Til forsiden
Printvenlig side
Login
LinkedIN
Facebook
Twitter
Email
Støt SIND
Bliv medlem

Ambitionen med siderne på www.sind.dk om sindslidelser er at formidle let tilgængelig information med afsæt i SINDs brochurer, hjemmesider og søsterorganisationer. Får du brug for mere lægefaglig information, anbefaler vi du søger rådgivning eller klikker i venstremenuen på "eksterne links".

Personlighedsforstyrrelser

Med ICD-10-systemet blev personlighedsforstyrrelser oprettet som en ny diagnosegruppe, som en lang række lidelser er blevet tilpasset efter. De nye og mere nuancerede diagnoser har blandt andet afløst det gamle "samlebegreb" psykopati, som dermed er forsvundet i det psykiatriske sprogbrug.

Der findes dermed en lang række personlighedsforstyrrelser, som ifølge ICD-10-systemet hører til i gruppen F60-69 forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd. Borderline, som har sit eget selvstændige afsnit her på siden, er én af de mest udbredte. Men lidelser som paranoia, kleptomani og seksuelle afvigelser hører også til i denne brede diagnosegruppe.

Årsager
Før vi beskriver, hvad der dækker betegnelsen personlighedsforstyrrelse, er det relevant at se på, hvad der menes med ordet personlighed. Vores personlighed har to funktioner:
1. Personligheden er den måde, som vi præsenterer os selv på over for omgivelserne.
2. Gennem personligheden forstærkes det, vi vil sige – vores budskab – til andre.

Når personligheden er for statisk, taler man om en personlighedsforstyrrelse. En personlighedsforstyrrelse er ligesom selve personligheden konstant og karakteristisk for den pågældende person.
Nogle af forstyrrelserne kommer til udtryk i en adfærd, der kan forveksles med symptomer på andre psykiske sygdomme. Det gælder for eksempel, når der tales om paranoide, skizoide og tvangsprægede personlighedsstrukturer. Desuden ser personlighedsforstyrrelser ofte hos mennesker, der har været udsat for et traume i barndommen som fx seksuelt overgreb.

Symptomer
Fælles for alle personlighedsforstyrrelser er, at

  • Personens adfærd afviger fra omgivelsernes.
  • De særlige reaktionsmønstre har stået på siden ungdommen/de tidligste voksenår
  • De særlige reaktionsmønstre giver problemer i kontakten med andre mennesker og medfører væsentlige vanskeligheder og indskrænkninger i dagligdagen.
  • Tilstanden har varet i mindst to år.
  • Tilstanden skyldes ikke andre sygdomme.
  • Mennesker med en personlighedsforstyrrelse opfatter disse karaktertræk som en del af deres personlighed. De ser dem ikke som udtryk for noget fremmed eller sygt, men som en del af dem selv.
  • Tilstanden viser sig ved personens måde at tænke og føle på og/eller gennem, hvordan vedkommende styrer sine impulser og søger at få tilfredsstillet sine behov.
  • Der er oftest en lidelse knyttet til tilstanden.

Af personlighedsstrukturer (typer) kan nævnes:

Borderline. Kan skifte fra impulsiv adfærd til selvdestruktiv usikkerhed.

Dependent. Uselvstændig og hjælpeløs.

Dyssocial. Uansvarlig og hensynsløs (asocial).

Emotionelt ustabil. Følelsesmæssigt impulsiv og svingende.

Evasiv. Ængstelig med lavt selvværd.

Histrionisk. Stærkt opmærksomhedssøgende og dramatiserende.

Endvidere skal nævnes nogle klassiske forstyrrelser, hvor patienterne ikke kan beherske en manisk trang til spændingsfyldt adfærd, selv om den kan være både destruktiv og kriminel:

Kleptomani. Trang til at stjæle og skjule genstande uden ønske om personlig vinding.

Ludomani, også kaldet patologisk spillelidenskab. Trang til at satse store beløb på spil trods risikoen for at miste alt.

Pyromani. Trang til at se ild gennem ildspåsættelse.

Udsigten for fremtiden
Personlighedsforstyrrelser er som sagt en vid betegnelse med forskellige prognoser og behandlingsmuligheder. Det er derfor også varierende resultater inden for behandling, der typisk består af samtaleterapi eller indlæggelse i mere alvorlige tilfælde. Prognosen er bedst for dem, der kommer i behandling.

Desuden er mennesker med en personlighedsforstyrrelse er særligt følsomme i forhold til at udvikle depression, angst og misbrug.

Kilde: SIND, SINDs pjece om borderline

SIND – landsforeningen for psykisk sundhed – anvender alene cookies til statistik og for at huske dine indstillinger. Vi anvender ikke cookies til markedsføring og videregiver ikke information til andre om dit besøg på www.sind.dk. Har du spørgsmål om cookies, kan SIND kontaktes på landsforeningen@sind.dk
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
landsforeningen@sind.dk
Tlf: 35 24 07 50
H.K.H Kronprinsesse Mary
er officiel protektor for SIND