Til forsiden
Printvenlig side
Login
LinkedIN
Facebook
Twitter
Email
Støt SIND
Bliv medlem
SIND BenzoRådgivning - Støtte ud fra egne erfaringer

Mennesker, der ønsker at komme ud afhængighed af sove- og / eller beroligende midler, få hjælp af tidligere bruger.

Der ordineres årligt piller af benzodiazepin-typen for angst og uro tilstande til ca. 320.000 mennesker. Et tilsvarende antal mennesker bruger sovemedicin af samme type.
En del af disse mennesker vil blive afhængige af denne type lægeordineret medicin, og særdeles mange kan kun komme ud af afhængigheden med stort besvær.

Behov for støttegruppe
En gruppe tidligere brugere satte sig for snart et par år siden sammen for at finde ud af, hvordan man i praksis kunne starte det, alle havde savnet. Der var brug for en støttegruppe eller lignende til gavn for de mennesker, der ønskede at komme ud af det forbrug af sove- og / eller beroligende medicin, som man var blevet afhængig af, og som egentlig ikke virkede efter hensigten længere.
Det blev Landsforeningen SINDs projekt BenzoRådgivning, som nu har en rådgivningstelefon bemandet med tidligere brugere. Telefonen er åben 10 timer om ugen, hvor der kan bestilles informationsmaterialer samt henvises til kontaktperson.
Rundt om i landet sidder der personer, der af egen erfaring ved, hvordan det er at slippe pillerne. De vil meget gerne bruge tid på at snakke med folk, der har brug for det, sædvanligvis med en ugentlig telefonsamtale.
Der er desuden støttegrupper flere steder i landet, nuværende og tidligere bruger mødes en gang om ugen for at snakke sammen og støtte hinanden i det som oftest meget svære arbejde, det er at frigøre sig fra en afhængighed af medicin – specielt af typen benzodiazepiner.
For at gøre opmærksom på problemet blev der sidste år afholdt tema-aftener med foredrag af psykiater Jens Frydenlund og fortællinger fra det virkelige liv af et par tidligere bruger.

Mange henvendelser
Der går som regel en rum tid, inden et projekt som dette bliver kendt i en bredere sammenhæng.
Men her er lidt tørre tal.
Af aktiviteter i 2004 var der bl.a. ca. 800 henvendelser på telefonen 7026 2510, distribution af 4000 informationshæfter, et 16 siders hæfte "Medicinafhængighed- fakta om og hjælp til" skrevet og udgivet af BenzoRådgivningen, samt  fordeling af 10.000 folder om Rådgivningen.. Knap 3500 deltog i de tema-aftener, der var arrangeret rundt om i landet, og der var omkring 1000 timers brug af frivillige til støttesamtaler og redaktion af vores hjemmeside www.benzo.dk.
I år vil kræfterne bl.a. samles om oprettelse af støttegrupper i amterne og udbredelse af information til læger, apoteker og andre faggrupper.



Tilbage
SIND – landsforeningen for psykisk sundhed – anvender alene cookies til statistik og for at huske dine indstillinger. Vi anvender ikke cookies til markedsføring og videregiver ikke information til andre om dit besøg på www.sind.dk. Har du spørgsmål om cookies, kan SIND kontaktes på landsforeningen@sind.dk
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
landsforeningen@sind.dk
Tlf: 35 24 07 50
H.K.H Kronprinsesse Mary
er officiel protektor for SIND