Rådgivning 70 23 27 50

Her

Betænk SIND i dit testamente

Så går dine penge til arbejdet med at skabe forståelse og gode vilkår for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. Vi hjælper gerne med det praktiske.

Skal SIND have en plads i dit testamente?

Du kan enten give et fastsat beløb, en bestemt procentdel af din formue eller hele din formue. Midler givet til SIND går direkte til vores arbejde uden nogen beskatning.

SIND betaler advokaten

Udgiften til advokat i forbindelse med udarbejdelse af testamentet betales af SIND op til 5.000 kr. incl moms. Det spiller ingen rolle, hvor stort arvebeløbet er, eller om der er andre arvinger end SIND. Du kan bruge en advokat, du selv vælger, eller en advokat fra Det Gode Testamente, som du finder her. Du kan både søge efter en advokat i nærheden af dig eller efter en bestemt advokat. Den advokat, du vælger, skal blot kontakte SIND - så klarer vi resten. Tilskuddet til advokatudgifter er skattepligtigt.

Fortrolighed

Et testamente er en privatsag. Hvis SIND via en advokat hjælper med testamenter, ser vi kun de linjer, hvor foreningen er omtalt. Alt anden information i testamentet om fx formue, slægtninge eller om andre, der betænkes, bliver mellem dig og advokaten.

Sikkerhed

Med et testamente er du juridisk sikker på, at din arv bliver fordelt helt efter dit eget ønske. Ifølge den danske arvelov er der regler for, hvor meget dine eventuelle arvinger skal tildeles og dermed også, hvor meget du frit kan vælge at testamentere til andre.

Ønsker du at betænke SIND, kan du i dialogen med advokaten vælge, om du vil testamentere hele arven, en andel af den eller et fast beløb. Opretter du ikke et testamente, vil din arv gå til din familie eller til staten, hvis du ikke har nogen arvinger. Du kan altid ændre dit testamente, hvis du kommer på andre tanker.

Det Gode Testamente

SIND er medlem af Det Gode Testamente. De har udarbejdet en folder, som du finder her. Du kan også læse mere om Det Gode Testamente på deres hjemmeside.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere om mulighederne, eller vil du gerne have hjælp med det praktiske, fx advokatbistanden?

Så kontakt Helene Kemp, SINDs sekretariat.