Gårdhaven er ikke kun til pynt og rygning. Her hygges med spil og planter. Lågen i ståltrådshegnet er altid låst op, og patienterne kan bare gå ud uden at koordinere med personalet. Foto: SIND
Set i SINDbladet: Afdeling 804: Væksthus for drømmen om et helt almindeligt hverdagsliv
Afdelingsportræt: Bag en anonym sidedør hos Region Hovedstadens Psykiatri i Brøndby i korridoren, der føles lang som et par fodboldbaner, har personale og patienter skabt et usædvanligt og hjertevarmt hjørne af den danske behandlingspsykiatri. På afdeling 804, døgnafsnit for rehabilitering, er udgangspunktet beboernes egne ønsker for fremtiden. Både de langsigtede drømme og at få det bedste ud af dagen i morgen
Af Henrik Harring Jørgensen
(Denne artikel er fra SINDbladet juni 2022) Foran en beachvolleybane, basketballkurve og hyggelige havemøbler pibler nyplantede blomster og grøntsager op mod forårssolen i Brøndby. Bagerst er ståltrådshegnet, hvor lågen aldrig er låst. Planter præger også plæner og gårdhaver i mange andre dele af psykiatrien i Danmark. Men det er særdeles få steder, at stiklingerne bliver fulgt af tilfredse patienter med så stærkt spirende tro på fremtiden som i afdelingen på Brøndbyøstervej 160. Døgnafsnittet for rehabilitering med 13 pladser har sammen med søsterafdelingen i Ballerup i årevis hjulpet patienter videre i livet og godt til rette i hverdagen hjemme.
På de to afdelinger gennemgår 50 patienter med diagnoser i skizofrenispektret årligt forløbet på et halvt år, der først og fremmest tager udgangspunkt i deres helt egne fremtidsdrømme. Gennemsnitsalderen er 35 år.
Ingen angst for udskrivelse
Tre af patienterne, der viser SINDbladet rundt, fremhæver samstemmende afdelingens særlige fokus på deres ønsker og på, at de kommer godt på plads derhjemme.
”Her er meget anderledes end på andre åbne afdelinger. Der bliver man let bekymret for pludselig at blive udskrevet for tidligt, hvis man får det bedre. Trygheden her, hvor vi ved, vi skal være i et halvt år, betyder meget. Oveni er her ikke kun fokus på symptomer. Det handler om det hele menneske, sådan mere holistisk. Her er meget forskellige medarbejdere, som kan støtte med det hele,” lyder en af kommentarerne.
På andre åbne afdelinger bliver man let bekymret for at blive udskrevet for tidligt, hvis man får det bedre. Trygheden her, hvor vi er i et halvt år, betyder meget. /"Thomas"
Samarbejde og struktur
SINDbladet har valgt ikke at fotografere de tre patienter i 20’erne eller at nævne deres rigtige navne, fordi artiklen vil ligge på nettet mange år frem. Statistisk set kommer mange sig efter psykisk sygdom, og på afdeling 804 er sandsynligheden ekstra høj for at komme godt videre i livet. Derfor er der ingen grund til, at fremtidige venner, studiekammerater eller kolleger om nogle år via Google kan finde denne artikel om de udfordringer, som ”Thomas”, ”Jesper” og ”Camilla” netop nu arbejder på at overvinde. Og de er rigtig godt i gang.
Thomas fortæller:
”Her arbejder vi hen imod, at der skal ske noget andet. Tidligere har jeg siddet fast i psykiatrien i ti år. Nu er fokus på, hvad jeg skal bagefter indlæggelsen. På andre afdelinger er det let at miste håbet om, at man kan finde et godt liv. Mange har oplevet, at uddannelsen eller jobbet er røget. Så mister man lidt troen på, at det kan lade sig gøre, og så bliver det svært at finde motivationen. Men dette sted er noget særligt, fordi du selv er med til at forme og skabe en fremtidsdrøm, der kan realiseres.”
Afdeling 804 har gode rammer. Fx med motionsrum, sanserum og krearum samt en hyggelig dagligstue. Men det er først og fremmest afdelingens patientinddragende rutiner og fokus på recovery, som adskiller indlæggelser her fra mange andre dele af psykiatrien.
Gitte Wandschneider, der er sygeplejerske, siger: ”Vi arbejder meget med behandlingsplaner med udgangspunkt i, hvad patienten selv ønsker. Vi taler hver uge både om mål for den enkelte og om, hvad der er sket siden sidst.”
Målene i behandlingsplanerne er vidt forskellige. Nogle kan i perioder fokusere på støtte til hverdagsrutiner. Andre lægger vægt på oplevelser eller sociale relationer – enten hjemme i weekenden eller på hverdagene på afdelingen, hvor mange aktiviteter bliver realiseret af patienterne. Fx at invitere Hjerteforeningen ud og undervise i, hvordan man kan yde førstehjælp. Tilsvarende har afdelingen bl.a. løbegrupper, rollespilsgrupper, læse- og dansegrupper og meget mere. Gruppeaktiviteter prioriteres højt af både patienter og personale.
