Landsmøde i LOS – Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud
Landsforeningen SIND var sammen med bl.a. Landsforeningen LEV inviteret som oplægsholder ved LOS’ landsmøde på Vingstedscentret den 28. april 2008. Emnet var Godkendelse og tilsyn – til brugernes bedste
Jeg vil her citere fra oplægget, som i sin helhed var sat til at vare ca. 15 minutter.
SIND oplever for det meste velfungerende opholdssteder, bosteder og lignende. Mange af vore sindslidende er glade for den tilværelse, der skabes hvor de bor. Men desværre skæmmes billedet af og til, når vi oplever svigt. Svigt af kommunerne eller svigt af medarbejdere.
"De lovpligtige tilsyn med botilbud
kan og skal ikke undværes"
kan og skal ikke undværes"
Det der virkeligt giver uro i billedet er, når vi får udstillet problemerne i prime-time på landsdækkende TV. Så ser vi desværre ofte panikløsninger, og reaktioner fra beboere, pårørende og medarbejdere som ikke er befordrende for at få tingene på plads og i normal funktion igen.
I mit oplæg brugte jeg Socialministeriets ”Veje til et godt liv i egen bolig.” Med denne skrivelse som baggrund opremsede jeg den ideelle verden på området.
Omkring tilsyn sagde jeg: De lovpligtige tilsyn med botilbud kan og skal ikke undværes. Det fremgår klart af lovteksten, at kommunerne er pligtige til at føre et psykiatrisk tilsyn med, at brugerne på de kommunale bosteder får den kvalificerede hjælp til psykiske lidelser, som de har behov for.
Det var også vigtigt for SIND at påpege, at Kommunalbestyrelsen har pligt til at holde sig informeret om indholdet og fremgangsmåden i tilbud, der stilles til rådighed for brugerne. De har pligt til at udføre aktiv opsøgende tilsyn!
Behov for større udadvendthed
Jeg påpegede også betydningen af de grundlæggende holdninger på bostederne. Vigtigheden af, at man har for øje, at et botilbud, uanset art, er beboerens hjem.
"Grib muligheden for at indgå aktivt
i sociale og kulturelle sammenhænge"
i sociale og kulturelle sammenhænge"
Videre sagde jeg: Vi oplever desværre alt for ofte, at bosteder har en tilbøjelighed til at isolere sig omkring egne opgaver. Der er nok at se til, der er så mange opgaver i dagligdagen, som skal løses til alles tilfredshed. SIND har tit opfordret til en større udadvendthed.
Grib muligheden for at indgå aktivt i sociale og kulturelle sammenhænge. Lad beboerne, uanset hvordan bostedet er skruet sammen, blive en del af det lokalområde, som rummer bostedet.
Grib muligheden for at indgå aktivt i sociale og kulturelle sammenhænge. Lad beboerne, uanset hvordan bostedet er skruet sammen, blive en del af det lokalområde, som rummer bostedet.
Jeg gjorde en del ud af vigtigheden af handleplaner som et redskab, til at sikre kvalitet.
En klargøring af ansvarlighed
I mit oplæg brugt jeg nogle af de tal, som er blevet synlige i redegørelserne fra de regionale Udviklingsråd. Bl.a. de store ventelister og ventetider i forhold til at få stillet et botilbud til rådighed. Ligeledes konstateringen af at et stort antal af borgere under 50 år er indskrevet i almindelige plejehjemstilbud.
Til slut i mit oplæg orienterede jeg om den politikudvikling som SINDs Politiske Udvalg er i gang med omkring forholdet mellem boligens ukrænkelighed og pligten til at undgå omsorgssvigt.
"Lad beboerne, uanset hvordan bostedet
er skruet sammen, blive en del af det
lokalområde, som rummer bostedet"
er skruet sammen, blive en del af det
lokalområde, som rummer bostedet"
Efterfølgende var der en god debat. Det blev i debatten oplyst, at mange kommuner nu har udliciteret tilsynet med bosteder. Dette er også OK, men det er vigtigt at huske, at det overordnede ansvar er kommunens, uanset tilsynet.
SIND fik fra forsamlingen opbakning til det videre arbejde omkring forholdet mellem boligens ukrænkelighed og pligten til at undgå omsorgssvigt. LOS gav tilsagn om gerne at indgå i en debat og drøftelse af emnet. /
Danske Regioners generalforsamling 2008
Landsforeningen SIND var inviteret til deltagelse i Danske Regioners generalforsamling den 11. april 2008. Emnet var Psykisk syge børn og unges behov for behandling og støtte nu og i fremtiden
Leder af Center for Kvalitetsudvikling Peter Rohde gav et oplæg om Samarbejde og arbejdsdeling indenfor børne- og ungdomspsykiatrien – barrierer og muligheder.
Et vellykket samarbejde og arbejdsdeling sektorerne imellem spiller en central rolle i indsatsen over for psykisk skrøbelige børn og unge.
Center for Kvalitetsudvikling har blandt andet i forbindelse med gennembrudsprojektet om styrkelse af den fælles indsats i børne- og ungdomspsykiatrien beskæftiget sig med netop det tværsektorielle samarbejde.
