Rådgivning 70 23 27 50

Her

Ekstraordinær generalforsamling

7. maj 2024 kl. 18.00

SIND København indkalder til ekstraordinær generalforsamling.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Godkendelse af dagsorden
  3. Valg af referent
  4. Valg af stemmetællere
  5. Bestyrelsen indstiller at et bestyrelsesmedlem ekskluderes fra bestyrelsen

Begrundelse:

Der er ikke basis for et samarbejde mellem bestyrelsesmedlemmet og den øvrige bestyrelse, da samarbejdet ikke kan baseres på den nødvendige tillid mellem parterne.

Der er bestyrelsens opfattelse, at bestyrelsesmedlemmet ikke lever op til følgende punkter i bestyrelsens forretningsorden:

14. Alle bestyrelsesmedlemmer og suppleanter har et ansvar for at bestyrelsens opgaver løses ordentligt, at der tages de nødvendige initiativer, og for at arbejdet og samarbejdet i bestyrelsen fungerer godt.

20. Hvert enkelt bestyrelsesmedlem har et personligt ansvar for at kommunikationen både på møder og i mailkorrespondancer er sober, nøgtern, løsningsorienteret og fremadrettet.

Da der til baggrund ligger en uoverensstemmelse omkring, hvordan man arbejder som frivillig i SIND København, er denne blevet grundigt drøftet i bestyrelsen og forretningsudvalget. Sagen vil derfor ikke blive gennemgået på ny på generalforsamlingen, da den også rummer personfølsomme oplysninger.

Mvh. bestyrelsen

Information

Arrangør
SIND København
Mødested
SIND København
Adresse

Heimdalsgade 37, 1. sal

Postnummer
2200
By
København N
Pris
Gratis