Til forsiden
Printvenlig side
Login
LinkedIN
Facebook
Twitter
Email
Støt SIND
Bliv medlem

SIND-pressemeddelelse: Nyskabende psykiatriansat med 5.500 Facebook-venner og følgere får SINDs Samfundspris

22-09-2018
 

Samfundsprisen fra SIND – landsforeningen for psykisk sundhed – der uddeles hvert tredje år, gik i år til en særlig medarbejder i Region Hovedstadens Psykiatri. Projektleder Søren Magnussen skaber helt særlige oplevelser for psykiatriske patienter på lukkede sengeafsnit under Psykiatrisk Center København. SIND håber, at ideen kan blive udbredt til hele Danmark.
Dagligdagen er ofte monoton på psykiatriske afdelinger i Danmark. Men med Søren Magnussens projekt ”Frirum i psykiatrien” brydes monotonien med aktiviteter som fx musik, maleri, spil, kagebagning, havearbejde og meget, meget mere. SIND fremhæver, at projektets mange forskellige aktiviteter bringer aktivitet, glæde og håb ind på afdelingerne. Derudover nuancerer Søren Magnussen flere gange dagligt omverdens billede af hverdagslivet på de lukkede psykiatriske afdelinger. Foreløbig følger 5.500 med på Facebook.
Søren Magnussens projekt har engageret mange mennesker udenfor de lukkede psykiatriske sengeafsnit, der gerne vil være med til at give håb til nogle af de allermest syge. Fx har flere end hundrede musikere stillet eller lovet at stille gratis op til de to ugentlige koncerter på de lukkede afdelinger. Andre hjælper med planter til haverne, hunde der skal luftes eller garn til strik og hækling. Aktiviteterne drives af ansatte og af patienter, der har fundet kræfter til at hjælpe andre.
SINDs landsformand Knud Kristensen siger: ”Søren har bogstavelig talt formået at finde ind til det smukke og det dejlige i de mennesker, han møder. Søren har på fornem vis forstået at formidle de mange solstrålehistorier til en meget stor og særdeles bred kreds af danskere, der følger, liker og nyder de mange opslag på Facebook, hvorigennem Søren giver et indblik i livet på afdelingerne. Selvom tonen altid er lys og munter, fornemmes alvoren også, og ingen lades i tvivl om de smerter, der også udleves på de psykiatriske afdelinger.”
SINDs Samfundspris gik i 2015 til tv-værten Anders Lund Madsen.

Yderligere oplysninger:
Se kontaktinformation på presseområdet på SINDs hjemmeside
Se mere information på Søren Magnussens side på Facebook
www.sind.dk/fb-link-til-frirum eller i denne artikel fra SINDbladet: http://www.sind.dk/6storage/113/3041/artikel-om-soeren-magnussen-fra-sindbladet-01-2018_01-36.pdf. Pressefoto kan downloades fra www.sind.dk/samfundspris
 
 

 
  Tilbage til oversigt...
SIND anvender alene cookies til statistik og for at huske dine indstillinger. SIND anvender ikke cookies til markedsføring og videregiver ikke aktivt information til andre om dit besøg på www.sind.dk. De dele af www.sind.dk, hvor du kan interagere med Google og Facebook, svarer persondatamæssigt til, hvis du klikker direkte ind på disse sites. SIND anvender ikke information herfra. Se evt. www.sind.dk/persondata.
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
landsforeningen@sind.dk
Tlf: 35 24 07 50
H.K.H Kronprinsesse Mary
er officiel protektor for SIND