Ritt Bjerregaard: Sindslidelser var ikke noget, man talte om i 1970’erne
1974-1975 var Ritt Bjerregaard SINDs syvende formand. Hun engagerede sig, fordi området havde brug for opmærksomhed, og synes, der i dag stadig er brug for SIND
Landsforeningens navn gennem årene
- 1960: Landsforeningen Sindslidendes vel
- 1988: Landsforeningen SIND
- 2012: SIND - Landsforeningen fo
Af Henrik Harring Jørgensen
Blandt SINDs 15 forskellige formænd siden 1960 er flere kendte politikere. Bl.a. Ritt Bjerregaard, der efter to år på posten stoppede i 1975, fordi hun igen blev minister og derfor ikke kunne være formand for en organisation. Ritt Bjerregaard blev afløst af Svend Auken.
“I 1970’erne talte man ikke lige så åbent om sindslidelser som i dag. Jeg mente, at jeg som et kendt ansigt kunne være med til at gøre opmærksom på sagen. SIND var ikke så kendt dengang,” siger Ritt Bjerregaard.
Siden 1960 har SIND haft 15 formænd
C.V. Krogh Andersen (1960-1964)
Otto Hulgaard (1964-1965)
Bernhard P. Crohn (1965-1969)
Otto Hulgaard (1969-1970)
P.E. Eriksen (1970-1972)
Eva Ree (1972-1974)
Ritt Bjerregaard (1974-1975)
Svend Auken (1975-1977)
Mette Groes (1978-1980)
Rigmor Berg (1980-1987)
Bente Djørup (1987-2002)
Peter Duetoft (2002)
Frede Budolfsen (2002-2006)
Finn Graa Jakobsen (2006-2009)
Knud Kristensen (2009-2021)
Mia Kristina Hansen (2021- )
10-15 på hver stue
Engagementet i SIND ligger før de meget begivenhedsrige årtier, hvor hun bl.a. var minister to gange, EU miljøkommissær og overborgmester i København. Hun mindes, at forholdene i psykiatrien var helt anderledes i 1970’erne.
“Som formand var jeg med rundt på hospitaler. Jeg så demente og syge på sovesale, hvor der boede 10-15 på hver stue, og de gik for lud og koldt vand. Sådan ser det ikke ud længere.”
Ritt Bjerregaard understreger samtidig, at der stadig er behov for SIND.
“Det er vigtigt, at der findes foreninger som SIND, hvor mennesker, der rammes af sygdom – personligt eller som pårørende – kan få hjælp fra folk, der ved besked.”