Til forsiden
Printvenlig side
Login
LinkedIN
Facebook
Twitter
Email
Støt SIND
Bliv medlem
stempsykiatri

SINDS MÆRKESAGER I KOMMUNERNE

Kommunerne overtager en større og stør­re del af ansvaret for indsatsen i forhold til mennesker med en sindslidelse. Des­værre sker det i en periode, hvor kommunerne skal spare. Resultatet er alt for ofte, at psykiatri­en kommer til at holde for, når sparekniven skal svinges. Også kandidaterne til byrådene skal vide, at vi er mange – og at vi vil stemme på én, der vil gøre noget særligt for psykiatrien.

Valgtemaerne er udvalgt blandt de mange punkter, hvor vi i SIND mener, at kom­munerne kan tage fat på at forbedre indsatsen – uden at de behøver at afvente flere penge fra Christiansborg. Mange flere eksempler kan nævnes, så find gerne aktuelle eksempler fra din egen kommu­ne.

Du kan også læse, hvad SIND mener om de temaer, der gælder specifikt for regionsrådsvalget eller på tværs af både kommuner og regioner. 

Socialpsykiatriske botilbud

I den sidste del af indeværende valgperiode har der været fokus på problemerne med vold og trusler på de socialpsykiatriske botilbud. Mange af problemerne er en direkte følge af udviklingen siden strukturreformen i 2007. Med strukturreformen er der kommet stør­re fokus på økonomien i forbindelse med social­psykiatriske tilbud som fx botilbud.

Med etableringen af Tilbudsportalen er der lagt op til, at kommunerne kan shoppe mellem de forskellige tilbud. Desværre ser vi alt for ofte, at socialpsykiatri­ske tilbud vælges med udgangspunkt i økonomi mere end med udgangspunkt i kvalitet. Vi har også set en tilbøjelighed til altid at væl­ge tilbud inden for kommunen frem for at sende borgere til tilbud i andre kommuner eller til regi­onale tilbud. 

Benyt valgkampen til at forlange, at der som udgangspunkt tages mere hensyn til borgernes behov og ønsker end til økonomien. SIND arbejder for et samfund, hvor menne­skets personlige værdighed og værdi vægtes hø­jere end økonomiske hensyn. SIND vil arbejde for, at kommunerne ikke ud­nytter muligheden for at kunne betinge en vi­sitation til en af de nye særlige pladser på psy­kiatrisk afdelinger af, at borgeren opsiger sin nuværende bolig i et botilbud. 

Tilskud til frivilligt socialt arbejde

Ifølge servicelovens § 18 skal kommunalbesty­relsen samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Staten tildeler hvert år kommu­nerne et tilskud til det frivillige sociale arbejde som bloktilskud. Desværre er det langt fra alle kommuner, der udnytter statstilskuddet fuldt ud. Dette er lovligt, men ikke i overensstemmelse med intentionen. Kigger man på de enkelte kommuner, så er der endog meget store udsving. En kommune anvendte i 2015 således under 25 pct. af statstilskuddet. 34 pct. af kommunerne udbetalte over 100 pct. af tilskuddet. De øvrige kommuner for­deler sig derimellem. 21 pct. af kommunerne an­vender under 50 pct. af tilskuddet efter formålet.

I Region Hovedstaden anvender Gentofte Kommune 154 pct. af tilskuddet, mens Ruders­dal Kommune kun anvender 23 pct. SIND opfordrer kommunerne til at anvende de modtagne statslige midler efter formålet. I forbindelse med valgkampen er det en god ide at undersøge ens egen kommunes anven­delse af midlerne. Ligger kommunen lavt, vil det være oplagt at tage dette op som et emne i valg­kampen. Lokalafdelinger med besøgsvensordningen SIND-nettet (eller ønsker om at få et SIND-net), kan med fordel sætte fokus på denne ordnings vanskelige økonomiske situation. 


Inklusion

Inklusion er blevet det nye modeord i mange kommuner. I stedet for at etablere særlige til­bud til mennesker med særlige behov skal disse mennesker inkluderes i de almene tilbud. Dette er et ganske udmærket princip, som vi gerne ser udbredt.

Men det er vigtigt at understrege, at man ik­ke inkluderer borgere med en psykisk sårbarhed ved at flytte dem fra specialtilbud til almen til­bud. Inklusion forudsætter, at mennesker med en funktionsnedsættelse kompenseres for funktionsnedsættelsen. For nogle borgere vil det stadig være en bed­re løsning med specialtilbud, hvor der kan tages hensyn til den enkeltes behov.

Valgkampen er en udmærket anledning til at tage en diskussion om kommunens holdning til inklusion og få slået et slag for rimelig tilpasning og kompensation for funktionsnedsættelserne.
 

Urimelige krav om behandling

Borgere, der modtager overførselsindkomster, mødes ofte med krav om deltagelse i konkrete behandlingstiltag. Her kan kommunen stille krav om, at ydelses­modtageren modtager lægebehandling. Der er eksempler på, at kommuner har stil­let krav om, at en dagpengemodtager skal ac­ceptere en konkret medicinsk behandling, og enkelte kommuner har stillet krav om 

ECT-behandling som betingelse for fortsat udbetaling af dagpenge. Valgkampen er en udmærket anledning til at få en drøftelse af, hvilke krav man med rimelig­hed kan/bør stille til modtagere af dagpenge. SIND er modstandere af indførelse af tvang i behandlingen via trusler om økonomiske konse­kvenser af manglende frivillig medvirken. 

