Mission
Frivillige
Foreningens aktiviteter udføres overvejende af frivillige, men det er naturligvis også nødvendigt at råde over økonomiske midler.
Hjælp via arv og gaver
Arv og gaver er afgørende for foreningens mulighed for at hjælpe. SIND er fritaget for at betale gave- og arveafgift.
SIND som forening
SIND er godkendt som en forening, der kan ydes gaver til med skattemæssigt fradrag efter de regler, der gælder for dette.
Vores begyndelse
Landsforeningen SIND blev etableret i 1960 under navnet Landsforeningen Sindslidendes Vel - nu forenklet til Landsforeningen SIND.
Kredsforeninger og lokalforeninger
SIND har en kredsforening i hvert af de tidligere amter og 31 lokalforeninger, som hver dækker en eller flere kommuner. Hver kreds- og lokalforening ledes af en bestyrelse valgt af og blandt medlemmerne i lokalområdet.
Foreningens ledelsesform
Landsforeningen ledes af en Hovedbestyrelse med en Landsformand og 5 medlemmer valgt på et Landsmøde og 16 valgt med en fra hver kredsforening.
Nærmere information
Nærmere oplysninger om Landsforeningen, medlemskab m.v. på tlf. 3524 0750 eller se øvrige sider på denne hjemmeside.
Kontakt webmaster
Har du kommentarer til SINDs hjemmeside, er du velkommen til at kontakte SINDs webmaster.
Landsforeningen SIND arbejder for at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. Landsforeningen arbejder for trivsel, forebyggelse og helbredelse.
Medlemskab
Medlemskab koster kr. 200 kr pr. år. Institutioner og virksomheder kr. 800 pr. år.
Medlemmer får et medlemsblad.
Knap 5.000 medlemmer
Foreningen har knap 5.000 medlemmer samt et stort antal institutionsmedlemmer fra det offentlige, behandlingssteder, foreninger, organisationer og private virksomheder. Medlemmerne er mennesker med forskellige former for psykiske lidelser, pårørende samt andre med interesse for området.
At skabe forståelse
En af foreningens mange vigtige opgaver er at skabe større forståelse og accept for psykiske sygdomme både hos den enkelte, familie, kolleger, arbejdsgivere og i samfundet generelt. Det gøres bl.a. gennem informationsmateriale og foredrag.
Påvirkning af politikere
SIND søger at påvirke politikerne til at gøre væsentligt mere for at forbedre forholdene for psykisk syge og deres pårørende. Dette sker gennem direkte henvendelser til Regering, Folketing, ministerier, lokalpolitikere og presse samt ved udgivelse af oplysningsmateriale. Desuden bliver SIND hørt i forbindelse med lovgivning, der har betydning for mennesker med psykiske problemer og sygdomme og pårørende.
SIND støtter mange initiativer
SIND støtter praktisk og økonomisk klubber, væresteder, rådgivninger, bofællesskaber og undervisningstilbud til psykisk syge samt rådgivning og netværksgrupper for pårørende.
Støtte- og kontaktpersonordninger
Af andre SIND-tilbud kan nævnes støtte- og kontaktpersonordninger i en række byer, hvor frivillige påtager sig et antal timers samvær om ugen med en psykisk syg.
