Danmarks første psykiatriforening runder 60 år
Deler man bekymringer med andre, står man ikke alene. SINDs første formand skrev i 1960 en opsigtsvækkende kronik i Politiken, om de forhold hans søn oplevede i psykiatrien. Responsen på nødråbet fik fire familier til at indkalde til stiftende generalforsamling i SIND, der 21. november runder 60 år. C.V. Krogh Andersens kronik afspejler stadig SINDs væsentligste værdier og mærkesager
Det var med denne kronik af C.V. Krogh Andersen, at det første spadestik, til det SIND vi kender i dag, blev taget.
Af Henrik Harring Jørgensen
I dag kender de fleste danskere SIND. I 2008, før medieomtalen af SIND begyndte at accelerere til det høje niveau i dag, viste en måling, at tre ud af fire danskere kendte foreningen. Siden er flere kommet til. SIND opsøges både af mennesker, der ønsker dialog, hjælp eller information, og af medier, organisationer og politikere, som ønsker landsforeningens input til nuanceringer af, hvordan livet med sindslidelser er og kan blive. Den position er resultatet af mange menneskers indsats gennem årene. Det hele startede med en kronik i Politiken i 1960.
Aarhusianske C.V. Krogh Andersen var fortvivlet over de forhold, hans søn og andre oplevede på de psykiatriske hospitaler. Indblikket, avislæserne fik, var sjældent i datidens mediebillede.
Besparelser og manglende behandling
Dele af kronikken kunne være skrevet i dag. C.V. Krogh Andersen påtalte bl.a. overfyldte afdelinger, utilstrækkelig bemanding og patienter, der ikke kunne få den omsorg og behandling, de havde brug for. Den kommende SIND-formand efterlyste mere fokus på at komme sig efter sygdom, talte også de pårørendes sag og kritiserede desuden tidens besparelser.
Værdierne og mærkesagerne, SIND blev født med, er intakte i dag. Men naturligvis er der også meget, der er forandret gennem de seneste 60 år.
Kronikken medførte hyppige opkald og breve til C.V. Krogh Andersen fra andre pårørende. Fire familier fandt sammen om at forberede etableringen af SIND. Undervejs fik de hjælp fra aarhusianske læger og jurister, der støttede ideen.
Aktiviteter og indflydelse
Fire år senere var medlemstallet steget fra de 67 medlemmer ved den stiftende generalforsamling til 1.900 medlemmer i 1964, og landsforeningen var kommet godt i gang med både at skabe aktiviteter og opsøge dialog med beslutningstagere.
I 1960 var sindslidelser tabu. Daværende statsminister Viggo Kampmann (S) var i perioder udfordret af bipolar lidelse, hvilket først blev offentligt kendt årtier senere. Foto fra Poul Smidts biografi “Viggo Kampmann,” omtalt i SINDbladet februar 2017 og her på SINDs hjemmeside.