Til forsiden
Printvenlig side
Login
LinkedIN
Facebook
Twitter
Email
Støt SIND
Bliv medlem
stempsykiatri

SINDS MÆRKESAGER I REGIONERNE

Regionerne har både ansvaret for den sundhedsmæs­sige indsats i forhold til borgere med psykiske lidelser og behandlingen hos privatpraktiserende psykologer. Regionernes indsats foregår under indlæggelse på en psyki­atrisk afdeling eller ambulant. 

Regionerne har desuden ansva­ret for den patientrettede fore­byggelse, som skal forebyg­ge, at en sygdom forværres og eventuelt bliver kronisk.

Her følger udvalgte gode valgråd, som kan gives til kan­didater og lister til regionsråde­ne. Valgtemaerne er ud­valgt blandt de mange punk­ter, hvor vi i SIND mener, at re­gionerne kan tage fat på at forbedre indsatsen – uden at de behøver at afvente flere penge fra Christiansborg. Mange flere eksempler kan nævnes, så find gerne aktuelle eksempler fra din egen region. 

Du kan også læse, hvad SIND mener om de temaer, der gælder specifikt for kommunalvalget eller på tværs af både kommuner og regioner.

 

Overdødelighed

Psykisk syge danskere dør i gennemsnit 15-20 år tidlige­re end gennemsnitsdansker­ne. Ca. 40 pct. af overdødelig­heden skyldes selvmord, og ca. 60 pct. kan tilskrives fysisk syg­dom. Ifølge FNs Handicapkonventi­ons Artikel 25 har psykisk syge krav på samme udbud af sund­hedsydelser som andre samt pleje af samme kvalitet som andre. Der er altså al mulig grund til at kræve, at regionerne tager alvorligt fat på dette problem. 

SIND kræver, at der sikres en bedre forebyggelse, udred­ning og behandling af somati­ske sygdomme. Antipsykotisk medicin kan øge risikoen for metabolisk syndrom, som igen øger risiko­en for fx hjerte-karsygdomme og diabetes. SIND kræver, at bivirkninger ved medicin overvåges nøje, og der sker tilpasning af medi­cinen, hvis det er nødvendigt. 

Der er især behov for overvåg­ning ved risikolægemidler og risikokombinationer af medi­cin. Ca. 40 pct. af overdødelig­heden skyldes selvmord. Selv­mordsrisikoen for psykiatriske patienter er ca. 20 gange høje­re end for normalbefolkningen. Heldigvis er antallet for ned­adgående, men der kan gøres endnu mere. SIND kræver, at antallet af selvmord nedbringes yderlige­re. Der er behov for fortsat stort fokus på selvmordsforebyggel­se. Medarbejderne på psykiatri­ske afdelinger skal blive endnu bedre til at vurdere selvmords­risiko ved henvendelse til og udskrivelse fra afdelingerne.
 

Tvang

I 2014 indgik sundhedsmini­steriet og regionerne en af­tale om at halvere anvendel­sen af tvang i psykiatrien frem mod 2020. Nu er vi halvvejs og efter et par gode år, går det mange ste­der desværre igen den forkerte vej. Derfor er der god grund til at have fokus på tvang i valg­kampen. Især andelen af indlagte personer der bæltefikseres og antallet af bæltefikseringer over 48 timers varighed er der fo­kus på. I 2016 blev 6,3 pct. af de indlagte patienter bæltefikse­ret. Det ligger 0,4 pct.-point over året før. I 2016 var der i alt 517 bæl­tefikseringer over 48 timers va­righed i alle regioner. Dette tal bevæger sig heldigvis i den rig­tige retning, men landstallet dækker over nogle regioner, hvor det går fremad, mens det går dårligere i andre regioner. 

SIND støtter regionernes ønske om at nedbringe tvan­gen, og vi kræver, at der for al­vor sættes ind for, at dette sker. Vi peger i den forbindelse på, at sikring af tilstrækkeligt og tilstrækkeligt kompetent/erfarent personale vil have en gavnlig effekt. Kompeten­te medarbejdere kan forebyg­ge, at situationerne kommer så meget ud af kontrol, at fx bæl­tefiksering bliver nødvendig. SIND har et særligt fokus på tvang mod mindreårige.

Desværre har vi i de sene­re år set en stigning i anvendel­sen af tvang mod børn og un­ge. I 2016 blev 22,5 pct. af de indlagte børn/unge berørt af en eller flere tvangsforanstalt­ninger. SIND deler Folketingets Om­budsmands kritik af, at foræl­dre til mindreårige indlagte, ik­ke orienteres tilstrækkeligt om deres ret til at undlade at give stedfortrædende samtykke til behandling med tvang. Uden samtykke bliver barnet omfat­tet af retsgarantierne i psyki­atriloven. 

 

Retspsykiatri 

Antallet af retspsykiatriske pa­tienter er eksploderet i de se­nere år. I 2001 blev der i den regionale psykiatri registreret knap 1.300 personer med en retspsykiatrisk foranstaltning. I 2015 var tallet vokset til ca. 4.341 personer. 

Stigningen kan primært henføres til domme for volds­kriminalitet, herunder trusler om vold og vold mod tjeneste­mænd. Dette skyldes for en stor dels vedkommende en lavere tolerancetærskel på skadestuer og lukkede afdelinger. Der har bredt sig den fejl­agtige opfattelse, at persona­let skal anmelde voldstilfælde for at kunne få arbejdsskadeer­statning.


