Informationsstrømmen
Når virkeligheden drukner i forskruede billeder
Af Jørn Falk, Visborggaard
Der er noget, der irriterer mig grænseløst. Man hører gang på gang historier om omsorgssvigt og meget mere, og man hører alt for meget om vold, når det handler om psykiatrien.
Den ene gang efter den anden, er det overskridelser af samfundets love, og alle de retspsykiatriaske patienter, der stjæler billedet, og det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man bliver betragtet som potentiel (volds)forbryder bare fordi man er sindslidende.
Jeg ved godt, at pressen af i dag elsker sensationer, men det er da også en lille sensation, når man får rettet en person op via eksempelvis et ophold på en døgninstitution.
Desuden er det jo også utroligt, hvor meget gensidig omsorg og nærvær, der kan være psykiatriske patienter imellem, og hvor mange, der rent faktisk er pokkers intelligente mennesker med høje uddannelser, men i dag sidder på en pension fuldstændige passive.
Dem kan man ikke finde en notits om i dagspressen.
Nogle af de mest voldssky og fredelige mennesker jeg har mødt, har jeg mødt i psykiatrien. De kan også være vældigt sociale, og i enkelte tilfælde kan man endda undre sig over, at netop denne person får pension, men det er der ingen, der gider skrive om.
Resultatet er, at den presse, der skal forestille at dække samfundet og vise, hvad der sker og hvordan verden er skruet sammen, i stedet viser et fuldstændigt forskruet billede af, hvad det vil sige at være psykisk syg.
Behov for nye billeder
Særligt provokerende virkede det på mig, dengang de sendte "dømt til behandling" i fjernsynet. Her var der, for mig at se, tale om sensationssøgende fjernsyn, der alene fokuserede på konflikter og nærmest hængte en hel samfundsgruppe ud.
Meningen var vist at diskutere, om det var rimeligt at give folk en tidsubestemt straf bare fordi de kunne erklæres for "syge", men jeg synes, at det viser, at hver eneste gang medierne skal have fat i psykiatrien, skal det ske ved hjælp af voldsspiralen.
Nu er jeg selv fra Aalborg, og Aalborg er jo kendt for Jomfru Ane Gade. Hvor mange slagsmål med mere, der sker der en vilkårlig weekend er et godt spørgsmål, for når sprutten går ind, går fornuften jo ofte ud, men det betyder ikke, at Jomfru Ane Gade hænges ud i pressen til almindelig spot og spe.
Faktisk er det uhyre sjældent, at man skriver noget derfra, og personligt vil jeg til enhver tid føle mig mere sikker på en hvilken som helst psykiatrisk afdeling end jeg føler mig i "gaden."
Summa sumarum. Psykiatrien er mangfoldig, og der er mange måder at være syg på, men det er kun det samme billede, vi ser hver gang i medierne. Var det ikke på tide at gøre op med det billede og få noget nyt sendt ind i nyhedsstrømmen, der kunne forklare, hvor uendeligt meget mere nuanceret, det reelle billede er?
Og er der så ikke en eller anden, der kan forklare mediefolkene, at reportager om sindslidende godt kan rumme andet musik end "Stairway to heaven."
-Klumme, oktober 2007, Sind bladet