Rådgivning 70 23 27 50

Her
Pressefoto 4: Mia Kristina Hansen

Politik: SIND ser frem til samarbejdet med den nye regering

SIND efterlyser bredt samarbejde om at styrke indsatsen.

SIND ser frem til samarbejdet med den nye regering, som netop er offentliggjort. I regeringsgrundlaget fremgår det, at man bl.a. vil styrke psykiatrien med tre mia. kr. over ti år oven i de midler, der blev afsat før valget. Arbejdet med 10-års planen for psykiatrien fortsætter, og regeringen vil præsentere Folketingets partier for et udspil.

SINDs fokus er, at der skal skabes reelle forandringer for mennesker med sindslidelser og deres pårørende. Det handler ikke kun om økonomi og sengepladser. Det handler også om mange andre sider af tilværelsen – hele det levede liv.

”Vi skal have skabt forandringer, så systemet tilpasses til mennesker og ikke omvendt. Det er vigtigt også at inddrage flere ministerier. Fx i forhold til retspsykiatrien, i forhold til at få en uddannelse og meningsfuld beskæftigelse, i forhold til rammerne om hverdagen og familien og i forhold til børn og unge,” siger SIND-formand Mia Kristina Hansen. Hun ser frem til samarbejdet med den nye regering og Folketingets øvrige partier:

”Umiddelbart er det positivt, at psykiatrien er nævnt i regeringsgrundlaget, og at der bliver afsat penge. Men det er jo sket før, uden at der kom så meget ud af det. Så jeg forsætter med at være skeptisk håbefuld og vil holde nøje øje på de næste udmeldinger. Vi ser frem til det videre forløb.”

Emne

Kontakt

Foto af Mia Kristina Hansen

Mia Kristina Hansen

Formand i SIND
3089 5804