Poesi
fra Sind bladets poesisider
I god tid
Til jul jeg ønsker mange ting
en fingerring
en pels til mor
så naboen glor
en dejlig dreng
en skønhedskur
et Bornholmer ur
en Sydlands tur
det hele dur
med fred på jord
og ingen sorg
glædes med hverandre
tænk gode tanker
Det jeg tænker på
er dig, som på gaden lå
dit blik er glædesløst
du skulle have en bolig
så vil du blive rolig
og få et dejligt bad
og flæskesteg på fad
så du kan fejre Jul
med venner spise sul
føle dig som andre
det er ikke sjovt at ene vandre
dufte stegen
mens du færdes på vejen
og drømme om en seng
en du havde da du var dreng
- Else Hedegaard, Svogerslev
Til Eftertanke
Hvis det skal lykkes for dig at føre
dig selv mod et bestemt mål, må
du først finde derhen, hvor du
befinder dig og begynde lige der.
Den som ikke kan dette, snyder sig
Selv, når han tror, han kan hjælpe
sig selv. For at hjælpe dig selv må
du visselig forstå mere end du gør,
først og fremmest forstå hvad du
forstår.
Hvis du ikke kan dette, så hjælper
det ikke, at du kan og ved mere.
Vil du alligevel vise, hvor meget,
du kan, skyldes det, at du er forfængelig
og hovmodig, og at du egentlig gerne
vil blive beundret af andre
i stedet for at hjælpe dig selv.
Al ægte hjælpsomhed begynder
med ydmyghed over for dig selv.
Og dermed må du forstå, at dette
med at hjælpe dig selv ikke er at
ville herske, men at ville tjene,
erkende og acceptere dig selv.
Kan du ikke dette, så kan du heller
ikke hjælpe dig selv.
- Omskrivning af Kierkegaard ved
speciallæge i psykiatri Arne Mejlhede
Solnedgang
En solopgang
en solnedgang.
Kunne se i det fjerne:
Et par -
ud over horisonten.
Deres munde havde nok mødtes,
deres læber røde
som solens glød.
Denne solnedgang,
er et syn
for en gud
og hver mand.
- af Louise Lund Jensen
Ungergruppen Sind Hjørring
Angst
Fanget af angst
Lammet af angst
Små sejre er en enestående fangst
Konfronter din angst og overvind din angst
Trods der er en balancegang
Angsten styrer mig
Måske uforståeligt for dig
Det er en håbløs strid
Måske tager det bare tid
Kæmp kampen
Selvom det kan være helt ude i hampen
Til sidst du vinder
Angsten forsvinder
Paranoia
Du følger mig overalt
Der er sikkert noget galt
En lille prik
Stor panik
En hvisken bag ryggen
En knugende trykken
Er det om mig, gu’ er det ej
Mistroen viser mig vej
Forfølger de mig
Når jeg går på min vej
Der er ikke nogen
Hvorfor så uroen
Jeg vil ikke kues af dig
Jeg gir’ slip fra dig
Paranoia du kommer til kort
Livet for mig er stort
Skizofreni
Jeg er splittet i mit sind
Jeg vil ikke lukke andre ind
At skelne mellem universer
Jeg vælger kun hvad jeg ser
Er det virkeligt eller ej
Hvem viser mig vej
Min hjerne ikke forstår
At skøre tanker opstår
Hvad er rigtigt og hvad er vanvid
Ikke let at sige med sikkerhed
At leve i min egen verden
Hæmmer min daglige færden
Accepter lidelsen
Mærk tilfredsheden
Lev livet
Men tag det ikke for givet
- af René Christoffersen
René Christoffersen er 28 år og psykisk syg med diagnosen paranoid skizofreni. René er begyndt at kigge nærmere på sin sindslidelse, og har i den forbindelse skrevet digte om det at være psykisk syg.
En rigtig god dag
Jeg lever
Jeg elsker at leve
Jeg lever for dig og mig
Min elskede psykose
Du har nået min sjæl
Og gjort mig til den jeg er
Uden dig ville jeg bare
Være lige som alle andre
Min kontaktperson siger
At jeg ikke skal hidse mig op
Men jeg vil hidses op
Jeg er lykkelig
Lykkelig
Lykkelig
Jeg vil leve
Og så spørger du mig
Om der er noget galt
Om jeg vil have en beroligende pille
Til bofællesskabet
I beskytter mig fra en farlig omverden
Beskytter mig for mig selv
Beskytter mig fra
Uddannelse
Børn og job
Og tilbage står jeg
Og frygter omverdenen
Uddannelse
Specielt børn
Og job
Men mest af alt mig selv
”Du skal ikke komme det for nær, Sarah
Bliv her,” lyder det i mit indre
Stemmer
Stemmer er ikke stemmer
Det er ikke en hvisken
Eller en mumlen
Det er en fornemmelse jeg får
Noget jeg får at vide, jeg skal
(kan jeg fortælle lægen, når jeg ikke er psykotisk)
Nu skal jeg synge Postmand Per-sangen
Nu skal jeg sige ”Gud bedre det.”
