Rådgivning 70 23 27 50

Her

Unge voksne aktiviteter på Frederiksberg

SIND Frederiksberg inviterer unge voksne mellem 25-40 år til en workshop, hvor de sammen skal udvikle og senere afholde forskellige aktiviteter for dem selv og andre unge voksne.

Workshoppen er for dig, der er mellem 25-40 år, og fx oplever ensomhed, savner at være en del af et fællesskab, oplever at hverdagen kan være svær eller oplever psykisk sårbarhed i en eller anden grad.

SIND Frederiksberg drømmer om, at aktiviteterne skal mindske ensomheden blandt unge voksne med psykisk sårbarhed på Frederiksberg. Aktiviteterne er muliggjort af økonomisk støtte fra Frederiksbergfonden.

Workshoppen bliver afholdt den 4. maj 2024 kl. 12.00-14.30 i vores egne lokaler på: 
L.l Brandes Alle 1, st. tv. 1956 Frederiksberg

Der vil blive serveret snacks, kaffe og vegetarisk frokost i løbet af workshoppen. 

Tilmeld dig workshoppen her: 

Hvis du er interesseret i at deltage i workshoppen, så udfyld vores formular.

Du modtager efterfølgende en mail med bekræftelse på din tilmelding.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Hvis du har spørgsmål, så kan du skrive til sb@sind.dk eller til 9282 1066.

Se invitation som PDF her.

Vil du være frivillig? 

Hvis du kunne tænke dig at blive frivillig og fremme trivslen hos unge voksne, der lever med psykisk sårbarhed, så send en mail til sb@sind.dk. Du vil blive en del af en arbejdsgruppe som støtter op om de aktiviteter de unge beslutter til workshoppen.

Adresse

L.I Brandes Allé 1, st. tv.
1956 Frederiksberg