Til forsiden
Printvenlig side
Login
LinkedIN
Facebook
Twitter
Email
Støt SIND
Bliv medlem

Ambitionen med siderne på www.sind.dk om sindslidelser er at formidle let tilgængelig information med afsæt i SINDs brochurer, hjemmesider og søsterorganisationer. Får du brug for mere lægefaglig information, anbefaler vi du søger rådgivning eller klikker i venstremenuen på "eksterne links".

Skizofreni

I befolkningen som helhed forekommer skizofreni hos omkring én ud af hundrede. Skizofreni er en hjernesygdom, som i vekslende grad rammer tænkningen, følelseslivet, sanse- og bevægeapparatet, humør, initiativ og interesse for omverdenen.
Ifølge ICD 10- systemet hører sygdommen ind under hovedgruppen F20-29, der dækker over psykoser - specielt skizofreni.
Ofte har mennesker med sygdommen altid følt sig anderledes end andre, men de symptomer, som fører til, at man får diagnosen, starter hyppigst i alderen fra 15 til 35 år.

Årsager
Årsagen til at sygdommen opstår kendes ikke, men man ved med sikkerhed, at den til en vis grad er arveligt betinget.
Blandt mennesker som har en far eller mor med sygdommen får hver tiende den, og hvis begge forældre har sygdommen vil op mod halvdelen af børnene få den. Hvis den ene af et enægget tvillingepar har sygdommen vil den anden tvilling i halvdelen af tilfældene også udvikle den.

Symptomer
Symptomerne kan starte pludseligt, eller de kan udvikle sig mere gradvis og snigende.
I de dårlige perioder kan tankevirksomheden være så påvirket, at man er ude af stand til at skelne mellem virkeligheden og ens egne forestillinger.
Nogle mennesker med skizofreni har arbejde og stifter familie, men sygdommen kan også påvirke ens funktion så meget, at dette ikke er muligt.
Mange med skizofreni modtager pension, og en del har det bedst med at bo alene. Andre klarer sig bedst i bofællesskaber eller på institution.
 
Sygdommen påvirker tænkning, følelsesliv og sansning i varierende grad. Den kan give et eller flere af følgende symptomer:

  • Uvirkelighedsfølelse, hvor man oplever sig selv som ikke eksisterende, død eller på anden måde ændret eller fremmed på en mystisk måde.
  • At verden er forandret, kunstig eller en stor illusion.
  • Andre mennesker kan opleves som uvirkelige, som dukker eller robotter, og verdenen kan virke som et produkt af ens egen fantasi.
  • Man kan opleve selv at have mystiske evner, at være klogere, bedre og mere betydningsfuld end alle andre, eller at man tværtimod er fuldstændig uden betydning og ligegyldig.
  • Ganske almindelige hverdagsbegivenheder kan få en mystisk betydning, og man kan opleve sammenhænge mellem forskellige ting og begivenheder, som ellers ikke har noget med hinanden at gøre.
  • Man kan opleve, at TV, radio og aviser henvender sig direkte til en med særlige budskaber, eller at ens tanker offentliggøres i medierne.
  • Det kan blive vanskeligt at skelne mellem indre oplevelser, som foregår i ens fantasi, og de ting der sker i den ydre verden.
  • Selv ganske simple ting – som at binde et snørebånd, at vaske op eller lignende – kan blive fuldstændig uoverskuelige, fordi man pludselig skal tænke over, hvordan det skal gøres, og hvorfor tingene netop har de farver, former og øvrige egenskaber, de har, eller hvordan de virker. Man kan så fortabe sig i spekulationer. På samme måde kan man blive helt optaget af, hvordan verden er skruet sammen og fungerer, hvad der får mennesker til at se ud og opføre sig som de gør, og hvad ens egen placering i alt dette er.
  • Denne usikkerhed kan gøre det næsten umuligt at foretage og fastholde valg, selv ting, der almindeligvis opfattes som ubetydelige, for eksempel hvilken farve sokker, man skal tage på, eller hvad man skal have at spise. Manglende evne til at kunne vælge er typisk ved skizofreni, og kan være meget pinefuldt.
  • Man kan også miste interessen for sig selv eller for omverden. Man kan opfatte sin egen eksistens som meningsløs, eller opleve verdenen som kaotisk og ligegyldig.
  • Det kan føre til at man trækker sig mere og mere ind i sig selv, isolerer sig fra familie og venner, og man kan blive ligeglad med sig selv og blandt andet glemme at spise, blive ligeglad med personlig hygiejne og ikke interessere sig for uddannelse, job og almindelige hverdagsting.
  • Man kan have kraftige stemningsudsving, som ikke har nogen ydre anledning.
  • Et andet symptom er fornemmelsen af ikke at være alene, selv om der ikke er andre sammen med en. Denne fornemmelse kan være så kraftig, at man bliver overbevist om at være under overvågning (ofte af en efterretningstjeneste, politiet eller lignende, måske endog med skjulte kameraer eller mikrofoner).
  • Man kan blive overbevist om at der er komplotter rettet mod en for at skade og genere en – eventuelt stræber en efter livet.
  • Tænkningen kan blive forstyrret så meget, at tankerne afløser hinanden i en stadig strøm, som man ikke kan kontrollere eller afbryde. Man kan have oplevelsen af at andre kan læse ens tanker eller man selv kan læse andres tanker – at fremmede tanker bliver placeret i ens hoved eller det modsatte: at nogen fjerner og stjæler ens tanker. Man kan også opleve at tankerne stopper, så hovedet føles fuldstændig tomt.
  • Man kan opleve, at andre overtager styringen af ens krop og bevægelser, eller af ens vilje.
  • Hallucinationer forekommer for alle fem sanser, langt hyppigst for hørelsen, så man hører lyde eller stemmer, som taler til eller om en, oftest nedsættende eller kommanderende. Sjældnere ser man ting som ikke er der i virkeligheden, eller man kan lugte, smage eller føle noget, uden at der er fremmed lugt, smag eller noget, der rører en. Man kan også opleve at ting skifter farve, form eller størrelse, eller at mennesker skifter udseende, ligesom man kan opleve sin egen krop forandret og fremmed.

