Rådgivning 70 23 27 50

Her
Mental Talk 2022

(Set i SINDbladet) Kom til Mental Talk i Herning

SINDbladet

Mental Talk – Folkemødet om Mental Sundhed – vender tilbage d. 31. august i Herning. Forberedelserne til det vigtige event er i fuld gang. Op imod 150 events venter i Herning.

AF PER ØRUM, FOTOS: MENTAL TALK

(Denne artikel er fra SINDbladet august) Det var SIND i Herning, Ikast og Brande, der sidste år tog initiativ til at gennemføre den første udgave af Mental Talk og det med stor succes. Godt 14.000 besøgte eventet og var med til at bryde tabuer.

Værterne håber på op imod 20.000 gæster i dette års udgave.

Dette års event har fokus på emner som fx ensomhed, unges mistrivsel og kultur som lindring for mental sårbarhed og social bæredygtighed på arbejdspladsen.

Der vil være stande fra relevante aktører, koncerter, konferencer og fokus på kultur og mental sundhed. Målgruppen er både fagprofessionelle og den brede befolkning. Effekten er mere fokus på samt vidensdeling om mental sundhed og social bæredygtighed.

To konferencer

Har du lyst til at være frivillig, er det muligt at tilmelde sig på Mental Talks hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig til én af de to store konferencer, der afholdes i MCH Herning Kongrescenter henholdsvis d. 31. august og 1. september. Den første konference afholdes i samarbejde med Folkebevægelsen mod Ensomhed, og den anden konference tager fat på én af tidens allervigtigste emner – Unges mistrivsel. Se mere på www.mentaltalk.dk

Mentaltalk.dk kan du se programmet fra den 7. august. Husk også at følge Mental Talk på Facebook, Instagram og LinkedIn.

Ensomhedskonference 2023
Se mere på https://mentaltalk.dk/events/ensomhedskonference-2023/
Trivselskonference 2023
Se mere på https://mentaltalk.dk/events/konference-om-unges-mistrivsel/