"Vi skal ikke have opgaveglidning i
psykiatrien. Vi skal have de rette,
kvalificerede medarbejdere
til de relevante opgaver"
psykiatrien. Vi skal have de rette,
kvalificerede medarbejdere
til de relevante opgaver"
Gennembrudsprojektet er gennemført i et tæt samarbejde mellem regionerne og kommunerne. Projektet har koncentreret sig om snitfladen mellem behandlingssektoren og kommunerne. Dette er undervejs i projektet (netop affødt af strukturreformen) blevet hovedemnet.
Projektet har forholdt sig til tre hovedemner:
Projektet har forholdt sig til tre hovedemner:
Henvisningen
Udredningen/behandlingen
Afslutning/udskrivning
Projektet har skullet forholde sig til de sammenstød som findes mellem lovgivninger.
Projektet har skullet forholde sig til de sammenstød som findes mellem lovgivninger.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab
Formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab Hanne Børner orienterede om fremtidens børne- og ungdomspsykiatri set med faglige briller. Her fik vi et bud på de væsentligste faglige og ydelsesmæssige udfordringer, som børne- og ungdomspsykiatrien står over for i disse år.
Der vil i de kommende år ske en betydelig større optag af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Der regnes med en stigning fra 0,9% til 1,5%. Der vil være behov for udbygning af akutafdelinger og retspsykiatriske afdelinger inden for børne- og ungdomspsykiatrien.
Der vil i flere år fremover være problemer i forhold til at indfri lovgivningen omkring udrednings- og behandlingsret.
Der er simpelthen så stor mangel på ressourcer, både bygningsmæssig og personalemæssig. Derfor vil der (og med baggrund i de forskellige psykiatriplaner) være stor forskel på tilbud i forhold til, hvor i landet man bor.
Der er simpelthen så stor mangel på ressourcer, både bygningsmæssig og personalemæssig. Derfor vil der (og med baggrund i de forskellige psykiatriplaner) være stor forskel på tilbud i forhold til, hvor i landet man bor.
"Den fremstormende private
behandlingssektor er en trussel"
behandlingssektor er en trussel"
Hanne Børner mener, at man alene på grund af manglende ressourcer er nødsaget til at kræve visiteret adgang til skadestuerne. Som det ser ud i dag, bliver der afvist ca. 20% af henvendelserne til skadestuerne. Og dette tager tid, som kunne være brugt mere målrettet på den ”ægte kunde.”
En af de meget påkrævede opgaver nu, er frigivelse af personale til patientnært arbejde. Speciallæger, psykiatere, behandlende sygeplejersker og øvrigt uddannet behandlingspersonale, skal ikke bruges til udførelse af administrative opgaver. Ledelse og administration skal overtages af ikke lægelige medarbejdere!
Det er vigtigt, at der sker en målrettet brug af de til rådighed værende satspuljer. Ministeren for sundhed og forebyggelse har i øjeblikket et mantra, der hedder opgaveglidning. Vi skal ikke have opgaveglidning i psykiatrien. Vi skal have de rette, kvalificerede medarbejdere til de relevante opgaver. Psykiatrien er også meget afhængig af, at primærsektoren løfter de opgaver som de kan.
Region Midtjyllands Udvalg vedrørende psykiatriområdet
Regionsrådsmedlem, formand for Region Midtjyllands Udvalg vedrørende psykiatriområdet, Anne Marie Touborg var næste oplægsholder.
Anne Marie Touborg gjorde opmærksom på, at regionerne skal som ansvarlige for børne- og ungdomspsykiatrien imødegå de udfordringer, der viser sig på området – nu og i fremtiden.
Regionerne har i deres psykiatriplaner lagt nye mål og rammer for fremtidens børne- og ungdomspsykiatri, herunder for, hvordan blandt andet kapacitets-, ressource- og ydelsesmæssige udfordringer skal håndteres fremover. Behandlingspsykiatrien er steget 7%.
"Der er behov for en kraftig udvidelse
af modtagelsen i børne- og ungdoms-
psykiatrien, og en udbygning af de
ambulante behandlingstilbud"
af modtagelsen i børne- og ungdoms-
psykiatrien, og en udbygning af de
ambulante behandlingstilbud"
Psykiatriplanerne er ved at være færdigbehandlede og vedtaget. De fleste regioner har bevaret det decentrale mønster, - men i Region Midtjylland har man centraliseret.
Den fremstormende private behandlingssektor er en trussel! Der er behov for en kraftig udvidelse af modtagelsen i børne- og ungdomspsykiatrien.
Der skal ske en udbygning af de ambulante behandlingstilbud. De fleste regioner har efterhånden fået nedbragt ventelisterne til børne- og ungdomspsykiatrien. Desværre ikke i Region Midtjylland, hvor der i øjeblikket er 1.100 børn på ventelisten.
Manglen på speciallæger er et stort problem! Af den efterfølgende debat kan bl.a. citeres: Psykologer og sygeplejersker skal efteruddannes til at kunne diagnosticere.
