Til forsiden
Printvenlig side
Login
LinkedIN
Facebook
Twitter
Email
Støt SIND
Bliv medlem


Denne artikel er fra SINDbladet, som alle medlemmer modtager hver anden måned. Magasinet kombinerer politik, paragraffer og personlige historier med inspiration og
stof til eftertanke. Du finder også information om kommende aktiviteter i bladet.

Du kan læse alle blade siden 2009 her på SINDs hjemmeside.

 


SIND har fået tilladelse til at anvende de viste fotos på hjemmesiden og i bladet.

Niels Hausgaard:
Jeg vil ikke være ligeglad

 

Sangeren og entertaineren Niels Hausgaard vil ikke være ligeglad. Det er nemlig det samme som at holde op med at leve. Han bestræber sig derfor hele tiden på at skubbe til sin egen og sin omverdens samfundsopfattelse, så der både er plads til det strømlinede og til det skæve. Du kan læse hele SINDbladet her.


Af Ditte-Marie Ascanius.
Pressefoto: T.P.Production
 

 

”Dårlige nerver” var det prædikat, man før i tiden satte på de mennesker, der havde ondt i livet. Men det er også titlen på en sang af den nordjyske sanger og entertainer Niels Hausgaard, som stammer fra albummet ”Kunst,” der udkom helt tilbage i 1979. Det er stadig aktuelt: På vendelbomål fortæller han en historie om en tilflytter, som slår sig ned på landet. Han orker ingenting. Bortset fra at kigge dybt i flasken. Han har dårlige nerver, hedder det sig. Men det er der ikke nogen, der tror på. Han skal bare tage sig sammen og finde sig et arbejde. En dag hænger han sig i et træ. Det kommer bag på folkene i det lille samfund, som begynder at tænke, at man næsten alligevel skulle tro, at han havde haft dårlige nerver. 

I sangen kommer Niels Hausgaard med en kommentar til folk ude på landet, som, han synes, kan have en tendens til at være meget hårde ved hinanden. 
”Der kommer en mand til egnen, der ikke rigtigt fungerer, og så bliver vi ligesom en flok høns og kaster os over den svageste,” siger han og tilføjer:
”At komme og sige, at man har dårlige nerver sådan et sted. Dét er altså ikke godt.”
Niels Hausgaard til og med april er på turné med showet ”Lad os jamre.” Han er kendt for at observere sine medmennesker og udstille den måde, vi omgås hinanden. Han er ikke bange for at være alvorlig, men der gemmer sig altid en lune og underspillet komik, når han langer ud efter sine medmennesker i sine shows. Én af de ting, han har bemærket, er, at psykisk sårbare er et emne, som bliver behandlet med en vis berøringsangst. Og han synes ikke, at vi bliver bedre til at tale åbent om det. Det vil han gerne have lavet om på, og derfor vil han gerne være med til at styrke den folkelige debat og skabe mere åbenhed om emnet. Trods mange henvendelser og en travl kalender, tøvede han derfor heller ikke med at sige ja, da han blev spurgt, om han ville give en koncert i forbindelse med SIND Hjørrings 20 års jubilæum sidste år.
”Det er en sag, der kommer os alle ved, fordi det kan ramme os alle sammen. De fleste kender også én, der er ramt af en psykisk lidelse,” siger han.
”Det er et område, der er lidt suspekt, og som man ikke taler om. Eller man taler om det med skam. Det har jeg i hvert fald oplevet mange gange herude på landet.”

