Rådgivning 70 23 27 50

Her

SINDbladet

Læs SINDbladet gratis her.

SINDbladet er målrettet professionelle, pårørende, psykisk sårbare og alle andre med interesse for psykisk sundhed. Bladet byder på en bred vifte af nyheder, artikler, boganmeldelser og poesi.

Bladet udkommer både online og i en trykt version til medlemmer og abonnenter.

Som medlem kan du fravælge at få sendt den trykte udgave af SINDbladet hjem i postkassen, hvis du ønsker det. Skriv til medlem@sind.dk med dit navn og din adresse samt det medlemsnummer, du kan se bagerst på bladet.

Fakta om SINDbladet

SINDbladet er SINDs magasin til medlemmer og andre interesserede.

SINDbladet er gratis for alle medlemmer af SIND.

SINDbladet udkommer fire gange årligt i følgende måneder: Februar, maj, august og november.

Indleveringsfrist for materiale til SIND bladet er den 2. i måneden før, bladet udkommer.

Medlemskab af SIND koster kr. 200,- årligt for enkeltpersoner og kr. 800,- årligt for institutioner.

Abonnement på bladet for ikke-medlemmer koster kr. 280,- årligt.

Oplag: 10.000

...
Henvendelser om bøger og forslag til artikler i SINDbladet

Redaktionen modtager meget ofte henvendelser om bøger og forslag til artikler i SINDbladet. Vi er glade for interessen for bladet, men gør opmærksom på, at vi modtager meget mere stof, end vi kan få plads til. Du modtager desværre derfor heller ikke altid et svar.

Ikke anvendt materiale returneres kun, hvis dette er aftalt på forhånd.

SINDbladets annoncepolitik

Annoncer i bladet afspejler ikke nødvendigvis SINDs politik eller prioriteter.

Bladet er principielt åbent for alle annoncører. Dog forbeholder redaktionen sig ret til at afvise annoncer, der kan virke fx provokerende, misvisende eller stødende i forhold til dele af læserkredsen.

Annoncer koster 16.000,- for en hel side og 3.900 for en kvart side. SIND-medlemmer får 15 pct. rabat.

Kontakt Henrik Jørgensen, hhj@sind.dk, for nærmere information.

Materiale til blad og nyhedsbrev samt spørgsmål og kommentarer, ris og ros, sendes til landsforeningen@sind.dk

SINDbladets redaktion

Redaktionen 
Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Tlf.: 35 24 07 50

Redaktør: Henrik Harring Jørgensen

Redaktion og formand for bladudvalget: Mia Kristina Hansen (ansvarshavende)

Sådan downloader og printer du enkelte sider/artikler fra SINDbladet

Hvis du fx er interesseret i at downloade en artikel fra SINDbladet fra august 2018, så gør du følgende:

Tryk på linket i ”Her kan du læse SINDbladet august 2018 - Nr. 4”, hvorefter bladet vil blive åbnet i et nyt vindue.

Øverst i venstre hjørne vil der stå ”Tools”, som du skal trykke på.

Herefter vil du have forskellige muligheder. Tryk på ”Download”, hvilket giver dig mulighed for at vælge de sider, som du gerne vil have lavet til en PDF-fil.

Derefter trykker du på download PDF. Når PDF-filen er downloadet, så kan du nemt printe de sider, som du har inkluderet i PDF-filen.

  • SINDbladet februar 2024
    SINDbladet

    Her kan du læse SINDbladet februar online. Du kan bl.a. læse om forfatteren Anna Juuls favntag med hverdagen, om hvorfor du bør deltage i den næste march mod ensomhed, om seje SIND-frivillige, om hverdagen på et velfungerende bosted og om meget mere. I bladet kan du også læse indkaldelsen til SINDs landsmøde og se oversigten over vores lokale generalforsamlinger.

  • SINDbladet november 2023
    SINDbladet

    Her kan du læse SINDbladet november i PDF-format eller online. SINDbladet rummer denne gang bl.a. inspiration om afstigmatisering fra forfatter, foredragsholder og meget mere, Carolyne Kaddu Rasmussen. Du kan fx også læse om Peer-Partnerskabet, om ufrivilligt skolefravær og om SIND Sommerhøjskole, der åbner for tilmeldingerne 4. december. Næste SIND-blad udkommer 1. februar. Du kan fravælge at få den trykte udgave hjem i postkassen. Se mere i bladet.Vi har disse artikler med i SINDbladet, som du via linkene herunder både kan læse i PDF og via E-paper.

  • SINDbladet august 2023 forside
    SINDbladet

    I SINDbladet august, som du nu kan læse online, finder du bl.a. inspiration om, hvordan du kan drage omsorg om dig selv, hvis du er pårørende. Psykolog Anita Abel Hansen holder bl.a. pårørendekurser for SIND, der henvender sig til forældre med børn med psykisk sygdom. Hun deler viden og værktøjer i bladet. Du kan også læse om, hvordan humøret kan løftes med sang i et SIND-kor, ved Idrætsfestival for sindet, ved SIND Sommerhøjskole og hos SIND på Folkemødet. 33-årige Ida Binderup, der er formand for SIND Aarhus-Samsø, oplever, at foreningslivet giver hende energi. Se mere i vores frivilligportræt. Hvis du overvejer at dele din personlige historie med andre, finder du erfaringer og anbefalinger fra den erfarne foredragsholder Mads-Trier Blom.