Der skal etableres en national psykiatriplan (det kan og skal gøres bedre end skræmmebilledet fra statens drift på området i 1970´erne).
National psykiatriplan
Kravet om en national psykiatriplan var også et vigtigt indslag i formandens mundtlige beretning ved Danske Regioners generalforsamling.
Citat fra Bent Hansens mundtlige beretning:
Citat fra Bent Hansens mundtlige beretning:
”Psykiatrien er efter min opfattelse det næste
speciale, der står for tur. Tiden er kommet til at
udarbejde en sammenhængende national strategi
for udviklingen på området. Erfaringerne fra Norge
viser, at det kan betale sig at sætte ambitiøse mål
og investere i udviklingen af psykiatrien.”
speciale, der står for tur. Tiden er kommet til at
udarbejde en sammenhængende national strategi
for udviklingen på området. Erfaringerne fra Norge
viser, at det kan betale sig at sætte ambitiøse mål
og investere i udviklingen af psykiatrien.”
Regionerne er godt i gang. I psykiatriplanerne sættes der fokus på udbygningen af tilbuddene og ikke mindst på at forebygge psykisk sygdom gennem tidlig opsporing. Vi skal selv gøre, hvad vi kan for at få ventelisterne ned. Og det kan bestemt ikke afvises, at der her og der fortsat er noget at hente.
Men regeringen skal også bakke op. Vi har med tilfredshed konstateret, at initiativer på det psykiatriske område ikke længere reserveres til satspuljeforhandlingerne, men håndteres direkte i økonomiske forhandlinger mellem regeringen og regionerne. Det giver mulighed for ikke kun at se på flødeskummet, men også indtænke den løbende drift. Vi må heller ikke glemme, at vi stadig mangler at komme til bund i forhold til at have det nødvendige antal enestuer.
Vi må appellere til kommunerne om at opbygge de nødvendige tilbud om forebyggelse og støtte, til såvel både psykisk syge børn, unge og voksne. De må også skabe det nødvendige antal døgnpladser til færdigbehandlede patienter, så hospitalspladserne ikke belægges med disse færdigbehandlede patienter. /
Regionale psykiatriplaner
SINDs FU (forretningsudvalg) besluttede på sit møde 25. januar 2008 at tage de regionale psykiatriplaner op til drøftelse på HB mødet i april
SINDs kredsformænd blev derfor anmodet om at udpege en repræsentant, som på HB mødet kunne præsentere fordele og ulemper ved regionens psykiatriplan.
"Der skal etableres en national psykiatriplan"
Landsformanden mente som udgangspunkt, at Danmark er et tilstrækkeligt overskueligt og ensartet område til, at vi må kunne nå frem til én samlet, national psykiatriplan, i stedet for 5 regionale planer. Landsformanden nævnte også, at Danske Regioner tilsyneladende er enige i dette mål.
De 5 regionale psykiatriplaner blev gennemgået på HB mødet. Der var mange spørgsmål og reaktioner til de forskellige psykiatriplaner. Emnet og materialet er så omfangsrigt, at HB på sit næste møde vil fortsætte arbejdet. /
Høringssvar
29. februar 2008 til Velfærdsministeriet & Danske Handicaporganisationer
Høring om bemyndigelse til at give beboerne i boformer efter serviceloven visse lejerettigheder.
17. marts 2008 til Danske Handicaporganisationer
Høring over lovforslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ( Øget bundfradrag for folkepensionister, reduceret beskæftigelseskrav ved opsat pension og sikkerhed for ret til førtidspension ).
19. marts 2008 til Danske Handicaporganisationer
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge.
2. april 2008 til Danske Handicaporganisationer
Høring om højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling & Høring om skattenedslag for seniorer.
4. april 2008 til Velfærdsministeriet
Høring over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Forlængelse af forsøgsordningen med salg af almene familieboliger, L 176.)
18. april 2008 til Danske Handicaporganisationer
Høring om Radikale Venstres sociale 2015 – plan.
18. april 2008 til Danske Handicaporganisationer
Høring over vejledning i samarbejde mellem folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
OBS: De enkelte høringssvar kan, af interesserede, rekvireres ved henvendelse til Landsforeningen Sinds sekretariat. /
- Sind bladet juni 2008
- Sind bladet juni 2008
Sind siden sidst
Juni 2008
Af Finn Graa Jakobsen,
landsformand for Sind
Af Finn Graa Jakobsen,
landsformand for Sind
Indhold
Landsmøde i LOS
– Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud
– Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud
Danske Regioners generalforsamling 2008
Regionale psykiatriplaner
Høringssvar
- 29. februar 2008 til Velfærdsministeriet & Danske Handicaporganisationer
- 17. marts 2008 til Danske Handicaporganisationer
- 19. marts 2008 til Danske Handicaporganisationer
- 2. april 2008 til Danske Handicaporganisationer
- 4. april 2008 til Velfærdsministeriet
- 18. april 2008 til Danske Handicaporganisationer
- 18. april 2008 til Danske Handicaporganisationer