SET I SINDBLADET - KÆRLIGHED: Hvis sexlivet driller, kan kroppen og lysten få starthjælp
Svigter kroppen eller sindet, når det gælder sex? At tale om det kan være svært. Men der findes løsninger, hvis du opsøger dialog, information, læge og behandlingsmuligheder.
AF JACOB SCHNEIDER OG HENRIK HARRING JØRGENSEN
Sanseøvelser. Ændret medicin. Andre typer nærvær. Rådgivning og behandling. Hjælpemidler. Det er blot nogle af mulighederne, hvis kroppen eller sindet står i vejen for sex. Mange, der rammes, går alene med det meget tabubelagte problem. Men fx på biblioteket, hos lægen og hos andre behandlere er der hjælp at hente.
SINDbladets tema om KÆRLIGHED:
SINDbladet december står i kærlighedens tegn. Igennem fire artikler kommer vi rundt om kærligheden betyder, hvis man personligt eller som pårørende også har psykiske udfordringer tæt inde på livet. Både når det gælder den helt store forelskelse, sex, kærlighedssprog eller ganske enkelt at holde af sig selv.
Læs for eksempel om:
Cecilie, der blev forelsket, men først ikke turde fortælle kæresten om sin sygdom.
Flora Skouboe Melchiorsens råd om, hvordan du bliver bedre til at holde af dig selv.
Normalt at mangle lyst
Sexolog Else Olesen har specialiseret sig i de særlige udfordringer, der kan opstå i sexlivet, når man
har en psykisk eller fysisk sygdom. Hun er overbevist om, at alle kan få en velfungerende seksualitet og et godt sexliv uanset graden af ens sygdom, hvis man justerer sine forventninger. Og det starter ikke overraskende med lyst, fortæller hun:
"Når man oplever, at lysten mangler, kan det både være på grund af sygdommen eller den medicin, som mange får. For eksempel ved depression, som i sig selv nedsætter lysten, og får man så medicin, så skal den nok tage den sidste rest af lystfølelse. Det kan både være slimhinderne, der tørrer ud, så man føler ubehag ved sex, og rejsnings- og udløsningsproblemer.
Det fører nemt til præstationsangst eller mindreværdsfølelse, som er helt normalt oveni en psykisk sygdom. Særligt kvinder tænker det ofte som et alders-problem, og så får de ikke søgt den hjælp, der rent faktisk findes."
Men der er heller ikke noget galt i, at man ikke har lyst til at jagte det vilde liv på lagnerne, siger sexologen:
"Der er jo også nogle, som er aseksuelle og har et rigtig godt liv, for de mangler det bare ikke. Eller du kan leve med en nedsat seksuel lyst, og det fungerer bare godt. Du kan sagtens have et langt og lykkeligt liv uden sex, men det er tit i relation til et andet menneske, at problemerne opstår: Når du finder en partner, som har lyst til sex."
Find din seksualitet
Det er vigtigt at finde frem til, hvordan man er som seksuelt væsen - og at turde snakke om det - påpeger Else:
"Det allervigtigste er at tale om det, også over for sig selv. Hvad er det, der gør, at jeg ikke har lyst? Er det medicin, så må man snakke med sin behandler. Det kan også være, at man simpelthen har et megadårligt sexliv i forvejen, og så må man jo kigge på, hvad der skal spices lidt op, for at man får noget ud af det. Den samme rutine hver gang - så begynder man måske at tænke på, hvad der er til aftensmad. Hvis man har fået frikadeller ti dage i træk, bliver det nok lidt kedeligt... Det kan også være, at man har været udsat for noget tidligere, som blokerer lysten. Det er jo faktorer, som kan ramme os alle. Man bliver bare tit hårdere ramt, når du har en psykiatrisk diagnose oveni.
'Et godt sexliv' skal lige defineres: Er det morgen, middag og aften, er det mandag, onsdag og fredag eller er det jul, påske og pinse?
/Else Olesen, sexolog.
I mit arbejde forsøger jeg at ridse lidt i lakken og finde årsagen til den nedsatte lyst. Medicin, et overgreb, relationen, mangel på kendskab til sin egen seksualitet, eller? Når de erogene zoner ændrer sig, er der mange der tænker, at nu virker det ikke mere: Nu kan jeg ikke få orgasme, når jeg stimulerer hist og her. Så må man gå på opdagelse og finde ud af, om der er andre måder at opnå klimaks. Brug onani som egenomsorg - rør ved dig selv! Er det orgasme eller rejsning, der er problemet? Så er der medicin eller hjælpemidler - vi skal bare finde ud af, hvilke små bump, der ligger i vejen for at nå målet. Og ellers kan man finde ud af, hvilke alternativer der er. Det kan godt være et detektivarbejde at finde ud af, hvordan ens krop fungerer. Men man skal i hvert fald ikke vente, til man får en partner, der kan finde ud af det, for det kan være meget svært.
Vi har jo alle forskellige præferencer. Nogle vil have hardcore gang i den hele tiden, og andre vil hellere nusse og ligge i ske det meste af tiden. 'Et godt sexliv' skal lige defineres: Er det morgen, middag og aften, er det mandag, onsdag og fredag eller er det jul, påske og pinse? Der er stor forskel, og det skal man være bevidst om. Og så skal man tænke på, om det er realistisk at få det til at fungere.
Der er mange, der giver sexlivet skylden for, at de har de problemer, de har. Det er nemt at grave sig ned i et hul og føle, at man ikke kan komme videre, fordi man synes, man har et dårligt sexliv."
Hjælpen findes
Uanset hvilken situation, man står i, er det vigtigt, at man står ved sin seksualitet og insisterer på, at den bliver taget alvorligt:
"Man skal selvfølgelig først mærke efter: Hvad er det, jeg har behov for? Og hvis man føler, at man ikke kan komme videre, så skal man søge hjælp. Man kan starte hos egen læge eller den behandler, man er ved. Hvis man så får at vide, at det skal man nok bare lære at leve med, så skal man ikke acceptere det. For der findes offentlige klinikker, man kan blive henvist til. Man skal sige, at det er vigtigt for en at arbejde med sin seksualitet. Og når man så kommer videre, kan det godt være, at de vurderer, det er vigtigere at man får styr på sin angst eller de problemer, der nu kan være, først. Så man ikke arbejder med for mange ting på en gang.
Det er vigtigt, at behandlerne italesætter det, i stedet for at de lige laver elevator-blikket og tænker, at det nok ikke er relevant for den her person. For det ved de ikke. Man kan ikke se på folk, om de har et aktivt sexliv - nogle gange kan man virkelig blive overrasket," slutter Else Olesen.
Lægen kan hjælpe
Sexologer er blot en af en lang række muligheder. I første omgang kan det være godt at starte med lægen. Måske er snakken svær at komme i gang med, men lægen har tavshedspligt og bør have adgang til information om tilbud og behandlingsmuligheder. Manglende eller nedsat sexlyst og følsomhed, som mange rammes af, er et velkendt problem. Ofte kan problemerne løses.
Udover medicin som fx viagra og lignende præparater, som både mænd og kvinder kan have glæde af, kan der fx ses på bivirkninger af anden medicin. Nogle har også gavn af sensitivitetstræning og andre øvelser, der styrker følsomheden.
At have et sexliv er godt for både krop og sjæl. Udover forbedret livskvalitet og nærvær med et andet menneske, så reagerer hjernen positivt og udskiller fx hormonet Oxytocin. Med andre ord er kærlighed ikke kun dejligt, men også god medicin.
Se mere om sexolog Else Olesen her.