SIND arbejder for bedre for­hold for mennesker med psyki­ske lidelser, der tiltales for straf­bare handlinger. Der vil være fokus på at re­ducere antallet af foranstaltnings­domme. I regionerne bør man have fokus på at forebygge, at psy­kiatrien selv “producerer” rets­psykiatriske patienter – fx ved at opkørte situationer ved bæl­tefikseringer fører til anmel­delse af patienten for vold el­ler trusler. 

For tidlig udskrivelse/gen­indlæggelse

På grund af stort pres på de psykiatriske afdelinger er der en tilbøjelighed til at udskrive patienterne hurtigere og hur­tigere. Ingen er naturligvis interes­seret i, at mennesker med en psykisk lidelse er indlagt læn­gere tid end nødvendigt, men alt for ofte udskrives patien­terne, før de er klar til det og/ eller før der er truffet de for­nødne foranstaltninger til den fortsatte indsats – fx i kommu­nalt regi.

I 2015 var over 22 pct. af indlæggelserne i voksenpsyki­atrien på landsplan genindlæg­gelse af borgere, der var ble­vet udskrevet indenfor 30 dage forud for genindlæggelsen. Heraf var ca. halvdelen genind­læggelse inden for syv dage ef­ter udskrivningen. Dette tal in­dikerer, at for mange patienter udskrives for tidligt. Især de så­kaldte fredagsprikkerunder, hvor patienter udskrives før de er klar til det, giver anledning til bekymring. 

SIND kræver, at ingen næg­tes indlæggelse eller udskri­ves før vedkommende er klar til det, og før der er truffet af­tale om en fagligt forsvarlig fortsat indsats. Omvendt ser vi meget gerne, at der gøres en særlig indsats for at få udskre­vet de patienter, der er færdig­behandlede, men ikke kan ud­skrives, fordi kommunerne ikke kan stille et passende tilbud til rådighed. 

Inklusion og deltagelse

Indlagte patienter skal, under hensyntagen til den enkeltes tilstand og formålet med ind­læggelsen, i videst muligt om­fang have mulighed for selv at træffe beslutninger. I forbindelse med indlæg­gelsessamtalen skal patienten høres om eventuelle tilkende­givelser af præferencer i for­hold til behandlingen, herun­der hvis tvang kommer på tale. Sådanne forhåndstilkende­givelser skal i videst muligt om­fang inddrages i behandlings­planen. 

SIND arbejder for, at regio­nerne arbejder langt mere systematisk med sådanne for­håndstilkendegivelser. 

Behandlingspakker/pa­tientforløb

SIND har i mange år peget på de meget store og uheldige regionale forskelle i behand­lingen. Der er i øjeblikket en udvikling i gang mod øget ens­retning af behandlingen via fælles visitation, pakkeforløb og udvikling af nationale klini­ske retningslinjer. Dette hilser vi velkommen. 

Der er dog behov for, at pakkeforløbene udvikles til egentlige patientforløbsbe­skrivelser, hvor også den socia­le indsats og indsatsen hos de privat praktiserende læger og psykologer inddrages. SIND advarer i den forbin­delse mod ukritisk anvendel­se af behandlingspakkerne. Der skal stadig være plads til den individuelle indsats, og til en indsats for mennesker med uklare symptomer og kom­plekse problemstillinger. 

Mindre fokus på medicin

Regionspsykiatrien er præget af en tendens til at have et for ensidigt fokus på den medicin­ske behandling. Der er en ten­dens til at se indsatsen som enten medicin eller terapi. Fx anvendes psykoterapi kun i be­grænset omfang til patienter med psykose på trods af, at der findes anvendelige psykotera­peutiske metoder. Endelig har det været van­skeligt at få regionspsykiatri­en til at anerkende den socia­le indsats som en integreret del af behandlingen. 

SIND ønsker, at det i højere grad an­erkendes, at der er tre ligevær­dige behandlingsdele. SIND ønsker i den forbindelse, at der fremadrettet bliver et langt mindre ensidigt fokus på me­dicin. 

Specialuddannede psyko­loger

SIND ser gerne, at endnu flere autoriserede psykologer tilby­des de nye specialuddannelser i psykiatri. Vi vil i den forbindel­se opfordre regionerne til at til­byde jobrotation, så erfarne psykologer får uddannelserne samtidig med, at unge nyud­dannede kan stifte bekendtskab med psykiatrien. 

Ligestillet støtte/Peers

Bl.a. takket være en række peer-projekter ansættes der i regionerne medarbejdere med brugererfaring/erfaringskom­petence. SIND arbejder for, at der an­sættes flere medarbejdere med brugererfaring/erfaringskom­petence i såvel kommunerne som regionerne. 

Netværksinddragelse

Efter psykiatriloven skal der i forbindelse med indlæggelses­samtalen tages stilling til ind­dragelse af pårørende eller andre i patientens sociale net­værk. Dette sker ikke altid. SIND arbejder for at styrke netværksinddragelsen – ger­ne gennem anvendelse af til­gangen “åben dialog.” SIND ar­bejder også for flere tilbud om støtte til pårørende – herunder psykoedukation for pårørende.  
SIND – landsforeningen for psykisk sundhed – anvender alene cookies til statistik og for at huske dine indstillinger. Vi anvender ikke cookies til markedsføring og videregiver ikke information til andre om dit besøg på www.sind.dk. Har du spørgsmål om cookies, kan SIND kontaktes på landsforeningen@sind.dk
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
landsforeningen@sind.dk
Tlf: 35 24 07 50
H.K.H Kronprinsesse Mary
er officiel protektor for SIND