Danmark gør for lidt for at forebygge anvendelse af tvang i psykiatrien
Dette var et af hovedpunkterne da SIND repræsentanter mødtes med delegation fra Europarådets torturkomité i februar 2008
Af Knud Kristensen, næstformand SIND
En delegation fra Europarådets torturkomité (Committee for the Prevention of Torture, CPT) var på rutinemæssigt besøg i Danmark i februar. Det var CPTs 4. rutinemæssige besøg her i landet.
Da CPT sidst besøgt i Danmark (i 2002), førte besøget til en række konkrete kritikpunkter og anbefalinger til reduktion af anvendelsen af tvang i psykiatrien.
CPT pegede bl.a. på, at man for ofte – og for længe – anvendte bæltefiksering i Danmark. CPT pegede også på behovet for tilførsel af mere uddannet personale til psykiatrien.
Den danske regering lovede bod og bedring, og ét af resultaterne var etableringen af det nationale gennembrudsprojekt ’Tvang i psykiatrien’.
CPT-delegationen havde inviteret Sind til at fremlægge landsforeningens syn på anvendelsen af tvang i psykiatrien. Denne invitation takkede vi naturligvis ja til.
På mødet fremførte vi, at psykiatriske patienter, der tilbageholdes og behandles imod deres vilje, som udgangspunkt er godt beskyttet mod tortur og nedværdigende behandling. Vi anførte også, at beskyttelsen er blevet forbedret med ændringen af psykiatriloven i 2006.
Behov for fornyet indsats
Vi anførte, at Danmarks største problem på dette område er, at der gøres for lidt for at forebygge anvendelse af tvang i psykiatrien.
Her pegede vi især på følgende forhold:
- Gennemførelsen af det nationale gennembrudsprojekt “Tvang i psykiatrien” førte til et markant fald i anvendelsen af tvang. Denne forbedring er dog på det seneste sat over styr. Der er behov for en fornyet indsats på området.
- Nedlæggelsen af psykiatriske sengepladser – uden samtidig udvidelse af kapaciteten i socialpsykiatriske boformer – fører til et øget pres på de tilbageværende psykiatriske sengeafsnit. Dette pres fører til øget anvendelse af tvang. Nedlæggelsen af sengepladser er gået for vidt.
- Stigningen i antallet af psykisk syge, der dømmes for lovovertrædelser, er alarmerende. For at forebygge, at psykisk syge udsættes for tvangstilbageholdelse og/eller –behandling, bør der sættes massivt ind for at forebygge kriminalitet begået af psykisk syge.
- Der gøres alt for lidt for at forebygge tilstedeværelsen og anvendelsen af narkotika på de psykiatriske afdelinger.
- Alt for mange psykisk syge opholder sig i almindelige fængsler og arresthuse.
- Psykisk syge i Danmark får ikke tilstrækkelig behandling for deres somatiske sygdomme. Danmark lever ikke op til princippet om lige ret til behandling. En undersøgelse har vist, at ¾ af de psykisk syge også har problemer med somatiske sygdomme.
- Danmark har gjort alt for lidt (eller intet) for at leve op til CPTs forslag om at gøre noget ved bemandingsproblemerne i psykiatrien. Efter besøget i 2002 lovede regeringen bod og bedring, men siden da er problemerne bare blevet værre.
- Personalemangel fører til behandling af psykiatriske patienter, der er i strid med CPTs anbefalinger. Bl.a. er det langt fra altid erfarne medarbejdere, der fungerer som fast vagt i forbindelse med bæltefiksering. Vi pegede også på det betænkelige i anvendelse af vægtere som personale i psykiatriske afdelinger.
- Politiet kommer alt for ofte til at fungere som “psykiatriens skraldespand”. På grund af for dårlig uddannelse, ser vi for ofte ulykkelige situationer, hvor politiet skyder – og evt. dræber – psykisk syge. Vi pegede i den forbindelse på behovet for yderligere uddannelse.
Vi havde en god dialog med CPT-delegationen, og vi venter nu spændt på deres rapport fra besøget i Danmark – og ikke mindst regeringens reaktion. /
- SIND bladet april 2008
Evt. kommentarer til ovenstående kan sendes til redaktionen@sind.dk
SINDs synspunkter
Til mødet med CPT udarbejdede SIND et notat med landsforeningens synspunkter.
Interesserede kan rekvirere notatet ved henvend-else til Landsforeningen SINDs sekretariat.
Notatet er på engelsk.
Landsforeningen SIND
Sekretariatet
Jernbane Allé 45, 3. sal
2720 Vanløse
T: 35 24 07 50
Tvang
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er sket en stigning i anvendelsen af tvang i forhold til psykiatriske patienter. Samtidig udtaler Europarådets antitortur-komité kritik af, at Danmark i for høj grad anvender fiksering (for ofte og for længe)
Landsforeningen SIND beklager udviklingen. I 2006 var 24.311 patienter indlagt på de psykiatriske afdelinger, heraf blev 5.156 udsat for tvang. Det svarer til 21,2 % af de indlagte patienter blev udsat for anvendelse af tvang. Det er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til året før.
Hvad værre er, at antallet af tvangsforan-staltninger steg fra 23.150 i 2005 til 24.762 i 2006 - en stigning på 7 %.
”Antallet af patienter, der udsættes for tvang stiger stort set ikke - til gengæld udsættes patienterne for flere tilfælde af tvang - og det er bare ikke godt nok. Tallene burde i stede falde,” siger næstformand i SIND, Knud Kristensen, der har nærlæst tallene.
Det er ikke kun SIND, der er kritisk. Europarådets anti-torturkomite (Committee for the Prevention of Torture) besøgte Danmark i februar 2008, og i deres rapport fra september 2008 kritiserer de Danmark for at anvende bæltefiksering for ofte og for længe.