Og jeg gør det
I siger jeg er psykotisk
Jeg siger, det er virkelighed
Og tænder en smøg
Ode til Equinox
Jeg gik omkring maskinerne
Trænede arme hist
Ben her
Ryg der
Og lige pludselig ser jeg den gå der
Mellem maskinerne
Jeg spærrede øjnene op
Mit hjerte hamrede
Mine forældres lille hund
Den løb der mellem maskinerne
Kæreste Vaks
Jeg elsker Equinox
- af Sarah Beck-Hansen
Sarah Beck-Hansens digte handler om, hvad det vil sige at få en psykose. Sarah er 21 år og bor i et bofællesskab for psykisk syge unge.
Det er nemmere
Det er morgen, jeg er lige vågnet, ligger og tænker på om jeg overhovedet vil op. Der er så meget at kæmpe med - i hovedet, men også i dagens løb ved jeg. Bliver det en dag som alle de andre; ingen forpligtelser ud over det sædvanlige ... eller ... kommer der til at ske uforudsete, dystre ting.
Stå nu op siger jeg, men det er som det er tryggere at blive liggende. Dagens første smøg trækker dog i mig. Det er en rolig måde at komme i gang på, og heldigvis skinner solen ind gennem en halvåben
persienne og det hjælper en anelse på morgenens stilhed. Det er nok bedst at komme i gang.
I dag bliver en god dag, beslutter jeg.
- af Thomas Christoffersen
Retten til et liv!
En rose så jeg skyde
op gennem asfalten,
der havde slået en revne.
Den ville frem,
den havde torne,
de banede vejen,
til et ganske særligt menneske.
De flænsede først en sjæl,
men hjertet forblev intakt.
Helt rødt og bankende.
Alle de tomme, stumme
og kolde følelser,
blev til en krid hvid rose
med kronblade,
der foldede sig ud.
Og smuk som ingen anden blomst,
står den nu i en solstråle,
i den mørke asfalt.
Undrende fodgængere
ser på denne rose ...
Nyder den smukke blomst.
Ved ikke ...
Som jeg ...
At der, hvor asfalten revner,
er der flere rødder
til flere roser ...
Flere sjæle der flænses,
flere sind med bankende hjerter ...
Ganske særlige mennesker!
- af Jette Rass
Digt
Nanna Nanna Nanna
synger de
LETS DANCE
gracie david
mens den flåede støvbold
sparkes
TILRÅB
OG MASENDE PLADSER I ALTET
håndtag på jordbærrene
IDÈ FABRIKKEN
PURPEL RAIN
randy crawford
BASIRUN
mod uren hud
BLIVER EN MÅGE TRÆT I
VINGERNE?
legepladsens sandkorn er
stadig under dine joggingsko
STUDIO LINE
omdeling af lokaltelefon
bogen
et bål er tændt på Jarmers
plads
fuglene mangler foderbræt
OM VINTEREN TÅLER MAN VARMEN
BEDRE, SIMPELTHEN FORDI DET ER
KOLDERE
engangsblomster lavet af
acryl der holder hele ens
liv
HÅRTØRRER
RASENDE RADERINGSPEN
RUDESPEJLERI
når borgerligheden går over
sine bredder og de
tiloversblivende
fordeler sig på Kaffe-Bar
eller i deres sovepose
under en togbro
SKAL JEG GÅ TUR MED DIN
HUND
kloderne render
ingen vegne mens du er her.
MAJORKASKET ELLER EJ
SOMMERFUGLE I MAVEN OG
SVØMMEFØDDER
sådan en forkælet husleje-
morder der kikker gennem en
fedtet og tåget dørspion
med illusioner om
det hun ikke ved
DETTE TREFOLDIGE SEKUND
FORARGELSENS HJØRNETANK
nå ja tak
VASKERIET LYKKEDES
OG ANDET, DER ER HOS NÆSTEN
OS ALLE
toiletbesøget
et eller andet sted
men aldrig rigtig
det rigtige
SOM SÅ MEGET ANDET
- af Nanna Nebbegård
Jeg savner mit hjem!
Jeg savner mit hjem!
Søde mennesker jeg har mødt
At drikke te sammen med veninderne
Ordne verdenssituationen
Med benene oppe i en sofa
... og en spindende kat på skødet
Den kærlighed og varme jeg følte og gav!
De smil jeg smilede
Vil altid være i min hukommelse
For mig er følelser vigtige
De kager jeg bagte
Den mad jeg lavede
De opvaske jeg tog
Det arbejde jeg udførte
De ting jeg deltog i
At blive glemt
At blive husket
Glemmebogen
Huskebogen
En glemmekage
En huskekage
En søsterkage
En drømmekage
En moderkage
Kaffesøstre
Navnesøstre
Søstre ...
