I går (d. 1. oktober 2008, red.) tyvstartede han og gav 300 fremmødte i Hillerød sine bud på, hvad der skal til for at bedre de sindslidende vilkår. Først skoser han dog det samfund, hvor kun det, der kan ses, tæller.
 

”Et brækket ben kan vi sætte sammen, og med rette investerer vi i bedre kræftbehandling. Men vi viger tilbage og bliver usikre, når vi står over for mennesker med psykiske sygdomme. En afrikansk forfatter på besøg kalder os »Den stille stamme«, fordi vi sidder i S-toget uden at tale. Vi er ikke gode til at spørge hinanden, hvordan vi har det,” sagde Poul Nyrup.

Men han mener netop, at det er samtale, der skal til.

”Politikerne har godt af at høre mere fra de sindslidende og deres pårørende,” lød et af hans bud. Men samtalen går også ind og rører en af de værste sider af at være sindslidende, nemlig ensomheden, og det at man kan føle, der ikke er plads til eller brug for én.
 

”Hver anden familie i Danmark kommer i berøring med det psykiatriske system, og derfor skal sagen tages helt anderledes alvorligt end man gør i dag,” sagde han.

Og beklagede de nedskæringer der rammer psykiatrien.

”Der er ikke det værested, som ikke lukker, selvom de betyder uendeligt meget for de mennesker, der bruger dem. Det koster måske en til halvanden million at drive et værested, som 60-70 mennesker bruger hver dag, og som er med til at undgå akutte indlæggelser,” tordnede han.
 

Også tidens dyrkelse af succes fik ord med på vejen.

”Vores succeskriterier er snart altomfattende. Vi har X Factor og nye ikoner og idoler. Det giver højere præstationskrav. Vi skal være succesfulde og super gode på alle områder. Og det giver nederlag til nogle, som ikke føler, at de slår til."

"Vi skal være bedre til at sige til vores børn, at selvfølgelig skal vi være gode, men at det er i orden ikke at lykkes hver gang. Fordi man har tabt en gang, er man ikke fortabt. Livet er ikke en perlerække af lykke, der kommer også vanskelige og sorgfulde øjeblikke. Det skal vi begynde at gøre os selv og vores børn klart. Det hører med til livet,” sagde han. Og så var der høvl til regionspolitikerne, der skærer i døgntilbuddene.

”Man er nødt til at fortælle hovedstadens politikere, at når man er psykisk syg, så er man det 24 timer i døgnet. Man holder ikke op med at være syg klokken 16.30.” /

(Kilde: Frederiksborg Amtsavis, d. 2. oktober 2008 - www.frederiksborgsj-medier.dk )

 

 

 

I forbindelse med Sindets dag er det sædvanligt, at der er ekstra fokus på sindslidelser og psykiatri.

Dette er godt, men sindslidelser og psykiatrisk behandling er ikke kun noget vi skal diskutere og være opmærksomme på ved festlige lejligheder. Uden at være alt for optimistisk, synes jeg dog, at man i de seneste år har set en stigende opmærksomhed på de udfordringer psykiatrien kæmper med.

Der breder sig en større forståelse for, at sindslidelser er et samlebegreb for vidt forskellige udfordringer for den enkelte, de pårørende og for samfundet.

Denne øgede forståelse kommer først og fremmest fordi flere og flere tager bladet fra munden og fortæller om deres sygdom eller fortæller om, hvordan man som pårørende bliver dybt involveret i ens kæres sygdom.
 

Vi må jo desværre erkende, at såvel den elektroniske som den trykte presse først for alvor beskæftiger sig med problemstillinger, når der kan sættes et ansigt på.

Derfor er det vigtigt, at der er mennesker som magter opgaven med at stå frem i offentligheden med deres historier fra det virkelige liv, og hvis det er et kendt ansigt er effekten dobbelt.

Landsforeningen SIND udnævnte i 2006 Diana Benneweis til SIND-ambassadør. Diana Benneweis har gjort en meget stor indsats for at afmystificere psykisk sygdom, og har givet mange håb om at kunne leve godt med sygdommen.

De seneste måneders presseomtale er udtryk for, hvor stor indflydelse Poul Nyrup Rasmussen har på debatten herhjemme.

Jeg tror ikke der er mange i Danmark, der er upåvirkede af Poul Nyrup Rasmussens indsigtsfulde og gribende beretninger om hans oplevelser som pårørende.

Især tror jeg det har gjort indtryk, at Poul har gjort det så klart at ensomheden og isolationen er blandt hovedfjenderne.

Fællesskabet er vigtigt for alle mennesker, men det er helt afgørende for de mennesker som må kæmpe mod egne dæmoner eller magtesløst følge deres kæres kamp. Det er et af Pouls vigtige budskaber.

Som tak for denne store indsats er det en glæde og en ære for Landsforeningen SIND at udnævne Poul Nyrup Rasmussen til SIND-ambassadør.

Sindets dag arrangementet i Hillerød blev afholdt om aftenen onsdag d. 1. oktober i Frederiksborg Centrets festsal

Her talte Poul Nyrup om sine erfaringer med at være pårørende til en psykisk syg. Der var lejlighed til at stille spørgsmål. Desuden var der musikalsk indslag og kaffe og kage.

Arrangør var SIND Frederiksborg Kreds i samarbejde med Psykiatri-foreningernes Fællesråd. Ved samme lejlighed blev Poul Nyrup Rasmussen udnævnt til SIND ambassadør.

1.      Sammenhæng og samhørighed i behandlingen med en handlingsplan for hver enkelt sindslidende.

2.      Tilstrækkelige ressourcer. De ansatte udfører mirakler, men der er alt for få ansatte.

3.      Giv de pårørende viden, så de kan hjælpe deres psykisk syge datter/søn/bror eller søster.

4.      Mulighed for hjælp i alle døgnets 24 timer. En sindslidende skal altid kunne komme til at snakke med en person – ikke nødvendigvis en professionel.

5.      Ordentlige boliger og omgivelser ganske som andre mennesker har.

6.      Lad være med at skære alle sindslidende over én kam. Der findes ikke én standardbehandling, når det gælder psykisk syge.

7.      Tidlig behandling. Det duer ikke at sindslidende børn og unge skal vente seks måneder eller mere på en samtale.

8.      Forskning skal have lige så høj prioritet som i USA.

9.      Nye veje i behandlingen. Personligt er Nyrup en stor tilhænger af recovery orienteret indsats.

10.En fælles medmenneskelig vision om retten til et ordentligt liv for alle.

 

Læs evt SIND bladets interview med Poul Nyrup Rasmussen i forbindelse med hans deltagelse på MHE konferencen i Aalborg august 2008.