud på fotoprojektstammen er et digitalt dagbogsprojekt, hvor de unge laver fotodagbog om deres eget liv og de fælles ture. Bevidstheden om egen identitet i fællesskabet bliver tydeliggjort, hvilket har stor betydning for selvfølelsen og styrker de fælles oplevelser.

De unge vælger hver især de billeder ud, der handler om dem selv. Så fortæller de, med egne ord, om de oplevelser, der passer til billederne. Billeder og tekst sættes ind i dagbogen med programmet Media Mixer, hvor man kan vælge mellem forskellige muligheder som talebobler, undertekster, baggrund, opsætning og musik.

"Det er meget vigtigt, at de unge har mulighed for at lære nyt. Det giver dem en følelse af prestige," siger Erik. "De unge kan fortælle deres egen historie og styre processen på deres eget niveau. Oplevelsen giver dem modet til at gøre ting, de ellers ikke tør. Det giver dem mulighed for at udvikle sig. Det hjælper på selvtilliden at have gode positive erindringer om sig selv og sit eget liv."

Jelstrup Kirke

Vi kører ud til kirken i de biler, de frivillige er stillet med, og en enkelt fra Ungegruppen har egen bil. Det er en skøn septemberdag. Høj sol og blå himmel.

Erik har fået den gode ide at invitere folk med udefra, der har en viden de kan dele med de unge, på torsdagsturene. I dag har fire personer indvilliget i at møde os i Jelstrup Kirke.

Den første person vi møder, da vi ankommer, er Lars Kirkedal, kirkens graver og klokker. Han vil fortælle om sit arbejde på kirkegården, om kirketårnet og kirkeklokkens særlige historie, men vi starter rundturen indenfor. Her er organisten Anne, der fortæller om orgelet og viser, hvordan det virker.

Hun fortæller, at piberne er som fløjter, der står op over vindorglet, der puster luft gennem dem. Der er næsten 600 piber i orglet og de spiller en tone hver. Der er også forskellige ’stemmer’, f.eks. blokfløjte og principal.

Anna spiller lidt for os, og så er det tid til at synge salmer. Flere har bud på, hvilke sange vil skal synge. Vi synger bl.a. Op al den ting som Gud har gjort. Alle synger med, og det lyder smukt. Der er en rigtig god stemning.

Bagefter fortæller pensioneret lærer Åge Riber om Jelstrup Kirkes historie. Kirken er 800 år gammel og helt særlig, fordi kirken er uden tårn. Kirken har i stedet sin klokke hængende i et særligt tårn bygget af træ, der står på jorden ved siden af kirken.

Åge Riber fortæller om, hvorfor kirken ser ud som den gør. Han fortæller om kirkerummene, skibet, koret, malerierne, baldakinalteret fra renæssancen, korbuen, døbefonden, prædikestolen fra 1600-tallet. Vi går rundt og kikker på det hele.

Den næste, der har noget at fortælle er lærer Bent Christiansen. Han har en overraskelse med. En munkesten med aftryk fra en stor hundepote. Han fortæller, at munkestenene, der er støbt i forme, typisk blev lagt ud på en skråning, der vendte mod solen, for at tørre, og undertiden gik der dyr ind imellem og trådte ned i det våde ler. Munkene brugte disse særlige sten til indgangspartier i kirken, fordi man mente, at de kunne holde onde ånder væk.

Denne sten var blevet fundet ved restaureringen af alteret i Jelstrup Kirke en gang tilbage 1970’erne, men Jelstrup Kirke var oprindeligt ikke en munkestenskirke, men en kvadre kirke. Altså kunne stenen ikke være lavet her. Stenen var tydelig slidt, men den havde ikke på noget tidspunkt siddet i gulvet af Jelstrup kirke.