”Vi bygger ovenpå patientens ressourcer og udvikler det, vi kalder selvkompetence. Altså det at kunne stå på egne ben i livet og at tage initiativer. Forløbet er som en lang træningslejr,” siger Line Aaberg, der er socialrådgiver. Hun påpeger, at aktiviteter og relationer hjemme også er vigtige:
”Det er vigtigt, at man under indlæggelsen ikke afbryder forbindelsen med alt udenfor. Tværtimod. Hvis man går til noget – fx sport – er det vigtigt at fortsætte. Man skal have noget at komme hjem til i weekenden, og når man er udskrevet.”
Beslutninger
Mål og aktiviteter er med i patientens egen ugeplan, der bidrager til oplevelsen af struktur og forudsigelighed.
”Samarbejdet er vigtigt. Vi arbejder med det, vi kalder Shared Decision Making. Patienten bestemmer selv, og vi støtter op,” forklarer Gitte.
Camilla, der er patient, er glad for kombinationen af frihed til at vælge og tæt støtte, hvis der bliver brug for det:
”Her er struktur, rammer og et psykisk sikkerhedsnet, hvis noget glipper og ikke går som planlagt. Tankemylderet, der kan opstå, bliver der kigget ind i, så man ikke går i seng om aftenen med følelsen af et nederlag,” siger hun. Camilla tilføjer, at hun sammenlignet med andre afdelinger ikke føler sig så meget som patient her:
”Følelsen er næsten som at være på højskole. Personalet har en god attitude – jeg føler, at de støtter mig. Jeg kan have vagter på et arbejde eller tage til tandlægen uden at skulle spørge personalet om lov til at gå. Jeg synes ikke, her er noget, man ikke må. Oveni har vi godt samvær, gode rammer og fine faciliteter.”
Udskrivningssamtaler
I mange dele af psykiatrien fungerer overgangene og samarbejdet mellem region og kommuner ikke optimalt, når patienter skal forlade en afdeling. I Brøndby er samarbejdet derimod meget tæt. Også med familie og andre pårørende. En måned inden udskrivelsen – og når der er brug for det – sætter mellem seks og 12 mennesker sig omkring et mødebord med patienten for bordenden til netværksmøde.
Ligesom med behandlingsplanerne er det patienten, der har peget på, hvad der skal tales om, og hvem der skal deltage.
Deltagerne kan ud over afdelingens medarbejdere fx være en mentor eller ansatte fra behandlingstilbuddet OPUS, hjemmeplejen, børne- og familie- afdelingen eller andre dele af kommunen.
”Dialogen er vigtig. Både med og mellem de ansatte og med de pårørende. Måske har familien brug for et fælles sprog og en forståelse for de udfordringer, sygdom kan skabe,” siger Gitte.
Samarbejdet bidrager til at sikre et godt afsæt for det nye hverdagsliv efter indlæggelsen.
Et nyt liv hjemme
Seks måneder på afdeling 804 giver gode oplevelser med andre og masser af erfaring med selv at få hverdagsrutinerne til at fungere. Thomas, Jesper og Camilla trives godt på afdelingen og oplever efter mange år i psykiatrien, at det nu også begynder at gå bedre hjemme i weekenderne.
”I flere år har det at komme hjem føltes som at komme tilbage til et hul, man selv har gravet. Men det var svært at fylde et hul, hvis man stod på bunden. I dag er det meget lettere at fylde hullet oppefra, fordi man har det bedre,” siger Jesper om, hvordan han føler, indlæggelsen hjælper ham.
Fremtidsdrømmene, der nu tager form for alle tre, handler først og fremmest om et helt almindeligt hverdagsliv. Jesper siger:
”Jeg drømmer om et helt normalt liv, hvor jeg ikke skal kæmpe med det, som andre bare gør. Jeg drømmer om at komme i gang med både job og studie. Men også om almindelige hverdagsting som rengøring og bare at mødes med nogle venner en aften. At kunne gå i seng om aftenen med følelsen af, at man har fået noget ud af dagen. Her bliver man styrket i, at dårlige dage kan være OK og ikke behøver at være begyndelsen på en negativ spiral, der fører mange flere dårlige veje med sig. Tværtimod.”
Thomas peger på uddannelse og arbejde som det vigtigste:
”Forskellen i forhold til andre steder er, at vi her arbejder mere på at få det gode til at vokse. Man mærker mere håb. Man kan drømme om ikke at behøve behandling og kontanthjælp – men at få sit eget gode liv.”
”Ens livsglæde og gnist er i fokus her,” smiler Camilla.
