Rådgivning 70 23 27 50

Her
Pressefoto 1: Knud Kristensen højformat i farve

Ny bekendtgørelse om besøg på botilbud - lempelse af besøgsforbud

En ny bekendtgørelse lemper besøgsrestriktionerne på botilbud, så borgerne snart kan modtage besøg

Af SIND-formand Knud Kristensen

Der blev onsdag den 13. maj udstedt ny bekendtgørelse om forbud mod besøg på botilbud m.v. - herunder botilbud efter servicelovens § 107 og § 108.

Også andre tilbud er omfattet af de lempeligere besøgsregler.

Besøgsforbuddet gælder aldrig i kritiske situationer (uopsættelige besøg fra en nær pårørende til en kritisk syg eller døende person m.m.) - dette er ikke nyt.

Som noget nyt kan tilbuddets ledelse udpege 1-2 faste besøgspersoner, der kan besøge borgerne på tilbuddets udendørs fællesarealer. Tilbuddets ledelse kan beslutte, at besøg af de faste besøgspersoner også kan foregå på den del af tilbuddets indendørs arealer, som en beboer selv råder over.

Besøg skal ske under iagttagelse af de almindelige retningslinjer for håndtering af conronavirussygdom.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft, men det tager nok tid inden den bliver implementeret lokalt.

Du kan læse mere om bekendtgørelsen her.