Forklaringen var, at stenen var ført hertil af munkene, der byggede kirken omkring år 1100. Måske havde stenen i flere hundrede år siddet i døråbningen i et kloster nede i Europa og var så medbragt som beskyttelse for den nye kirke, og siden indmuret i alteret. Stenen kan meget vel være en af de ældste kendte munkesten fundet i Danmark.

Bagefter går vi udenfor og hører om gravsteder og klokketårn. Klokken nærmer sig fire og på slaget skulle dagen ringes ud. Vi stiller os op under tårnets tag og oplever klokkeren trække i klokkestrengen. Den store bronzeklokke svinger frem og tilbage over os. Lyden er kraftfuld og overvældende. Det er en stor oplevelse.

I menighedsrådet fortæller man gerne en historien om kirkens klokke. Det hedder sig, at da landet en gang var i krig, befalede kongen at klokken i Jelstrup kirke skulle smeltes om til kanonkugler, men da kongens mænd ankom til kirken, var klokken væk.

Kirkens folk sagde til kongens mænd, at klokken skam allerede var afhentet, om mændene overhovedet havde styr på, hvad de lavede. Kongens mænd gik tomhændet derfra. Sandheden var, at kirkens folk havde begravet klokken i en falsk grav på kirkegården. Da krigen var færdig, gravedes klokken op og blev hængt på plads igen, til stor glæde og fryd for kirkens folk. Hvilken krig, der er tale om, melder historien ikke noget om.

Ikke langt derfra, vi går sammen over majsmarkerne, ligger en høj. Her blev klokken i sin tid støbt. I dag står en mindesten. I jorden under har man fundet resterne af den form klokken blev støbt i, hvilket er et særligt sjældent særkende for klokken i Jelstrup kirke.

Til slut overrækker Ungegruppen en stor og varm tak til dagens fire fortællere. Torsdagsturen er ved at være forbi, og Sind bladet må vende næsen mod København igen. Ungegruppen slutter af med hyggelig spisning og samvær i Hjørring by, og måske lidt dans bagefter. "Det er fri dans, bevægelse til musik. Det er det vi kalder festlig afslutning" siger Erik.

Sind bladet siger Ungegruppen mange tak for en super dejlig dag. /

       
       - Sind bladet nr. 8, december 2007

Psykologisk rådgivning og pårørendegrupper

Lokalforeningen Sind Hjørrings flagskib er Psykologisk rådgivning med to psykologer ansat i Sind regi. Rådgivningen er anonym og gratis

"I starten skulle man ikke engang bestille tid, man kunne bare dukke op, men det blev så populært, at der var kø og klumper, så i dag er det mere organiseret," fortæller Erik. "Ud fra det initiativ kom den ide, at nu ville vi lave pårørendegrupper. Vi konstruerede et forløb, første gang med bedre Psykiatri, der starter med 10 timers faktuel oplysning fra en klinisk psykolog, der taler ud fra WHOs diagnose-håndbog, så vi taler om det samme og kan få symptomer og diagnose til at passe sammen. Det er vigtigt, at deltagerne kan orientere sig og få klarhed. Deltagerne kan stille spørgsmål og fortælle om deres eget tilfælde," fortæller Erik.

"Møderne er meget populære og deltagerne glade for den sobre og ordentlige måde at gøre det på. Bagefter er der to timers undervisning med en overlæge fra Psykiatrisk hospital i Brønderslev over emnet ’Medicin til psykisk syge’, hvor der skelnes mellem de gamle medicintyper som psykofarmaka og de nye medicintyper. Herefter deles gruppen i to samtalegrupper, der kører videre selv i et år med en tovholder, der styrer samtalerne. Formålet med grupperne er at få deltagerne til at opleve, at de ikke står alene i verden med deres problemer. Vi giver dem et netværk."

Frivillige besøgsvenner
og besøgsværter

Sind nettet er også en vigtig del af lokalforeningens arbejde i Hjørring

Sind nettet består af frivillige besøgsvenner. I øjeblikket er det fire personer, på mellem 40 og 60 år.