Omsorgssvigt i egen bolig

Også i den indeværende valgperiode har der været flere eksempler fremme i pressen, hvor mennesker med en sindslidelse har fået lov til at leve i lejligheder, hvor skidt og affald hober sig op i meterhøje dynger. Alt for ofte svigter kommunerne deres ansvar og dækker sig ind under lovbestemmelser om fx boligens ukrænkelighed, tavshedspligt m.m. Uden at reglerne om boligens ukrænkelig­hed skal ændres, kan der gøres langt mere for at hjælpe mennesker med disse problemer.

Når man langt om længe griber ind og får hjulpet disse mennesker, viser det sig ofte, at de bliver glade for hjælpen, og at de i virkelig­heden ofte har efterspurgt hjælp på et tidlige­re tidspunkt. 

Valgkampen er en god anledning til at få dis­kuteret, hvordan kommunen vil leve op til lovgivningens krav om at undgå omsorgssvigt – også i disse meget vanskelige sager. SIND mener, at det meget ofte er et spørgs­mål om manglende ressourcer og utilstrækkeli­ge kvalifikationer.


Opsøgende indsats

Ifølge serviceloven skal alle kommuner have en støtte- og kontaktpersonordning. I mange kommuner er denne ordning et særdeles velfun­gerende tilbud, som er opsøgende i forhold til sindslidende. I andre kommuner er ordningen næsten ikke-eksisterende. En tidlig indsats og åbne tilbud er af stor be­tydning for de sindslidendes mulighed for at komme sig. SIND arbejder for, at psykiatrien bliver så til­gængelig som muligt. 


Netværksinddragelse

Der er som nævnt andetsteds i denne pjece do­kumentation for, at pårørendeinddragelse fø­re til, at den sindslidende kommer sig mere og hurtigere. Pårørendeinddragelse er lovpligtig i regionspsykiatrien, men i den kommunale socialpsykia­tri er der ikke samme tradition for at arbejde sy­stematisk med pårørendeinddragelse.

Valgkampen er en udmærket anledning til at sætte fokus på ønsket om at inddrage de på­rørende – altid med respekt for den sindsliden­des ønsker. SIND arbejder for at styrke net­værksinddra­gelsen – ger­ne gennem anvendelsen af metoden “åben dialog.”
 

Forebyg­gelse

Siden 2007 har kommu­nerne haft ansvaret for at forebygge sygdom – herunder psykisk syg­dom.

Sundhedsstyrelsen har udsendt en forebyg­gelsespakke om mental sundhed. Imidlertid er forebyggelse af sindslidelser ofte “en by i Rusland” rundt om i kommunerne. Valgkampen er en udmærket anledning til at slå et slag for, at kommunerne bør investere i forebyggelse. Hent Sundhedsstyrelsens forebyggelsespak­ke om mental sundhed og lad dig inspirere af forslagene.

SIND mener, at psykiske sygdomme i vidt omfang kan forebygges. SIND vil have fokus på forebyggelse og tid­lig indsats – fx via den kommunale pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR). Mange henvisninger til børne- og ungdoms­psykiatrien kunne undgås, hvis den kommuna­le PPR i højere grad tilbød udredning og lettere behandling. 

Den kommunale implementering af de så­kaldte velfærdsreformer

I forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob har kommunerne fået ansvaret for at forebygge, at psykisk sårba­re unge hav­ner på førtids­pension. Kommu­nerne skal bl.a. tilbyde ressourcefor­løb og stille et rehabili­teringsteam til rådighed i den forbin­delse. Implementeringen af de såkaldte velfærds­reformer er særdeles forskellige kommunerne imellem. Dels er der stor forskel på hvor mange, der rammes af 225 timers reglen, dels er der sto­re forskelle på den kommunale praksis omkring tildeling af ressourceforløb (herunder især hvor længe man skal vente, og kvaliteten af de aktive­ringstilbud, man får, inden man når frem til res­sourceforløbet.

SIND lægger vægt på, at unge tilbydes res­sourceforløb hurtigst muligt, og at processen tilrettelægges recoveryorienteret. SIND vil arbejde for at rette op på de uheldige konsekvenser af de såkaldte velfærdsreformer. Der vil være fokus på, om der kommer gang i etablering af ressourceforløb, og om de, der skal have førtidspension, også får det. Valgkampen er en udmærket anledning til at sætte fokus på kvaliteten af den kommunale im­plementering af reformerne. 

Peers  ligestillet støtte

Blandt andet takket være en række peer-projekter, ansæt­tes der i kommunerne flere og flere medarbejde­re med brugererfaring/erfaringskompetence.

SIND arbejder for, at der ansættes flere med­arbejdere med brugererfaring/erfaringskompe­tence i såvel kommunerne som regionerne.
 
SIND – landsforeningen for psykisk sundhed – anvender alene cookies til statistik og for at huske dine indstillinger. Vi anvender ikke cookies til markedsføring og videregiver ikke information til andre om dit besøg på www.sind.dk. Har du spørgsmål om cookies, kan SIND kontaktes på landsforeningen@sind.dk
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
landsforeningen@sind.dk
Tlf: 35 24 07 50
H.K.H Kronprinsesse Mary
er officiel protektor for SIND