Rådgivning 70 23 27 50

Her

Hvidtjørnetur til Naturpark Amager

8. juni 2024 kl. 10.30 - 15.30
Maleri af smukt naturområde


Af praktiske grunde skal medlemmerne selv betale for transport med metroen.

Vi starter kl. 10.30 fra SIND Frederiksberg, hvor der uddeles vandflasker til dem, der ønsker det.

Husk tøj og praktisk fodtøj, der passer til vejret! Solhat og solcreme!  m.m. Alternativt en paraply 

Vi går sammen til metroen ved Frb. Centeret. (Turen til Vestamager metrostation koster 18 kr. (rejsekort) eller 24 kr. (enkeltbillet)).

Fra Vestamager Metrostation til Naturcenter Amager er der ca. 10 min. at gå. (Ved Naturcenter Amager er der toiletter.)

Vi vandrer ca. 1 km ad Kanalvej, Fårestien og Granatvej og tilbage til naturcenteret.

Derefter er SIND Frederiksberg vært ved en frokost med en sodavand, lille øl eller et glas vin på Traktørstedets terrasse eller indendørs. Se evt. mere her.

Ved tilmelding SKAL man give besked, om man ønsker:

  1. Burger med kød fra Gallowaykvæg fra fælleden
  2. Veggie burger med bøf af bagt selleri
  3. Dagens suppe med hjemmebagt brød og smør. Glutenfri og vegansk -  eller
  4. Vitamina salata - salat med spidskål, feta m.m.

Derefter håber vi på tørvejr og går på jagt efter en ledig bålplads i det fri. I Friluftshuset køber vi lidt brænde.  Vi nyder kaffe/te på termokander fra Traktørstedet til medbragte småkager rundt om bålet. 

Når vi er trætte, går vi igen samlet mod metrostationen via natur seværdighederne “Arken” og et hemmeligt bålsted. (20 min. gåtur).

Vi er nok på Frederiksberg Metro igen ca. kl. 15.30 efter en superhyggelig tur. Tidspunktet for hjemkomst afhænger bl.a. af vejret.

Der er plads til max. 20 personer.

Tilmelding senest onsdag den 29. maj kl. 10 til kultur.frb@sind.dk.

Husk ved tilmelding at give besked om, hvilken frokostret, man ønsker.

Vel mødt!
Barbara og Annette

Information

Arrangør
SIND Frederiksberg
Mødested
SIND Frederiksberg
Adresse

L.I. Brandes Allé 1, st. tv.

Postnummer
1956
By
Frederiksberg
Tilmelding
kultur.frb@sind.dk
Pris
Transport med metro skal betales selv
Bemærkninger
Tilmelding senest d. 29. maj