”Anvendelse af fiksering kan og skal ikke erstatte passende psykiatrisk behandling og omsorg. Tvang må ikke træde i stedet for tilstrækkeligt personale,” udtaler komiteen i sin rapport. SIND er enig!
SINDs grund-holdning er, at tvang i psykiatrien kun bør forekomme i yderste nødsfald. Tvang kan være nødvendig, men må aldrig blive en vane - og må aldrig træde i stedet for passende behandling.
”Vi ser stigningen i anvendelsen af tvang som et resultat af flere forhold. Først og fremmest mangelen på personale. I tilspidsede situationer er der ganske enkelt ikke personale nok til at tackle problemerne med andet end tvang,” siger formand i SIND Finn Graa Jakobsen.
”Lukningen af sengeafsnit gør situationen værre. Med færre senge til rådighed, bliver de indlagte patienter dårligere - og vi har den dårlige spiral. SIND ønsker, at der kommer mere fokus på problemet. Kun derved kan man komme problemet til livs.”
Da vi i havde det nationale gennembruds-projekt med fokus på tvang i psykiatrien, så vi et fald i antallet af tvangsforanstaltninger på 8,6 % fra 2003 til 04,” siger Finn Graa Jakobsen. ”Da kampagnen var slut - og fokus flyttet - steg antallet af tvangsforanstaltninger igen!”
”Vi bliver nødt til at have fokus på værdierne i psykiatrien (respekt, faglighed og ansvar). Hvis man har respekt for patienten, vil man som ansat være langt mindre tilbøjelig til at brug tvang,” siger Knud Kristensen, SINDs repræsentant i styregrupen for implemente-ringen af de fælles værdier i psykiatrien.
- (SIND)
SIND udsendte følgende pressemeddelelse d. 17. december 2008
|
|||
| Hvad mener SIND om tvang i psykiatrien? | |||
|
Mandag den 8. december havnede SINDs landsformand Finn Graa Jakobsen på forsiden af Politiken. Her blev han citeret for en udtalelse, der af nogle er blevet udlagt som om SIND – eller SINDs formand – skulle mene, at psykiatriens anvendelse af tvang altid er i orden.
SIND er fortsat af den opfattelse, at der gøres for lidt for at begrænse anvendelsen af tvang i psykiatrien, og landsformandens udtalelse er blevet misforstået.
Finn Graa Jakobsen udtalte sig om de psykiatriske patientklagenævns omgørelser af beslutninger om anvendelse af tvang. Finn Graa Jakobsen blev spurgt om hvorfor nogle regionale patientklagenævn omgør flere beslutninger end andre. Hertil svarede han, at der ikke nødvendigvis er noget galt med, at patientklagenævnene godkender beslutninger om anvendelse af tvang. Han udtalte sig bl.a. på baggrund af sin egen deltagelse som medlem af patientklagenævnet i Region Nordjylland.
Om sager hvor patientklagenævnet stadfæster beslutninger om anvendelse af tvang udtalte Finn Graa Jakobsen, at patienterne ofte er meget syge og ikke i stand til at forholde sig til deres sygdom. Derfor er mange klager ubegrundede. I disse sager giver patientklagenævnet lægerne ret.
Det er Finn Graa Jakobsens opfattelse, at der i patientklagenævnene foretager en grundig og kritisk sagsbehandling.
Finn Graa Jakobsen mener sig ikke fejlciteret i Politiken, men det fremgår desværre ikke af det offentliggjorte, at han udelukkende har forholdt sig til de sager, hvor klagen er ubegrundet.
For at undgå enhver tvivl, så lad os slå fast, at SIND mener, at tvang kan være nødvendig i forbindelse med behandling af psykisk syge. Det kan det være for at beskytte patientens eller andres liv eller helbred.
Tvang bør kun anvendes, når det er nødvendigt – og kun så længe det er nødvendigt. Det fremgår af SINDs netop vedtagne handlingsplan, at SIND vil arbejde for, at anvendelse af tvang i hospitalspsykiatrien og magt i socialpsykiatrien minimeres, og at der aktivt satses på forebyggelse af anvendelse af tvang/magt.
SIND har ved flere lejligheder tilkendegivet, at der i Danmark gøres alt for lidt for at forebygge tvang. De dårlige normeringer og de senere års massive nedlæggelse af psykiatriske sengepladser fører til, at der alt for hurtigt må gribes til anvendelse af fx bæltefiksering når patienter bliver urolige.
Når der – fx via de nationale gennembrudsprojekter ”Tvang i psykiatrien” – sættes fokus på problemet, ser vi et fald i anvendelsen af tvang. Det ser SIND som et bevis på, at der kan – og skal – sættes mere ind på at forebygge anvendelsen af tvang.
På samme måde er det SINDs opfattelse, at man – når anvendelse af tvang er nødvendig – skal anvende den mindst indgribende metode, og at man inden tvangen tages i anvendelse skal forsøge at opnå patientens samtykke til frivillig behandling.
SIND har gjort opmærksom på, at anvendelsen af især bæltefiksering – af de ovennævnte grunde – af og til antager karakter af rutine, og at der er tilfælde, hvor fiksering træder i stedet for behandling.
For fuldstændigheden skyld skal det nævnes, at SIND også ser eksempler på, at psykiatrien undlader at anvende tvang i situationer, hvor man burde have tvangstilbageholdt eller fikseret patienten. Nogle af disse sager ender dybt tragisk med, at patienten mister livet.
Med håb om at vi hermed har været med til at tydeliggøre og nuancere SINDs holdning til tvang i psykiatrien.
|
|||