Sprogguide for udgivelser fra SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed: Kommunikation i øjenhøjde med læseren uden stigmatiserende udtryk

Hvorfor en sprogguide for SIND? I disse år bliver SIND mere og mere synlig. Ikke blot blandt beslutningstagere, journalister, erfarne frivillige og fagfolk, men i høj grad også blandt almindelige borgere, hvor mange for første gang netop har mødt psykisk sårbarhed og sindslidelser. Enten personligt, som pårørende eller som nye ansatte/frivillige. Sprogguiden skal fx på hjemmesider, i brochurer og blade bidrage til at sikre:

• at alle – uanset udgangspunkt og erfaringer – oplever et godt møde med SINDs kommunikation.
• at SIND undgår formuleringer, der for nogle læsere kan virke stigmatiserende.
• at SIND møder alle læsere i øjenhøjde med tilgængelige tekster i hverdagssprog, hvor fx fagudtryk forklares.

Sprogguiden, der supplerer SINDs designmanual, ligger på SINDs hjemmeside og kan desuden bestilles i PDF-format via landsforeningen@sind.dk.

Grundlaget for SINDs sprogguide

Udgangspunktet for landsforeningens kommunikation er SINDs værdier, som de fremgår af vedtægter og vedtagelser, behandlet på SINDs landsmøde. Eksempelvis:

• SINDs formål er at skabe forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende.
• SIND arbejder for trivsel, forebyggelse og rehabilitering.

SINDs aktiviteter og politiske fokus afspejler landsforeningens fokus på recovery[1]. Deltagelse i frivilligt arbejde – fx i SIND – kan ofte understøtte recovery. I nogle af SINDs udgivelser kan førstehåndsindtryk og indledende fokus dog være et andet end recovery, hvis tekstens formål er at række ud til mennesker, der fx er i akutte situationer eller ikke tidligere har været i berøring med psykisk sygdom. Her ønsker SIND at bistå med let tilgængelig faktuel information, som kan bidrage til hurtigt at øge forståelsen af den verden – og måske det behandlingssystem – man er trådt ind i.

Tonen i tekster fra SIND: Rummelighed og alsidighed

Rummelighed er et af kendetegnene ved SIND. I vores lokalafdelinger, rådgivninger og aktiviteter er vi vidt forskellige mennesker med vidt forskellige baggrunde. Pårørende, professionelle, mennesker ramt af psykisk sårbarhed/sygdom og andre interesserede. Også i vores politiske materialer og vedtagelser favner vi ofte forskellige holdninger – eksempelvis er der blandt SINDs medlemmer både modstandere, skeptikere, tvivlere og tilhængere af medicin og/eller ETC-behandling (elektrochok). Tilsvarende har vi medlemmer, der sympatiserer med partier fra både rød og blå blok. Vores tekster skal afspejle den samme alsidige rummelighed. Som udgangspunkt er perspektivet altid bredt i SINDs tekster, og vi ser en sag fra flere sider, hvis det er en tekst, der henvender sig til alle og ikke blot en bestemt gruppe læsere. I tekster fra SIND gælder følgende principper:

• SINDs synspunkter: Tekster fra SIND skal afspejle SINDs politik og vedtagelser. I tvivlstilfælde kontaktes sekretariatet/Daglig Ledelse. 
• Partipolitisk neutral: Vi argumenterer for SINDs mærkesager, men anbefaler aldrig at støtte et bestemt politisk parti.
• Flere målgrupper: Bortset fra meget målrettede udgivelser er vores tekster henvendt til både pårørende, professionelle, mennesker ramt af psykisk sårbarhed/sygdom og andre interesserede.

At forebygge stigmatisering af mennesker, der er ramt af psykisk sygdom, har altid været en af SINDs væsentligste opgaver. I tekster fra SIND gælder principperne fra nedenstående ordliste, som kan sammenfattes i:

• Undgå at kalde alvorlig sygdom sårbarhed. Udtrykket ”psykisk sårbar” bør undgås i forbindelse med alvorlig sygdom. Så er man ramt af sygdom og ikke blot sårbar.
• Undgå at lade sygdom definere et helt menneske. Man er ikke sin sygdom: Ikke ”den skizofrene”, men fx ”et menneske, ramt af skizofreni.”
• Undgå at bruge sygdomsbetegnelser som synonymer for andet. Ord, der betegner psykiske sygdomme, bør ikke bruges til andet, fordi det negligerer alvoren i de udfordringer, de ramte kan opleve, og bidrager til at fastholde et forsimplet billede af psykisk sygdom. Ikke ”vejret er skizofrent”. Derimod fx ”vejret er omskifteligt”.

Derudover har SIND disse redaktionelle principper:

• Husk at nævne mulighed for hjælp: Ved omtale af alvorlig sygdom eller risiko for selvmord skal det i udgivelsen nævnes, hvor man kan opsøge hjælp og rådgivning. Selvmord skal omtales med omtanke og aldrig, så metoder eller motivation kan virke inspirerende for sygdomsramte læsere.
• Privatliv: Mange kommer sig helt igen efter psykisk sygdom eller kriser. Men tekster, der måske er skrevet, mens man har haft det allersværest, kan ligge mange år på nettet og findes via Google. I omtale af personlige erfaringer/historier skal fx brug af efternavn overvejes nøje. Især hvis SINDs medier er det første sted, den personlige historie bringes. Se i øvrigt www.sind.dk/persondata.

