FALDULYKKER
Faldulykker, collum femoris frakturer og benzodiazepiner
Dobbelt så mange collum femoris frakturer blandt brugere af langtidsvirkende benzodiazepiner
Faldulykker et den helt dominerende ulykkestype og tegner sig for 53 % af sygehusenes sengedagsforbrug til samtlige ulykker (1). De fleste faldulykker sker ved fald eller snublen på samme niveau. Især ældre kvinder er udsat. 2 % af alle kvinder over 80 år pådrager sig collum femoris fraktur i løbet af et år. Ofte er sygelighed og almen svækkelse, gigtlidelser, kredsløbslidelser - og indtagelse af medicin den direkte årsag til en øget faldtendens. Især nerve- og sovemedicin øger faren for at falde. Mange benzodiazepiner, der anvendes som sovemidler, udskilles langsomt. Så langsomt, at daglig indtagelse medfører kumulation i kroppen. Efter kort tids brug et serumkoncentrationen i dagtiden betydelig over normal terapeutisk dosis.
Forbruget af sovemidler et særlig stort blandt ældre mennesker. Desværre et det tilmed oftest de lidt ældre og langsomt udskilte benzodiazepiner, der anvendes af ældre mennesker. Det meste af dagen et de svækket af de sovepiller, der regelmæssigt indtages hver aften.
Dette øget faldtendensen og dermed faren for collum femoris fraktur. I deres snart klassiske undersøgelse fandt Ray og medarbejdere (2), at hyppigheden af collum femoris fraktur blandt ældre over 65 år, der anvendte langsomt udskilte benzodiazepiner (flurazepam og diazepam), var øget med 80 % i forhold til ikke-brugere.
Derimod var hyppigheden af frakturer kun øget med 10 % blandt brugere af hurtigt udskilte benzodiazepiner.
Konklusionen må være: undgå langsomt udskilte sovemidler til ældre, især de præparater, der i en enkelt tablet indeholder det dobbelte af den definerede døgndosis (flunitrazepam 2 mg).
Enhver erfaren alment praktiserende læge ved, hvor svært det kan være at undgå sovemedicin til ældre eller at omstille patienter med et årelangt forbrug. Abstinenssymptomer i form af søvnforstyrrelser ved forsøg på brat seponering tolker patienten som udtryk for, at sovepillerne virker. Men man bør alligevel prøve at trappe forbruget ned, og glæde sig, når det somme tider lykkes.
Tilbage
Faldulykker, collum femoris frakturer og benzodiazepiner
Dobbelt så mange collum femoris frakturer blandt brugere af langtidsvirkende benzodiazepiner
Faldulykker et den helt dominerende ulykkestype og tegner sig for 53 % af sygehusenes sengedagsforbrug til samtlige ulykker (1). De fleste faldulykker sker ved fald eller snublen på samme niveau. Især ældre kvinder er udsat. 2 % af alle kvinder over 80 år pådrager sig collum femoris fraktur i løbet af et år. Ofte er sygelighed og almen svækkelse, gigtlidelser, kredsløbslidelser - og indtagelse af medicin den direkte årsag til en øget faldtendens. Især nerve- og sovemedicin øger faren for at falde. Mange benzodiazepiner, der anvendes som sovemidler, udskilles langsomt. Så langsomt, at daglig indtagelse medfører kumulation i kroppen. Efter kort tids brug et serumkoncentrationen i dagtiden betydelig over normal terapeutisk dosis.
Forbruget af sovemidler et særlig stort blandt ældre mennesker. Desværre et det tilmed oftest de lidt ældre og langsomt udskilte benzodiazepiner, der anvendes af ældre mennesker. Det meste af dagen et de svækket af de sovepiller, der regelmæssigt indtages hver aften.
Dette øget faldtendensen og dermed faren for collum femoris fraktur. I deres snart klassiske undersøgelse fandt Ray og medarbejdere (2), at hyppigheden af collum femoris fraktur blandt ældre over 65 år, der anvendte langsomt udskilte benzodiazepiner (flurazepam og diazepam), var øget med 80 % i forhold til ikke-brugere.
Derimod var hyppigheden af frakturer kun øget med 10 % blandt brugere af hurtigt udskilte benzodiazepiner.
Konklusionen må være: undgå langsomt udskilte sovemidler til ældre, især de præparater, der i en enkelt tablet indeholder det dobbelte af den definerede døgndosis (flunitrazepam 2 mg).
Enhver erfaren alment praktiserende læge ved, hvor svært det kan være at undgå sovemedicin til ældre eller at omstille patienter med et årelangt forbrug. Abstinenssymptomer i form af søvnforstyrrelser ved forsøg på brat seponering tolker patienten som udtryk for, at sovepillerne virker. Men man bør alligevel prøve at trappe forbruget ned, og glæde sig, når det somme tider lykkes.
Tilbage