Frivillig i Sinds hjerte

Frivillige telefonrådgivere

BenzoRådgivningen, som er landsdækkende, søger frivillige telefonrådgivere med kendskab til afhængighed af sove- nervemedicin. Gerne tidligere afhængige, der har overskud til at hjælpe andre videre i livet eller sundhedspersonale med kendskab til problematikken.

Vi støtter og rådgiver de mennesker, der af den ene eller anden årsag er blevet afhængige af sove- nervemedicin, under og efter en nedtrapning. Efter behov opretter vi støttegrupper. Du passer telefonen hjemmefra 2 timer om ugen. Vi tilbyder dig telefongodtgørelse, rejsegodtgørelse, supervision, internatkursus 2 dage årligt og møder med andre frivillige i rådgivningen 4 gange årligt.

Kontakt:
Kirsten Midtgaard
Koordinator
Telefon 70 26 25 10
Mail: benzo@sind.dk

Vil du være frivillig medarbejder i SINDs Hjerte?
SINDs Hjerte er et aktivitets- og kulturhus med genbrugsbutik, der drives af SIND-Københavns Kredsen. Det ligger i Københavns centrum.

Forbedring af livskvaliteten

Det hører til SINDs Hjertes formål at forbedre livskvaliteten for sindslidende og pårørende og at etablere og fastholde rammerne for det sociale og frivillige arbejde, der foregår i værestedet. Vi har for tiden otte frivillige medarbejdere, både brugere og ikke-brugere.

Vores lokaliteter og aktiviteter

Vore lokaliteter omfatter café med tilhørende køkken, internetcafé, video-tv-musiklokale og genbrugsbutik.
Vore aktiviteter omfatter edb-undervisning, varm aftensmad, filmaftener, klargøring og salg af genbrugstøj og –ting, museumsbesøg, teaterbesøg, musikaftener, bingospil, m.m.

Vore frivillige medarbejdere skal bl.a. være med til at:

  • tale med vore brugere,
  • bage brød til eftermiddagskaffen,
  • hjælpe i genbrugsbutikken med salg, reparation, vask og vedligeholdelse af tøj,
  • gå til hånde med lettere rengøring og
  • hjælpe med afrydning og køkkenarbejde efter aftensmad.

Kontakt os

Du kan finde os under Sind Lokalt, Kbh’s. Kredsen. Du kan også ringe til os på 3393 5251 – bedst mellem kl. 10 og 16 - og få tilsendt foldere og nyhedsbrev eller skrive til os på email sindshjerte@os.dk.
SINDs Hjerte, Stormgade 20, 1555 København V. Åbent mandag, onsdag, torsdag og lørdag kl. 13-20 (lørdag for de unge 16-35 år) samt tirsdag og fredag kl. 14-21. Genbrugsbutikken har åben mandag-fredag kl. 11-17.

SIND-Københavns Kredsen
Ellinor Palm Pedersen
Kredsformand
 

Frivillige psykologer

Sind´s Psykologrådgivning, Slotsgade 2, Kbh. N., søger frivillige cand.psych.er. Vi mangler psykologer til tlf. og akutvagter og klientsamtaler. Supervision ydes. Spændende fagligt miljø.

Ring: 35360904 el. 28354381.
Kontakt: Arnfinn.

Landsforeningen SIND, Jernbane Allé 45, 3. sal, 2720 Vanløse, landsforeningen@sind.dk, Tlf: 35 24 07 50