"Mange er ensomme og har svært ved overhovedet at gå ud. En gang om ugen besøger de frivillige en person hver og kan selv bestemme, hvad de har lyst til at lave. Besøgsvennerne er forskellige, men fælles er, at de kan være venner eller bekendte med dem de besøger og ikke behandlere eller oppassere," fortæller Erik.

Med de nuværende besøgsvenner har det ikke været nødvendigt med et kursus, fordi de allerede havde den nødvendige faglige ballast, men der er formuleret en arbejdsetik for arbejdet. "Vi skal have en standard og sætte et godt eksempel. Opføre os ordentligt over for hinanden. Ikke være frelste ’hyrder’, men vejledere."

Det er blevet besluttet at udvide Sindnettet i Hjørring med besøgsværter, hvor værtsfamilier byder en sindslidende indenfor, men først skal værtsfamilierne findes.

Man har også besluttet at udvide rådgivningen med en præst to gange om måneden på forsøgsbasis. "Eksistentielle problemer kan måske være lige så gode at drøfte med en præst som med en psykolog," siger Erik.

"Det kommer an på problemets karakter. Mange døjer med følelser som skyld og sorg. Vi tænker ikke så meget på det religiøse aspekt, mere på det humanitære. På det at kunne lytte til et andet menneske."

Bisidderens betydning

Erik Christoffersens er også bisidder i Sind. Han hjælper mennesker, der er kørt fast i det sociale system og i behandlingssystemet

Her er det vigtigt at få de lægelige og psykologiske fakta på bordet, så der er noget at argumentere ud fra, fortæller han.

"Alt for ofte oplever jeg, at der ikke er lavet en ordentlig udredning for en persons situation," Erik har flere gange oplevet, at der har været fejl i udredninger, som, frem for at blive rettet, får lov at dukke op igen og igen, eller man får ikke justeret udredningerne hen ad vejen, så de følger en persons faktiske udvikling.

"Det er meget vigtigt, at systemet, der skal støtte personen, handler på baggrund af noget konkret og kan tilbyde realistiske løsninger, der samtidig tager hensyn til individet," siger han. Men det sker, at de samme utidssvarende rapporter får lov at påvirke et menneskes muligheder gennem flere år. "En bisidder kan være med til at støtte personen i at få lavet en ny vurdering af sin situation, som alle faktisk har ret til."

Førstehjælpskursus
for alle pengene

Tryg fonden støttede lokalforeningen med penge, til et førstehjælpskursus for de unge

Kurset blev gennemført igennem et oplysningsforbund, der kunne tilbyde en så god pris, at man fik råd til, at bestyrelsen og de frivillige kunne gennemføre kurset også.

"Man kan nemt komme galt af sted, når man i forvejen er usikker. Derfor er det vigtigt, og giver selvtillid, at føle, at man kan håndtere situationen, hvis det går galt. Indlæring af kompetencer er guld værd for selvtilliden, så vi trænede og vi trænede. Bagefter var der en af de unge, der sagde: ’Det er godt med sådan et kursus, for jeg har klippekort til skadestuen.’ Vi sluttede af med at lære at slukke brande," fortæller Erik.

Hjørring Lokalforening

Hjørring Lokalforening hører under Nordjyllands Kredsforening. Flere medlemmer er repræsenteret i patientklagenævnet og i DSI. Lokalformand er Erik Christoffersen. Næstformand er Ketty Jensen. Øjvind Ottesen er kasserer og Birgitte Balle er sekretær.

Sind Hjørring lokalforening har også en Voksengruppe, der består af folk, der har mødt hinanden i Psykologisk Rådgivning, alle medlemmer af Sind. De mødes hver anden uge, og tager på teaterture og kunstudstillinger, modeshows, diskuterer bøger og andre kulturelle emner.

Formand Erik Christoffersen kan kontaktes på
mail: erikchristof@has.dk og
tlf.: 98 98 62 42 / 29 26 20 53