- af Dorte Roulund Nørgaard
Når du vender ryggen til verden
Når du vender ryggen til verden
Må du lære, at komme den i møde igen.
Pas på dig – lær at gi´ dig hen.
Når dit liv er fyldt med stress og jag
er det sandelig på tide,
at trække stikket ud og slappe af.
Når du er fanget i dig selv og blevet dybt rystet,
er det måske dig selv og andre, der har ”skudt”
dig pile i brystet.
Når livet gør ondt og den er gal i toppen
alt blir’ besværligt og det værker i kroppen –
Så elsk dig selv lige meget, hvad andre synes
du vil sikkert i den sidste ende med kærlighed belønnes.
Hvad er det værste der kan ske?
er det manden med leen, der banker på din dør?
Så er det sandelig på tide – du tror på dig selv
lever dit liv – som du tør, bør og bekend kulør.
Tro på dig selv, tro på din næste,
tro på - i mennesker findes også det bedste
- af Benny Karlin
Jeg er ked af at jeg er syg i sind
Fælder en tåre på min kind
Over alle de syge som er gået bort
Deres liv blev alt for kort
- Søren Axel Vendelbo
Vi kan bytte
Da nattevagten sov
sagde vi alle sammen hov
hun var så stor og tyk
og jeg en lille myg
da vi så TV
var der andet personalet skulle se
da vi havde kagen bagt
var det kun personalet som fik smagt
vi andre så på
det er så svært at forstå
vi fik en gammel roulade
med stykker så små og flade
når de skulle pause holde må vi vente med at solde
deres pause blev meget lang
vi må til chefen gå og brygge en klagesang
de viser de har magten
selv midt i andagten
det er få som er rigtig søde
mine ører bliver røde
de har jo valgt et job med mennesker
både Danskere og Svenskere
hvis jeg skal blive rask
så hold for dælen op med at være så barsk
jeg vil nemlig vædde
hvis du er RAR
så går dit job med glæde
- Else
Lad mig til mit hjerte viser nåde
Lad mig til mit hjerte viser nåde,
lad mig min triste sjæl behandle blidt,
leve ej med plaget sind, plaget endnu
i selvplageris trøsteløse pine.
Jeg leder efter trøst, famler som en
blind, der med blinde øjne vil finde
dag, som en tørstende, der vil kende
tørstens væsen i en verden af vand.
Sjæl, selv! Kom, arme selv. Jeg råder dig,
udkørt og træt, lad være. Dæmp tankerne
en stund. Lad trøst slå rødder. Glæde
kan, hvem ved, hvornår, hvorfor, hvordan
dig finde, uventet så meget bedre. Det er
som når himlen mellem bakker ligner et smil.
- af Ian Mason, frit efter Gerard Manley Hopkins (1844-1889), der var engelsk digter og katolsk præst
En Bolig Der Gør Mig Roligere
en lille tak til hjemmets
bolig – nu kan vi sove roligt
jeg har både vand og bad
et sted hvor jeg også kan
være LAD til sol i stuen
og kølig nat – er rigtignok
noget vennen også pakker ind i vat
og køkken med spareblus og ikke
langt fra den første bus
selv togene er i lyden sat
sent på aftenen kan jeg så
sige GODNAT
tak for alt vi har gået igennem
her har vi så fro og ammen
med håb om den nye morgen
hvor vi igen kan være med til
at dampe af og danne rammen
- Nanna Nebbegård, Brønshøj
Til Lone
Kom jeg til dig helt tilfældigt
som man slynges mod hinanden
i Vorherres raflebæger
uden mening og forstand
og vi mødtes en urolig dag
hvor havet åd af stranden
og hvor månen hang som mindet
om en glemt og slukket brand.
Men det hændte at vor viden
blev af blod og ild begravet
og det hændte, at stjernerne
faldt brændende til jord
til vor sjæl blev stor og dunkel
som en kirke under havet
og al svunden tid blev slettet
som en måges lette spor.
- Jens Christian Jensen, Sydals
Kaldte
Hvorfor havde du ikke kaldt -
fortalt da du kom.
Hvorfor havde du ikke
sparket dine fødder
imod fodtrinet,
så jeg kunne havde
vågnet, da du kom.
Jeg ville have set dit ansigt,
set hvem du var,
havde skjult alle spor.
Nu jeg er lysvågen,
kan jeg ikke forvente -
du stadig er der.
Er det en drøm?
Virker så virkeligt.
Måske vil du komme -
en anden gang,
du må love mig,
du vil kalde,
når du kommer,
jeg vil vågne,
når du kommer.
- af Louise Lund Jensen
Ungergruppen Sind Hjørring
