Rådgivning 70 23 27 50

Her

Selvskade

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om selvskade.

Ambitionen med siderne på sind.dk om sindslidelser er at formidle let tilgængelig information med afsæt i SINDs brochurer, hjemmesider og søsterorganisationer.

Får du brug for mere lægefaglig information, anbefaler vi du søger rådgivning eller klikker på "eksterne links" i menuen på denne side.

...

Hvad er ICD-10

I det danske sundhedssystem benytter man diagnosesystemet ICD-10 til at klassificere psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.

ICD står for International Classification of Diseases. Det er udarbejdet af verdenssundhedsorganisationen WHO og bliver løbende revideret.

I øjeblikket bruger man den 10. version af diagnosesystemet, og det er grunden til, at det hedder ICD-10.

Klassificeringen af psykiske lidelser er bygget op omkring 10 hovedgrupper, som hver især rummer en lang række lidelser og symptomer

...

Cirka 15 procent af alle unge har foretaget skade på sig selv. Selvskade er en lidelse, der hører hjemme i hovedgruppen F60-69 i ICD-10-diagnosesystemet, som dækker over forstyrrelser og forandringer af personstrukturen.

Nærmere betegnet er selvskade blevet placeret i undergruppen F63, der rummer vane og impulshandlinger som fx kleptomani, pyromani og ludomani.

Der er altså typisk tale om en diagnose, hvor personen oplever en manisk trang til spændingsfyldt adfærd, selvom den kan være både destruktiv og kriminel.

Selvskade kan være mange forskellige ting: Alt fra at slå sig selv til at brænde sig selv og kradse sig selv. Mange bruger flere forskellige metoder til selvskade, men en af de mest almindelige er cutting, hvor man skærer i sig selv.

Årsager

Der kan være mange forskellige grunde til at foretage selvskade, men en af de mest almindelige er, at den fysiske skade kan lindre den indre uro.

Derfor forekommer selvskade ofte i forbindelse med en borderline-diagnose, som hører ind under samme hovedgruppe, hvor den sindslidende nærmest oplever en oversvømmelse af følelser. Men mennesker, der foretager selvskade, kan også bruge selvdestruktiviteten til at straffe sig selv. Et mindre antal gør det, fordi de har selvmordstanker.

Her kan du se en række grunde til at foretage selvskade:

  • At stoppe psykisk smerte: 59 procent
  • At straffe sig selv: 49 procent
  • At kontrollere følelser: 39 procent
  • At få hjælp: 22 procent
  • At udtrykke vrede: 22 procent
  • At overvinde tomhed: 20 procent

(Kilde: Chefpsykolog, Bo Møhl; "At skære smerten væk", udgivet af Psykiatrifonden i 2006. Tabellen optræder i SINDs Borderlinepjece s. 17-18). 

Symptomer

Da selvskade er noget, der foregår i det skjulte, betyder det også, at det kan være svært at se, hvem der gør skade på sig selv.

Selvskade kan foregå ved at snitte eller cutte sig selv med en skarp kniv og kan ses ved snitsår. Det er oftest på underarmen, der foretages skade, men hvis huden der er meget beskadiget af tidligere snitsår, kan også benene eller maveskindet benyttes.

Udsigten for fremtiden

I perioder med meget selvskade kan det være nærliggende at tænke, at patienten skal indlægges. Tidligere var det også holdningen i behandlerkredse, men i dag ved vi, at en længerevarende indlæggelse desværre oftest medfører, at patientens tilstand forværres.

Dog kan kortere indlæggelser på op til tre døgn være effektive og mindske de største følelsesmæssige kriser, mens længerevarende indlæggelser medfører, at patienten får det dårligere.

Kilde: Borderlinepjece, der kommer ind på selvskade og også henviser til "Skær smerten væk" (udgivet af Psykiatrifonden) og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside