Til forsiden
Printvenlig side
Login
LinkedIN
Facebook
Twitter
Email
Støt SIND
Bliv medlem

SIND-pressemeddelelse: Nordjysk ildsjæl får SIND-pris for at hjælpe tusinder ud af medicinafhængighed

22-09-2018
 

På 18 år er antallet af danskere, der tager vanedannende søvn- og angstmedicin, næsten halveret til 295.000 sidste år. Mange oplever problemer med abstinenser og bivirkninger og opsøger hjælp hos BenzoRådgivningen, hvis medstifter og leder siden år 2000, Kisten Midtgaard, har fået SINDs Brugerpris


Aalborgensiske Kirsten Midtgaard har fået et særligt skulderklap fra SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed. SINDs brugerpris, der uddeles hvert tredje år på landsmødet, er gået til Kirsten Midtgaard  for hendes engagement i BenzoRådgivningen, som hun var med til at stifte for 18 år siden.

SINDs BenzoRådgivning, der årligt får 2.000 opkald og desuden står bag støttegrupper i flere byer, hjælper de danskere, der mærker problemer grundet vanedannende søvn- og angstmedicin med såkaldte benzodiazepiner.  Medicinen bør kun tages i kortere perioder, op til fire uger. Forbrug gennem længere tid kan medføre meget kraftige symptomer. Tusinder af danskere oplever, at abstinenser og bivirkninger – fx angstanfald og forringet hukommelse – kan gøre afhængighed og udtrapning invaliderende svært.

Heldigvis er forbruget faldet markant. BenzoRådgivningen var blandt de første i Danmark til at opsøge dialog med sundhedsvæsenet og politikere om, at mange danskere oplever store problemer med afhængighed af vanedannende søvn- og angstmedicin. I dag er læger og hospitaler mere opmærksomme på at undgå langtidsbrug.  Ifølge Sundhedsstyrelsen gik 295.000 danskere sidste år på apoteket med en recept på et lægemiddel med benzodiazepiner eller lignende stoffer. Det er 53 pct. af niveauet i år 2000, hvor BenzoRådgivningen blev stiftet. Her købte 550.000 medicinen.

”Kirsten har utrætteligt siden år 2000 arbejdet for at udbrede kendskabet til projektet og med at skaffe økonomi til dets drift. Kirsten skal have en stor del af æren for, at politikerne har fået øjnene op for problematikken og har handlet på det, så forbruget af benzodiazepiner er faldet markant, og mennesker kan få den rette hjælp til at komme ud af afhængigheden,” hedder det bl.a. i begrundelsen fra SIND.


Yderligere oplysninger:

Se kontaktinformation under pressekontakt på SINDs hjemmeside.
Foto af Kirsten Midtgaard kan frit downloades på www.sind.dk/brugerpris.  
Se mere information på www.benzo.dk eller i denne artikel fra SINDbladet: http://www.sind.dk/6storage/113/3041/artikel-fra-sindbladet-februar-2017_01-34.pdf

 
  Tilbage til oversigt...
SIND anvender alene cookies til statistik og for at huske dine indstillinger. SIND anvender ikke cookies til markedsføring og videregiver ikke aktivt information til andre om dit besøg på www.sind.dk. De dele af www.sind.dk, hvor du kan interagere med Google og Facebook, svarer persondatamæssigt til, hvis du klikker direkte ind på disse sites. SIND anvender ikke information herfra. Se evt. www.sind.dk/persondata.
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
landsforeningen@sind.dk
Tlf: 35 24 07 50
H.K.H Kronprinsesse Mary
er officiel protektor for SIND