Set i SINDbladet - Børn af forældre med psykisk sygdom får sjældent hjælp
Børn af forældre med svær psykisk sygdom er både pårørende og har øget genetisk og miljømæssig risiko for selv at udvikle psykisk sygdom. Alligevel får børn af forældre med psykisk sygdom ikke automatisk tilbudt hjælp til at håndtere familiens situation, påpeger forskere bag undersøgelse af 500 børn og deres familier
Af MAI BAKMAND, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL
(Denne artikel er fra SINDbladet december 2022).
Sammenhængen mellem forældres psykiske sygdom og børns udvikling kortlægges i VIA-undersøgelsen for at opnå en øget viden, så man kan sætte tidligt ind med forebyggelse og støtte.
Tema: Sygdom i børnefamilier
Der kan være mange spørgsmål, der melder sig, når man – eller ens eget barn – bliver ramt af en psykisk lidelse.
I vores to artikler kan du læse mere om:
Hvordan kan man som forælder håndtere både skyldfølelse og skam?
VIA er et omfattende dansk forskningsprojekt, der følger udviklingen hos godt 500 børn og deres familier, hvoraf nogle har forældre med bipolar lidelse eller skizofreni og en kontrolgruppe uden disse sygdomme hos forældrene. Undersøgelsen har siden 2013 fulgt familierne og undersøgt børnene med kognitive, motoriske og psykologiske tests samt forskellige hjerneskanninger. Børnene er foreløbigt undersøgt ved 7-, 11- og 15-årsalderen.
Tidlige tegn på udvikling
af psykisk sygdom
Helt overordnet viser undersøgelsen, at en del af børnene af en forælder med skizofreni eller bipolar lidelse klarer sig dårligere end kontrolgruppen på nogle af de parametre, der bliver undersøgt. Undersøgelsens resultater vækker opsigt hos forskerne:
”Vi er blevet overraskede over, både hvor tydeligt og hvor tidligt udviklingen kan være påvirket hos børn af forældre med skizofreni eller bipolar lidelse. Der er omkring 36 pct. af børn af forældre med skizofreni og 27 pct. af børn af forældre med bipolar sygdom, som klarer sig dårligt på alle eller de fleste af undersøgelsens hovedmål allerede ved 7-års alderen. Det tal er på 16 pct. i kontrolgruppen,” fortæller Aja Neergaard Greve, som er psykolog og ph.d. og er en af undersøgelsens projektledere i Aarhus.
Over halvdelen af børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom klarer sig godt
Det positive er, at omkring 52 pct. af børnene af en forældre med skizofreni og 61 pct. af børnene af en forældre med bipolar lidelse (mod 79 pct. i kontrolgruppen) klarer sig godt på de fleste af de hovedområder, der bliver målt i VIA-undersøgelsen.
Undersøgelsens resultater taler sit tydelige sprog: Der er brug for hjælp til hele familien, når en forælder er alvorligt psykisk syg. I dag er der ikke nogen automatik, der udløser hjælp til børnene, når en forælder får psykiatrisk behandling. Men den hjælp vil være godt givet ud.
/Aja Neergaard Greve, psykolog og ph.d.
Det er altså langt fra alle børn af forældre med psykisk sygdom, der klarer sig dårligt. Viden fra VIA-undersøgelsen gør os i stand til at prioritere indsatsen over for de børn, som har behov for ekstra støtte:
”Hvilke faktorer skal vi være særligt opmærksomme på, og hvor tidligt vi kan se dem? Den information kan vi bruge til at blive bedre til at finde de børn, der er i øget risiko for senere udvikling af svær psykisk sygdom. Og forhåbentligt kan vi så på længere sigt tilbyde den bedst mulige hjælp så tidligt som muligt til de familier, der har brug for den,” fortsætter Aja.
Børnene kan og skal hjælpes
På baggrund af undersøgelsen vil forskerne gerne sætte ind tidligere:
”Undersøgelsens resultater taler sit tydelige sprog: Der er brug for hjælp til hele familien, når en forælder er alvorligt psykisk syg. I dag er der ikke nogen automatik, der udløser hjælp til børnene, når en forælder får psykiatrisk behandling. Men den hjælp vil være godt givet ud.”
Den forælder, som ikke er psykisk syg, er ofte hårdt belastet som partner til en psykisk syg. Det betyder, at barnet eller børnene vokser op med en psykisk syg forælder og en belastet forælder, hvilket gør situationen i nogle af disse familier meget sårbar. Én ting har gjort særligt indtryk på Aja:
”Jeg har set børn, særligt større søskende, som i en alt for ung alder tager sig af mindre søskende, fordi forældrene ikke kan tilbyde dem tilstrækkelig omsorg. Det bør vi som samfund tage os af.”
Samtidig har projektet vist Aja, at der er mange måder at have en god familie på. Selvom projektet dokumenterer, at mange familier med psykisk sygdom har det svært, er der en meget vigtig fællesnævner:
”Alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Nogle forældre har selv oplevet at føle sig anderledes allerede som børn, og de ønsker en lettere tilværelse for deres egne børn. Dertil kommer, at forældre med psykisk sygdom ofte bekymrer sig om, hvordan deres børn skal klare sig, og om de har arvet psykisk lidelse fra forældrene.”
Sygdom i hjernen er sygdom i hjernen
Aarhus Universitetshospital er i gang med at styrke hjerneforskningen med Dansk Neuroforskningscenter, hvor mange forskningsaktiviteter vil blive samlet fremadrettet. Centret skal integrere forskning i hjernens sygdomme uden at opdele dem i psykiatriske og somatiske sygdomme. Det vil bidrage til afstigmatisering af psykisk sygdom og give bedre muligheder for samarbejde på tværs af specialer, der alle omhandler sygdomme i hjernen. Mødet mellem de forskellige specialer vil betyde nye samarbejder, ny viden og bedre behandling af hjernens sygdomme.
Konkret vil Dansk Neuroforskningscenter give VIA-undersøgelsen mulighed for at møde familierne i et forskningsmiljø, hvor de både møder psykologer og hjerneskannere, forskere, virtual reality-briller og hvad fremtiden i øvrigt bringer af nye muligheder for mere viden.
Undersøgelsen har siden 2013 fulgt familierne og undersøgt børnene med kognitive, motoriske og psykologiske tests samt forskellige hjerneskanninger.
