Rådgivning 70 23 27 50

Her
Hjertetræ logo foreningen for børn med angst

Foreningen for børn med angst tilbyder gratis online workshops for forældre

Foreningen for børn med angst, der er en del af SIND, afholder i maj måned en række gratis online workshops for forældre til børn og unge, der har svært ved at håndtere hverdagen, som den ser ud lige nu. Du kan tilmelde dig via linket herunder

Vi står midt i en tid, hvor hverdagen slår kolbøtter og finder nye former. Corona har skabt nye rammer for familielivet, skolen, arbejdet og du kunne sikkert selv fortsætte listen her. De børn og unge, der bekymrer sig meget, og som trives godt med stor forudsigelighed og faste rammer, er virkelig på overarbejde for tiden. Mange af dem oplever rigtig mange overgange og skift, som skal fordøjes, og det kan være svært som forældre at finde energien og metoderne til det.

Har dit barn det svært - og har du svært ved at hjælpe?

Så er du ikke alene! Derfor inviterer vi i Foreningen for børn med angst  til online workshops, hvor vi deler erfaringer med at skabe overgange og rammer netop nu, hvor det er så vigtigt for vores børn og unge. Sammen skal vi blive klogere på nye ideer og metoder til, hvad vi sammen og hver for sig kan gøre for at øge trygheden for vores børn og familier. 

Det er gratis at deltage, og workshoppen tager 1,5 time og finder sted på platformen Zoom.

Du kan se datoer, tidspunkter og tilmelde dig her.

På workshoppen får du inspiration til nye handlemuligheder og et fællesskab med forældre, der står i situationer, som minder om din egen.

Workshoppen er for dig, der er:

  • Forælder, som oplever, at det er udfordrende at sætte gode rammer for dit barn / dine børn og familien, og som savner nogen at sparre med
  • Forælder til et barn eller ung med angst
  • Forælder til et barn eller ung, som er ængstelig og bekymret for situationen

Vi glæder os til at møde dig!

De nye workshops er udviklet og afholdes med støtte fra TrygFonden og Velliv Foreningen.