Til forsiden
Printvenlig side
Login
LinkedIN
Facebook
Twitter
Email
Støt SIND
Bliv medlem

Nyhed: 30 organisationer danner Psykiatrialliancen

15-06-2016
 

I dag er Psykiatrialliancen blevet offentliggjort med følgende fælles pressemeddelelse:

30 ledende organisationer omkring psykiatrien - fra fagforbund over medicinske selskaber til patientforeninger - har dannet PsykiatriAlliancen for sammen at bekæmpe psykisk sygdom.

Psykiske sygdomme er tæt på at være folkesygdomme. Hvert år oplever 7-800.000 mennesker i Danmark symptomer på psykisk sygdom. Psykiske sygdomme koster det danske samfund dyrt. Vi skal bekæmpe sygdommene og fremme psykisk sundhed, hvis Danmark vil være et velfærdsland med høj produktivitet, et veludviklet sundhedsvæsen og have en befolkning med høj livskvalitet.

Vil skabe politisk pres

Derfor har en række ledende organisationer, der repræsenterer brugere, pårørende og fagfolk taget et vigtigt skridt og er gået sammen i et nyt samarbejde under navnet PsykiatriAlliancen. PsykiatriAlliancen er et åbent netværk, der arbejder på tværs af individuelle interesser og forskelle. PsykiatriAlliancen vil skabe et offentligt og politisk pres for at bekæmpe psykiske sygdomme ved at fremme forebyggelse, behandling, omsorg, sikkerhed, lighed, forskning og sammenhæng i offentlige ydelser.

PsykiatriAlliancen skal spille sammen med politikerne for at finde de rigtige løsninger.

Du kan læse mere om Psykiatrialliancen i dette notat.

Hvis du deltager i Folkemødet, er du meget velkommen til at deltage i vores arrangement om Psykiatrialliancen lørdag kl. 15.00.

 
  Tilbage til oversigt...
SIND – landsforeningen for psykisk sundhed – anvender alene cookies til statistik og for at huske dine indstillinger. Vi anvender ikke cookies til markedsføring og videregiver ikke information til andre om dit besøg på www.sind.dk. Har du spørgsmål om cookies, kan SIND kontaktes på landsforeningen@sind.dk
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
landsforeningen@sind.dk
Tlf: 35 24 07 50
H.K.H Kronprinsesse Mary
er officiel protektor for SIND