Følelser og misbrug
Mange af os kender til at ryge for mange smøger eller drikke for meget kaffe. Der findes også misbrug af narkotika, medicin, eller spil, og mange andre misbrug
Af Britta Bianca Johansen, Korsør
Der er en årsag til afhængighed, og man ser tit, at folk går
fra et misbrug til et andet. Da jeg for år tilbage holdt op
med at ryge, startede jeg i stedet med at spise meget slik
og mere mad.
Ofte er afhængigheden en vane, som er kørt ind, uden at
man er bevidst om det. Vi tænder bare smøgen, når vi skal
have den kop kaffe, det er så hyggeligt.
Først nu, hvor jeg ser tilbage, kan jeg se, hvad jeg forbandt med maden. Maden var min ven, den svigtede mig ikke, den trøstede mig og fyldte min tomhed op med kærlighed.
Min nedstigning til spisehelvede har taget flere drejninger i årernes løb, ledsaget af selvhad og dyb fortvivlelse. Enhver fiasko med at få styr på vægten gav næring til større selvlede.
Efter års fejlslagne kure, terapi, piller, hypnose, faste og
andet, der lovede mig en vej ud af min overvægt, er jeg nu omsidder begyndt at lytte til mit indre.
Ved at lytte til det, der foregår inden i mig, når spisetrangen opstår, være nysgerrig på dette, er det gået op for mig, hvad mit afhængighedsmønster handler om.
Det er et gammelt overlevelsesmønster som jeg tidligt tog til mig. Jeg troede, at hvis jeg ignorerede eller løb fra det, der
var ubehageligt i mit liv, ville alt blive godt.
Når jeg følte uro, angst, sorg eller smerte, bedøvede jeg mig
i søde sager, men efter mange år har jeg nu erkendt, at min overspisning aldrig har bragt mig den dybe fred, jeg længtes efter.
Jeg forstår, at min afhængighed bestod i at gøre mig
følelsesløs over for kaos, forvirring og fortvivlelse.
Energi og visdom
Jeg har indset det ikke er mad, jeg er sulten efter, derimod længes jeg efter et nært og varigt forhold til den jeg i virkeligheden er.
Jeg indser, at det jeg er flygtet fra, er nogle meget sårbare følelser. Hvis jeg spiste, kunne jeg overhøre følelserne.
Meget tidligt mistede jeg forbindelsen til mig selv. Jeg trak
mig ud af min krop og for vild i mit hoved. Jeg var ikke engang bevidst om, at jeg havde mistet noget.
Ved at stuve følelserne af vejen, lærte jeg mere om at tænke og bekymre mig. I sindet, tankernes verden, kunne jeg gemme mig, være fraværende, når livet medførte, at jeg skulle håndtere stærke og forvirrende følelser.
Allerede som barn havde jeg mange stærke og medrivende billeder i mit sind, der skræmte mig. For at føle mig tryg,
troede jeg, at jeg måtte have kontrol over mig selv, hvilket lærte mig at mistro mine følelser.
Et sted jeg ikke turde udforske, er det jeg kalder kælderen,
min maveregion. Min oplevelse er, at det er der vi gemmer på følelse som raseri, rædsel, og fortvivlelse.
Glæde og selvtillid
Min krop har i årevis forsøgt at råbe mig op. Jeg har bare ikke været villig til at lytte. Jeg var blevet god til at lukke af, indtil jeg til sidst havde så mange smerter og ubalancer, at nu
måtte jeg gøre noget.
Følelserne skulle frem i lyset og forløses. Jeg skulle ind og genforenes med de sider af mig selv.
Mit hjerte hamrede af skræk, men i stedet for at finde uhyrer, fandt jeg en lille, sårbar og angst pige på kun 3-4 år, frygtsomt krøbet sammen i en krog. Jeg snakker med hende og beroliger hende. Med en smule overtalelse kommer hun ud af det mørke hjørne, hvor hun har siddet i mange år.
Nu ved jeg, at der ikke findes dårlige eller forkerte følelser. Jeg tager ansvar for mine følelser og for hver dag vokser min evne til at være lydhør.
Min afhængighed er på en måde en gave, så jeg kunne lære mig selv bedre at kende, udvikle mig og blive stærkere, og opdage, at følelserne er en levende kilde, der inspirerer og giver næring til større selvværd, glæde og selvtillid.
- Klummen, Sind bladet juni 2008
