Rådgivning 70 23 27 50

Her
Mia Kristina Hansen - Naturen over hegnet 2023

Ros til regeringsudspil om at løfte psykiatrien

Politik i medierne

"Pengene er tiltrængte," siger SIND-formand Mia Kristina Hansen og understreger, at det skal følges nøje, om den styrkede økonomi medfører mærkbare fremskridt

Regeringen har torsdag lanceret en række initiativer for at løfte psykiatrien. Udover et økonomisk løft styrkes indsatsen bl.a. i forhold til børn og unge, i forhold til selvmordsforebyggelse og i forhold til større tryghed for medarbejdere. SIND-formand Mia Kristina Hansen har i flere medier - bl.a. via Ritzau - påpeget, at pengene er tiltrængte.

Hun tilføjer her:

"Jeg er glad for de skridt, som nu er blevet taget, og der skal flere skridt til fremover – at løfte danskernes psykiske sundhed kræver en langsigtet indsats, hvor der desværre ikke er lette og hurtige løsninger. I SIND er vores fokus især at følge, om den styrkede økonomi fra Christiansborg medfører mærkbare fremskridt og ikke bliver underløbet af regionale og kommunale besparelser. Udviklingen skal følges og vurderes nøje. Det vil vi i SIND være meget opmærksomme på i psykiatrirådet, der følger 10-års-planen for psykiatrien, og alle andre steder, hvor vi sidder med ved bordet."

Kontakt

Foto af Mia Kristina Hansen

Mia Kristina Hansen

Formand i SIND
3089 5804