Til forsiden
Printvenlig side
Login
LinkedIN
Facebook
Twitter
Email
Støt SIND
Bliv medlem

SIND-foredragsholder: Diana Funch Turell

Jeg er født i 1981 og opvokset i en dysfunktionel familie, hvor hverdagen bestod af vold, psykisk terror, seksuelle overgreb og svigt af grov karakter. Jeg blev ”voksen” ret tidligt og har aldrig haft en rigtig barndom. Jeg boede på observation og behandlingshjem, havde klippekort til psykiatrien og selvmedicinerede ved hjælp af stoffer, alkohol og mad.

Jeg har fået diagnoser som Borderline og OCD. Jeg har oplevet voldsomt selvskadende adfærd og identitetskrise (Hvem er jeg?), og at rene linjer, farveorden og struktur på et skadende plan var hverdag.

Der skulle en dobbeltdiagnose til, for at jeg kunne blive rask og lære at leve livet på livets betingelser: Jeg er ikke min diagnose, den er blot en lille del af hele mig.

Jeg har holdt en del foredrag og undervist i en døgnbehandling. Under min uddannelse som misbrugskonsulent fik jeg undervisning i foredragsteknikker af to fantastiske skuespillere.


 
Diana bor i Helsingør, og kan bookes til foredrag i Københavnsområdet, i Nordsjælland og Midtsjælland.

Du er velkommen til at henvende dig direkte, hvis du er interesseret i et foredrag:

Mail: miss.di.turell@live.dk

 

Fra psykisk syg stofmisbruger til rask og viljestærk kvinde


Foredraget handler om min opvækst i en dysfunktionel familie og om hvordan mine psykiske skader indtræder. Om kampen for at være som de fleste, når man langt fra er det. Om selvmedicinering ved hjælp af stoffer, alkohol og mad.

Overdosis på godt og ondt. Vejen ud af helvede, og at leve livet på livets betingelser: Mit liv i dag.

Foredraget varer 45 minutter, gerne med efterfølgende debat. Det er altid godt at få inddraget andre mennesker, så de også kan blive set og hørt.

Dobbeltdiagnose er et emne, som sjældent er oppe at vende. Vi ved, at disse patienter eksisterer og derfor mener jeg, der skal fokus på det, da det er et langt mere fremskredent problem, end man lige vil indrømme i dagens Danmark. Så derfor er en debat altid godt ved mine foredrag.

SIND – landsforeningen for psykisk sundhed – anvender alene cookies til statistik og for at huske dine indstillinger. Vi anvender ikke cookies til markedsføring og videregiver ikke information til andre om dit besøg på www.sind.dk. Har du spørgsmål om cookies, kan SIND kontaktes på landsforeningen@sind.dk
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
landsforeningen@sind.dk
Tlf: 35 24 07 50
H.K.H Kronprinsesse Mary
er officiel protektor for SIND