  • SINDbladet maj 2023 forside
    SINDbladet

    SINDbladet maj er udkommet. Læs bl.a. om tv-lægen Peter Qvortrup Geisling, der har sat turbo på DRs dækning af psykisk sundhed, om hvad man kan gøre, hvis man bliver udsat for tvang i psykiatrien eller om det sociale frikort, der gav Daniel ro i sindet og mere struktur på hverdagen.

  • Mand ved bord med blå baggrund
    SINDbladet

    SINDbladet februar er udkommet. Læs bl.a. vores tema om sorg og det at miste, om NGO'en SocialSundhed, der kæmper for bedre vilkår for socialt udsatte, og få gode råd til dig, der er ramt af sorg, eller er pårørende.

  • Forsiden SINDbladet december 2022
    SINDbladet

    SINDbladet december er udkommet. Læs bl.a. vores inspirationstema om kærlighed, vores fokus om sygdom i børnefamilier og vores guide til en god jul.

  • Forsiden af SINDbladet oktober 2022
    SINDbladet

    SINDbladet oktober er udkommet. Læs interviewet med Diana Benneweis, som fortæller om livet med cirkusheste, glamour, psykoser og søgen efter den store kærlighed og kamp for at nedbryde tabuer om psykisk lidelse....

  • Forsiden SINDbladet august 2022
    SINDbladet

    ”Vi skal have skabt en værdig psykiatri,” skriver SIND-formand Mia Kristina Hansen i SINDbladet august. ”Jeg oplever, at når man søger hjælp, så er den hjælp, man bliver tilbudt, ikke den hjælp, som man nødvendigvis har brug for. Man bliver tilbudt medicinsk behandling, men medicinen kan ikke stå alene. Der skal massiv opfølgning til hele vejen rundt om det enkelte menneske, og hjælpen skal tilpasses efter individuelt behov. Der må aldrig være en forkert dør, når man enten som syg, personale eller pårørende er bekymret,” påpeger hun i lederen på side 2. Bladets 32 sider byder bl.a. også på artikler om Solsikkeprogrammet. Med en særlig solsikkesnor om halsen kan du nu diskret signalere til personalet i fx Københavns Lufthavn, Tivoli og mange andre steder, hvis der grundet usynlige handicap og sygdomme er brug for ekstra hensyn, tid eller tålmodighed i forhold til dig eller dine pårørende. Se mere på side 7. Du kan også læse om en sommer, der har budt på gode oplevelser for mange SIND-frivillige og medlemmer. Fx på Folkemødet, på SIND Sommerhøjskole og ved Idrætsfestival for Sindet.

  • Forsiden SINDbladet juni 2022
    SINDbladet

    Her finder du SINDbladet juni. Læs afdelingsportrættet om et udsædvanligt og hjertevarmt hjørne af behandlingspsykiatrien. Er du pårørende? Læs interviewet med Kirsten Arden. I foråret havde godt 360.000 danskere set filmen ROSE i biografen. Filmen skildrer en families liv på godt og ondt med psykisk sygdom. Instruktør Niels Arden Oplev har baseret filmen på den særlige relation mellem sine to søstre, Maren Elisabeth og Kirsten, der er glad for, at filmen har sat fokus på rollen som pårørende. Bladet zoomer også ind på dialog med børn, der er i krise efter flugt fra hjemlandet. Mange børn er i de senere år kommet til Danmark. Nogle danskere oplever derfor for første gang at blive pårørende til et menneske med psykiske vanskeligheder. Læs vores guide med anbefalinger fra rådgivningen. Skuespilleren Farshad Kholghi fortæller i bladet om, da han kom til Danmark til flygtningebarn. På bladets øvrige sider kan du bl.a. læse om Serviceloven, naturoplevelser og Folkemødet.

  • Forsiden af SINDbladet april 2022
    SINDbladet

    Her finder du SINDbladet april 2022. SINDbladet april er udkommet. Læs fx om forfatteren Fine Gråbøl, som vil gøre op med psykiatriens kolde sprog. Du kan også læse om positiv dialog mellem psykiatriforeninger og politikere. Er du pårørende? Du kan også læse om, hvordan en pårørendegruppe for mødre til børn med angst er redningsvest for fem veninder. Bladet rummer bl.a. også en guide for dig, der har appetit på at opsøge oplevelser i naturen. Foråret er fyldt med dufte, smage, farver og lyde. Giver du dig god tid til at indtage de mange indtryk, så bliver du samtidig gladere og mentalt sundere. Du kan opsøge oplevelser alene eller sammen med andre. SIND vil i løbet af 2022 og 2023 oprette naturtilbud over hele landet.