Rådgivning 70 23 27 50

Her

Om SIND

Læs mere om SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, og find vedtægter og nyeste årsrapporter her

SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed arbejder for at skabe forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende. 

Her på siden kan du læse generelt om landsforeningen og finde nyeste årsrapporter samt vedtægter under Dokumenter

Du er også velkommen til at kontakte sekretariatet eller finde din nærmeste SIND-lokalafdeling.

Om SIND

SIND blev etableret i 1960 under navnet Landsforeningen Sindslidendes Vel. Senere blev navnet forenklet til Landsforeningen SIND. I dag er navnet SIND- Landsforeningen for psykisk sundhed.

SIND er for alle

På landsplan er hovedparten af medlemmerne og de aktive i SIND typisk pårørende, professionelle, psykisk sårbare eller andre, der interesserer sig for psykisk sundhed. SIND er tværpolitisk og samler alle typer medlemmer med interesse for sindslidelser og sindslidendes forhold.

SIND hjælper

SIND fungerer både som brobygger mellem de daglige oplevelser i psykiatrien og de informationer, som embedsmænd og politikere baserer beslutninger på. SIND hjælper også, når når det enkelte menneske eller familien pludselig står i en svær situation.

SINDs landsdækkende telefonrådgivning – 70 23 27 50 – trækker på erfaring og ekspertise fra hele Danmark.

SIND støtter og driver fx tilbud om dialog, information, juridisk bistand, uddannelse og rådgivning samt meningsfuldt samvær med ligestillede. Dertil kommer oplysningsarbejde og politisk indflydelse.

SIND bruger blot få penge på løn. SIND drives især af flere hundrede frivillige, der – under professionel vejledning – står for arbejdet som foreningsaktive, rådgivere, besøgsvenner, bisiddere, foredragsholdere m.m.

SIND bliver hørt

SIND citeres meget ofte i medierne. Både aviser, tv, radio, magasiner og internetmedier omtaler regelmæssigt SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed. Omtalen gælder både kommentarer til aktuelle sager og mere langsigtet ekspertise.

SIND har desuden god kontakt til adskillige politikere og embedsmænd. Både formelt via de høringssvar, SIND som repræsentant i fx Danske Handicaporganisationer er berettiget til at afgive, og uformelt, når udspil og lovforslag tager form. SIND har også repræsentanter i en lang række lokale og landsdækkende udvalg, råd og nævn.

SIND inspirerer og engagerer

SIND bruger mange ressourcer på at hjælpe dem, som skal hjælpe andre. Frivillige tilbydes oplæring, kurser og løbende støtte i forbindelse med deres indsats. Pårørende får bl.a. hjælp via rådgivning, foredrag og informationsmaterialer. SIND inspirerer også sine omgivelser med konferencer og ekspertise.

Mere end en tredjedel af medlemskontingentet går direkte videre til arbejdet i SINDs regioner og lokalafdelinger. Desuden støttes det lokale arbejde via projekter, materialer og en andel af de tips- og lottomidler, Landsforeningen modtager.

Har du spørgsmål?

Så er du meget velkommen til at kontakte SINDs sekretariat.

Du kan læse mere om SIND her på hjemmesiden og i SINDbladet:

Vifte af SINDblade

Læs SINDbladet gratis her.

 

Kontakt SIND

  • Den Landsdækkende Telefonrådgivning (DLT)
    Landsdækkende telefonrådgivning
    Telefon
    7023 2750
  • SINDs sekretariat
    Landsforeningens sekretariat
    Blekinge Boulevard 2
    2630
    Taastrup
    Telefon
    3524 0750
  • Mia Kristina Hansen
    Formand
    Telefon
    3089 5804