Tilgængeligheden i SINDs tekster: Gængs talesprog og forklaring af fagudtryk

SINDs læsere har mange forskellige erfaringer og udgangspunkter for forståelse. Det er derfor vigtigt, at SINDs tekster imødekommer disse forskelle både online og i det trykte materiale, SIND udsender. Dermed sikrer vi, at teksterne er tilgængelige for hele den brede målgruppe, SIND henvender sig til.  SINDs læsere skal nemt kunne forstå, hvad SIND kommunikerer, og føle sig trygge ved det, de læser.

Når vi i SIND skriver, er det ud fra principperne forståelighed og klarhed. Teksterne skal være lige så nemme at gå til som sproget i dagligdagen uden unødvendige ’papirord’, som kun få vil bruge i daglig tale. Vi er også bevidste om, at sætninger har en passende længde, så de ikke virker knudrede og hæmmer læserens forståelse.  

Særlige begreber og fagtermer skal forklares grundigt, så vi undgår misforståelser. På den måde sikrer vi også, at SINDs tekster ikke virker indforståede og ekskluderer læseren.

SINDs tekster skal fremstå ensartede og være korrekt skrevet. SIND følger de gældende regler for dansk tegnsætning og retstavning, og vi er konsekvente i brugen af forkortelser. I tekster fra SIND gælder følgende principper:

• Talesprog/hverdagssprog: SINDs udgivelser afspejler det sprog og de udtryk, der er gængse blandt vores læsere. Anvendes andre udtryk, skal de forklares.
• Lixtal: Jo kortere sætninger/flere punktummer, jo lettere er teksten at læse. Sætningslængden i tekster fra SIND skal være på niveau med gængse magasiner.  
• Fremmedord/fagudtryk: Som udgangspunkt skal ord, der ikke umiddelbart kendes i forvejen af en borger, som for første gang sidder i et venteværelse på en psykiatrisk afdeling, forklares.

 

Udvikling af SINDs sprogguide

SINDs sprogguide opdateres løbende af SINDs PR Udvalg, der kan kontaktes via landsforeningen@sind.dk.

---

BILAG - Eksempler som supplement til SINDs sprogguide

Område	Udtryk	Det mener SIND:
Generelt	Psykisk sygdom, lidelse eller sårbarhed?	Undgå at kalde alvorlig sygdom sårbarhed. I samfundet er der forskellige opfattelser af, hvilket af de tre ord, der bedst beskriver, at et menneske er ramt af psykisk sygdom. I SIND, der rummer mange forskellige mennesker, anvendes alle tre. Lidelse, der bl.a. anvendes inden for sundhedsvæsenet, og sygdom er betegnelser for diagnosticerede og behandlingskrævende tilstande. Psykisk sårbarhed anvendes generelt om tilstande, der enten er behandlingskrævende, eller hvor man føler sig udsat og sårbar. Ordet bør undgås i forbindelse med alvorlig sygdom. Så er man ramt af sygdom og ikke blot sårbar.
Stigmatisering	Når en sygdom eller en udfordring anvendes som betegnelse for et menneske: Fx Alkoholikeren, den depressive, den skizofrene, psykopaten osv.	Undgå at lade sygdom definere et helt menneske. Man er ikke sin sygdom. Man er et menneske, der er ramt af sygdom eller andre problemer, som i øvrigt ofte er forbigående. Det skal sproget afspejle i SIND. Ikke ”den sindssyge”, ”den skizofrene” osv. Derimod anvendes, at han eller hun er ”ramt af” den enkelte lidelse eller sygdom eller tilsvarende udtryk.
Negligering	Nogle ord har flere betydninger (detonation og konnotationer). Fx kan det ses i medierne, at ordet ”skizofren” udover sygdommen/lidelsen også kan blive brugt som betegnelse for noget, der peger i flere retninger eller er tvetydigt. Eksempelvis ”vejret er skizofrent” eller ”designet er skizofrent”. I hverdagens talesprog kan fx ”deprimeret” eller ”psykopat” (der tidligere var en sygdomsbetegnelse) blive brugt til at beskrive noget helt andet end sygdommene depression og dyssocial personlighedsforstyrelse.	Undgå at bruge sygdomsbetegnelser som synonymer for andet. Psykiske sygdomme og de oplevelser, som mennesker der rammes har, er komplekse. Fx er symptombilledet for skizofreni langt mere nuanceret og alsidigt end den dobbeltbetydning, der ofte glider ind i sproget. Ord, der betegner psykiske sygdomme, bør ikke bruges til andet, fordi det negligerer alvoren i de udfordringer, de ramte kan opleve, og bidrager til at fastholde et forsimplet billede af psykisk sygdom. Ikke ”vejret er skizofrent”. Derimod ”vejret er omskifteligt”
Misbrug	Hvem definerer, om indtagelse af fx alkohol eller hash er brug eller misbrug? Det er der delte meninger om. Også blandt SINDs medlemmer.  I hverdagens talesprog og medieomtale anvendes ofte helt kort fx alkoholikeren, narkomanen osv.	Undgå at lade brug af rusmidler definere et helt menneske. Tilsvarende at sygdom ikke definerer et helt menneske, så gælder det samme brug eller misbrug af rusmidler. Man er først og fremmest et menneske. Der er mange forskellige holdninger til omtale af brug og misbrug af rusmidler. SIND tager i sprogguiden ikke stilling her, men lægger vægt på at spejle hverdagssproget i Danmark. Ikke ”alkoholikeren” eller ”narkomanen”. Derimod at man er afhængig af eller har et problematisk/skadeligt forbrug af rusmidler.