Frivillige søges til SIND Vestegnens Lokalforening

 

Har du lyst til at hjælpe og række ud til sindslidende i en eller flere af vore hidtidige kommuner

(Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk)?

 eller i en eller flere af vore nye kommuner (Albertslund, Glostrup, Brøndby og Hvidovre)?

 

Vi har brug for frivillige, der kan gøre en indsats (uden vederlag). Du skal helst ikke være sindslidende men ressourcestærk og indstillet på at arbejde gennemsnitlig 2-4 timer om ugen.

Det er vigtigt, at du har en interesse for det psykiatriske område og vil være i stand til - i samarbejde med vor lokalforening – at sætte fokus på forskellige relevante emner og aktiviteter.

Som frivillig får du mange interessante kontakter indenfor psykiatriområdet, og du får god mulighed for at præge opbygningen af vores nye organisation.

 

Eksempler på arbejdsopgaver:

 

-          du skal hjælpe med at få arrangeret foredrag om forskellige relevante emner – eksempelvis: medicinering og dens bivirkninger, stress, depression, unge af psykisk syge forældre, hjælp til at komme sig efter psykisk sygdom.

-          du skal hjælpe med at udforme information om psykiske sygdomme

-          du skal hjælpe med at danne selvhjælpsgrupper og netværksgrupper

-          du kan måske få lejlighed til at være aktiv i kommunale råd, beskæftiget bl.a. med psykisk sygdom og sindslidendes forhold i øvrigt

-          du skal samarbejde med et forventeligt, kommende regionalt Psykinfo Center og være med til at rekruttere frivillige.

 

Landsforeningen SIND arbejder for at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. SIND arbejder for trivsel, forebyggelse og helbredelse.

 

Flere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til Henning Nielsen på tlf. 43 99 49 49 (telefonsvarer tilsluttet) - e-mail: EHNielsen@mail.tele.dk

eller til Jørgen Christoffersen på Tlf. 43 64 52 95 -

e-mail: m.j.christoffersen@mail.dk samt uni-crystals@mail.dk



 

Landsforeningen SIND, Jernbane Allé 45, 3. sal, 2720 Vanløse, landsforeningen@sind.dk, Tlf: 35 24 07 50