Fortid på børnehjem
Niels Hausgaard blev født i 1944 i Hirtshals i en fiskerfamilie, som sendte ham på børnehjem, fordi han var ”så adfærdsvanskelig,” som han selv siger. Opholdet på børnehjemmet blev på mange måder et benhårdt møde med virkeligheden. Eller i hvert fald en anden virkelighed end den, han var vant til. Han har derfor også selv haft folk med ondt i sjælen tæt inde på livet.
”Der er nogle ansigter fra børnehjemmet, som jeg stadig kan se for mig og tænke, at de aldrig har haft en chance i livet. De kan umulige være stærke,” siger Niels Hausgaard, som selv føler, at han var én af de meget heldige, som kom styrket ud af opholdet.
Indimellem var han med sine kammerater med hjemme på besøg. I de hjem oplevede han forhold, som han ikke havde nogen anelse om eksisterede. De indtryk printede sig fast på nethinden, og derfor popper der mange forskellige billeder op i hans hoved, når tankerne falder på psykisk sårbare. At det er en lidelse, der kan være forårsaget af så uendelige mange ting, som man ikke selv er herre over, er han ikke i tvivl om. Han tror derfor også, at tiden på børnehjemmet har haft indflydelse på hans sociale engagement.
”Det er godt at få brændt ind i sindet, at livet også kan være sådan, og at man derfor ikke bare kan tillade sig at sige: Tag dig sammen!”
”Man skal jo have noget at tage sig sammen af,” som han siger. Han synes også, at den tid, vi lever i, kan virke særlig uoverskuelig. Derfor kan han også godt forstå, hvis nogen føler, at de er faldet af vognen. Og ikke kan komme op igen.
”Kravene til den enkelte er blevet så høje. Man skal have en uddannelse. Og hvis man ikke har det, så er det meget, meget uheldigt, for så har man faktisk ikke rigtigt nogen berettigelse i det her samfund,” siger han.

Samtaler uden indhold
Ifølge Niels Hausgaard er det et fælles ansvar, at vi har skruet kravene til den enkelte så højt op, når vi ved, at en større del af befolkningen ikke kan leve op til dem. Han mener, at vi skal være bedre til at være der for hinanden og tage udgangspunkt i den enkeltes situation. Derfor stiller han også gerne op i den gode sags tjeneste.
”Jeg er bange for at nå frem til at blive ligeglad. Det kan man jo godt blive med alderen. Ret ligeglad med alt. Det er for mig det samme som at holde op med at leve. Det er jeg faktisk ret bevidst om. Jeg vil ikke være ligeglad,” siger Niels Hausgaard.
Han har flere gange følt sig fanget i selskaber med kalorieforladte samtaler, som på ingen måde skubber til verdenssituationen. Hvis vi skal være der for hinanden, kræver det samtaler på et niveau, der når dybere end overfladen.
”Jeg møder mennesker på min egen alder, hvor jeg tænker nej, nej, nej, nu er de da fuldstændig stået af. Nu handler det kun om, hvor mange måneder der er til at de kan tage grillen frem,” griner han og konstaterer næsten opgivende:
”Så kan det hele være ligegyldigt.”

Uenighed er en gave
Hvis vi skal skabe mere åbenhed omkring psykisk svage, mener han, at det er vigtigt, at vi hele tiden bestræber os på at blive bedre til at betone emnet i den folkelige debat.
”Vi skal først og fremmest lære, at uenighed er en gave fra gud. Vi skal være glade, når vi møder folk, vi er gode til at være uenige med. Så sker der noget nyt, og så rykker vi os også selv. Og det må man aldrig undgå,” siger Niels Hausgaard, som synes, at der er en tendens til, at vi søger sammen med dem, vi er enige med. Og dermed kan vi undgå de andre, som fx de psykisk svage.
”Vi samler os i sådan nogle menigheder, og så udvikler vi os ikke,” siger han og gør et kort ophold:
”Og så kan man ligefrem blive enige om, at de virkelig må tage sig sammen.”
Niels Hausgaard bidrager selv til den folkelige debat, når han skubber til sit publikums samfundsopfattelse i sine shows.
”Når jeg ser ud over et publikum, har jeg intet ønske om at gøre nogen kede af det,” siger han.
”Jeg vil meget gerne gøre nogen vrede. Det er en god følelse. Men jeg vil ikke såre nogen.”
Derfor træder han varsomt med hensyn til, hvad han tillader sig at gøre grin med. Det handler om at mestre evnen til at kunne balancere mellem det alvorlige og komikken.
”At grine og græde er to yderpunkter, og hvis jeg er så heldig, at folk gør begge dele under et show, så har det været et godt show, for så har de fået motioneret deres sind på en måde, som man sjældent gør. Og det gør én stærkere og giver én mere overskud,” siger Niels Hausgaard, som mener, at latter er ligeså vigtigt som grøntsager og motion.
 

SIND – landsforeningen for psykisk sundhed – anvender alene cookies til statistik og for at huske dine indstillinger. Vi anvender ikke cookies til markedsføring og videregiver ikke information til andre om dit besøg på www.sind.dk. Har du spørgsmål om cookies, kan SIND kontaktes på landsforeningen@sind.dk
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
landsforeningen@sind.dk
Tlf: 35 24 07 50
H.K.H Kronprinsesse Mary
er officiel protektor for SIND