Disse og andre symptomer kan opleves som fuldstændig virkelige og meget pinefulde. Det er meget vanskeligt at leve sig ind i, hvordan det er at have symptomer af denne karakter, og mange mennesker med skizofreni har – ofte med rette – en følelse af ikke at blive forstået af andre. Med sygdommen følger også ofte en nedsat evne til at leve sig ind i andres måde at tænke på, og det gør det vanskeligere at indgå i sociale sammenhænge. Det kan medføre en tilbøjelighed til at undgå for meget kontakt med andre mennesker, at isolere sig – og samtidig føle sig ensom.

Udsigten for fremtiden
Sygdommens forløb er som regel meget langvarigt – typisk med gode og dårlige perioder – men selv efter mange års sygdom kan den gå i ro. At leve med at man i perioder ikke kan stole på sine egne sanser og dømmekraft, og hvor tilværelsen opleves som kaotisk, meningsløs, truende og uoverskuelig er en meget krævende opgave, og man må nære en dyb respekt for de mennesker, som på denne baggrund opbygger en god og indholdsrig tilværelse for sig selv.

Hvis man har skizofreni er det oftest nødvendigt at tage medicin for at fjerne eller dæmpe symptomerne på sygdommen. Hensigten med medicinen er at regulere de biokemiske processer i hjernen, således at man kan tænke mere klart, at hallucinationer og vrangforestillinger aftager eller forsvinder, at meget kraftige og ubehagelige udsving i humøret dæmpes, og at den angst og det ubehag, som følger med sygdommen, mindskes. Herved kan man frigøre den energi, som det kræver at få overskud til at forbedre mulighederne for at få et tilfredsstillende liv. Desuden er mennesker med psykisk sygdom i højere forekomst af misbrug end i den øvrige befolkning.

Kilde: redigeret udgave af SINDs pjece  
 

SIND – landsforeningen for psykisk sundhed – anvender alene cookies til statistik og for at huske dine indstillinger. Vi anvender ikke cookies til markedsføring og videregiver ikke information til andre om dit besøg på www.sind.dk. Har du spørgsmål om cookies, kan SIND kontaktes på landsforeningen@sind.dk
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
landsforeningen@sind.dk
Tlf: 35 24 07 50
H.K.H Kronprinsesse Mary
er officiel protektor for SIND