Psykiatri
I Psykiatrien i Region Hovedstaden kan vi hjælpe dig, hvis du:
- har en psykisk sygdom eller lidelse
- har et alkohol- eller stofmisbrug
- ikke kan være i eget hjem, fx på grund af vold
- er hjemløs.

De fleste mennesker, der oplever psykiske problemer, bliver raske igen.


Nogle mennesker kan have behov for støtte eller behandling i en kortere periode af deres liv, mens en gruppe vil have behov for behandling og særlige sociale tilbud hele livet. Uanset hvad dit behov er, tilrettelægger vi behandlingen, så den passer til dig.

Om psykiatrien

Som lægevidenskabeligt speciale beskæftiger psykiatrien sig med undersøgelse, behandling og forebyggelse af psykiske sygdomme.

Det psykiatriske behandlingstilbud er nuanceret og omfatter sengepladser, ambulatorier, skadestuer, distriktspsykiatri og en række specialiserede enheder.

Psykiatrivirksomhedens sociale tilbud dækker bo- og dagtilbud i socialpsykiatrien, misbrugsbehandling, tilbud til hjemløse og krisecentre.


Regionen stiller en bred vifte at tilbud til rådighed for borgere med psykiske lidelser. Psykiatrien varetager undersøgelse, behandling og forebyggelse af såvel børn og unge som voksne. Målgruppen er overvejende borgere med psykotiske sygdomme, men også i nogen grad ikke psykotiske sygdomme som angst, depression og spiseforstyrrelser
.

Undersøgelse og behandling
Undersøgelse og behandling foregår på de psykiatriske afdelinger/centre enten ambulant eller ved indlæggelse. Den ambulante behandling kan foregå i ambulatorier, i distriktspsykiatrien og i udgående teams. Psykiatrien tilbyder også akut hjælp på de psykiatriske skadestuer eller via den særlige udrykningstjeneste.

Nærhedsprincip

I psykiatrien lægges der vægt på nærhedsprincippet. Det betyder, at borgeren primært kommer i behandling på det hospital, der ligger i lokalområdet, og som er tættest på boligen. Borgere der har særlige og komplicerede psykiske lidelser behandles i specialfunktioner, der ligger i Hovedstadsregionen.

Specialiserede tilbud
Regionen stiller i enkelte tilfælde specialiserede tilbud til rådighed for borgere, der har behov for en særlig intensiv støtte i form af bolig, behandling og træning af sociale og praktiske færdigheder. Men ellers er det kommunerne, der stiller de fleste sociale tilbud til rådighed for borgerne. Regionen tilbyder ophold i socialpsykiatriske institutioner, forsorgshjem og krisecentre samt behandling i misbrugscentret - Du kan se regionens specialiserede tilbud ved at klikke her.

Uanset hvilket tilbud borgeren modtager, er ydelsen mindst muligt indgribende og tilpasset den enkeltes behov. Samtidig sikres det, at der er sammenhæng og helhed i behandlings- og støtteforløbet, så borgerne ikke mærker skift mellem fx overgangen fra hospitalsindlæggelse til egen bolig med eventuel støtte fra kommunen.


Din psykiatriske afdeling/center

Klik på kortet eller vælg mellem afdelingerne/centrene til højre for at gå til din psykiatriske afdeling/center. Der er principielt ikke nogen forskel på en psykiatrisk afdeling og et psykiatrisk Center. I forbindelse med den nye psykiatriplan vil der blive fundet en fælles betegnelse for de psykiatriske afdelinger/centre i regionen.



TILBUD I PSYKIATRIEN

VOKSENPSYKIATRI


SPECIALFUNKTIONER


BØRN OG UNGE

Kort om psykiatrien De fleste patienter, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling, bliver behandlet i almenpsykiatrien.

De almenpsykiatriske afdelinger/centre behandler de psykiske sygdomme og lidelser, der forekommer hyppigst.

Herudover har hver psykiatrisk afdeling/center ekspertviden inden for forskellige områder.

Det kan fx være et team, der er specialiseret i at behandle spiseforstyrrelser eller et ældrepsykiatrisk afsnit.
Landsforeningen SIND, Jernbane Allé 45, 3. sal, 2720 Vanløse, landsforeningen@sind.dk, Tlf: 35 24 07 50