Set i SINDbladet: SIND sidder med ved bordet i Det Psykiatriske Patientklagenævn
Klager fra patienter, der har været udsat for tvang, bliver sendt til Det Psykiatriske Patientklagenævn, hvor en SIND-repræsentant sidder med. SINDbladet mødtes med en af SINDs 20 repræsentanter, Benedikte Greve, der har indgående erfaring med klagesystemet.
Af Jonas Sejr Thomson og Britta Nielsen
(Denne artikel er fra SINDbladet maj 2023) Hver fjerde patient, der indlægges i psykiatrien, udsættes for tvang. Sådan lyder det i en rapport fra Sundhedsstyrelsen.
I 2014 indgik Sundhedsministeriet og Danske Regioner ellers en aftale om at halvere anvendelsen af bæltefikseringer og reducere mængden af tvang i psykiatrien generelt inden udgangen af 2020.
Målet er dog langt fra lykkedes.
Selvom antallet af bæltefikseringer er faldet i perioden, er tvang generelt fortsat på samme niveau som i 2014. Dengang blev 5.801 personer udsat for én eller flere tvangsforanstaltninger, mens tallet i 2020 lå på 5.923.
Men når patienter udsættes for tvang i psykiatrien, har de ret til at blive tilset af en patientrådgiver. Patientrådgiveren har til opgave at vejlede patienterne om deres muligheder for at klage over behandlingen. Og ønsker patienten at klage, så bliver den sendt til Det Psykiatriske Patientklagenævn, hvor en SIND-repræsentant sidder med.
Hver fjerde bliver udsat for tvang
I 2014 indgik Sundhedsministeriet og Danske Regioner en aftale om at halvere anvendelsen af bæltefikseringer og reducere mængden af tvang i psykiatrien generelt inden udgangen af 2020.
Selvom antallet af bæltefikseringer er faldet i perioden, er tvang generelt fortsat på samme niveau som i 2014. Dengang blev 5.801 personer udsat for én eller flere tvangsforanstaltninger, mens tallet i 2020 lå på 5.923.
Det svarer til, at omkring hver fjerde patient, der bliver indlagt i psykiatrien, bliver udsat for tvang.
Der er flere forskellige former for tvang, som sundhedspersonalet må benytte sig af, hvis de vurderer, at det er nødvendigt: Fx frihedsberøvelse, tvangsmedicinering, tvangsfiksering, fastholden og personlig afskærmning.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Det Psykiatriske Patientklagenævn
Et stenkast fra Islands Brygge i København åbner Benedikte Greve for sin skærm. Hun er nævnsmedlem i Det Psykiatriske Patientklagenævn for SIND. Siden 2019 har størstedelen af møderne været online. I alt har SIND cirka 20 medlemmer af klagenævnet.
I nævnet sidder en jurist, en lægefaglig medarbejder og en beskikket repræsentant fra SIND, der repræsenterer patienternes interesser. Og det er netop dem, der sammen har til opgave at vurdere de klager, som patienterne sender ind.
Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad der er patientens tarv, og hvad der er patientens tarv
// Benedikte Greve, SIND-frivillig
En stor del af klagerne kommer fra patienter, der ikke ønsker den medicin, personalet vil anvende. Patienter får dog ofte ikke medhold i de klager, så længe lægerne har fulgt reglerne på området. Men en del af sagerne kræver nøje fortolkning af psykiatriloven, oplyser Benedikte Greve.
Patienten eller personalets tarv?
Når Det Psykiatriske Patientklagenævn forbereder sig til et møde, skal de læse patientens samlede journal igennem. Journalen er ofte over 100 sider lang, og læsningen kræver opmærksomhed og øje for detaljer.
Har en patient fx klaget over gentagne bæltefikseringer, er det vigtigt at lægge mærke til, hvad personalet har noteret imellem fikseringerne. Vurderes patienten fx til at være rolig, mens bæltefikseringen fortsætter, er den faktisk uden juridisk grundlag. Alligevel er det ikke usædvanligt, at en klage som den kommer for Det Psykiatriske Patientklagenævn.
”Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad der er patientens tarv, og hvad der er patientens tarv, siger Benedikte Greve, der har været beskikket medlem af nævnet i snart otte år.
Hvis en patient får medhold i sin klage, betyder det en påtale til det pågældende psykiatriske hospital. Og selvom påtalen ikke har en umiddelbar konsekvens, så mener Benedikte Greve, at klagenævnets rolle er afgørende.
”Det er virkelig vigtigt, at vi er der, for at patienternes rettigheder overholdes. Og det er, uanset hvor lidt personale de har. De skal overholde reglerne til enhver tid.”
Forløbet fra klage til svar
Når man som patient er blevet udsat for tvangsbehandling i psykiatrien, har man ret til at se en patientrådgiver indenfor 24 timer.
Det er patientrådgiverens opgave at vejlede patienten i forhold til klagemuligheder og systemer i sundhedsvæsenet, som patienten måske ikke kender til.
Hvis patienten ønsker at klage, udarbejder patientrådgiveren og patient klagen sammen.
Hvis patienten ikke selv kan underskrive klagen, kan patientrådgiver og patient aftale, at patientrådgiveren underskriver klagen på vegne af patienten.
Når klagen er udfærdiget, afleveres den på hospitalskontoret, hvor en overlæge udarbejder en udtalelse på baggrund af klagen. Patientrådgiveren mødes med patienten, indtil forløbet er afsluttet.
Bagefter sendes udtalelse og klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Når både klage og udtalelse er modtaget, henvender Det Psykiatriske Patientklagenævn sig med mødetidspunkt for klagesagen.
Møderne varer typisk 30 minutter. I den første del af mødet deltager patienten, patientrådgiveren, sundhedspersonale fra patientens afsnit samt overlægen. Det Psykiatriske Patientklagenævn har mulighed for at få uddybet sagen, inden de vurderer, om patienten får medhold i sin klage eller ej.
Får patienten ikke medhold i sin klage, er det muligt at anke til Det Psykiatriske Ankenævn. Får patienten medhold i klagen, får hospitalsafsnittet en påtale fra Det Psykiatriske Patientklagenævn.
Det Psykiatriske Patientklagenævn
Det Psykiatriske Patientklagenævn består af en jurist, en lægefaglig og et medlem fra SIND, der er udpeget af Sundhedsstyrelsen. Det er ikke altid de samme nævnspersoner, der deltager i møderne.
Størstedelen af Det Psykiatriske Patientklagenævns møder afholdes online. Møderne varer cirka 30 minutter. Det Psykiatriske Patientklagenævn vurderer klagesager ud fra juridiske parametre, og finder de, at patienten blev unødigt tvangsbehandlet, får patienten medhold i sin klage.
I 2022 behandlede Det Psykiatriske Patientklagenævn i alt 1.704 klagesager.
Patientrådgiver Britta Nielsen fortæller om sit arbejde: Det er vigtigt at gå til opgaven med åbenhed, nysgerrighed og ydmyghed.
Gennem 33 år har jeg som patientrådgiver tilknyttet Aalborg Psykiatriske Sygehus rådgivet mange patienter om deres muligheder for at klage over fx tvangsindlæggelse, tvangsbehandling og anden tvang.
Når en patient udsættes for tvang i psykiatrien, har han/hun ret til at få besøg af en patientrådgiver inden for 24 timer. Det er patienten, som bestemmer, om han/hun har lyst til dette møde, og det sker, at en patient – i starten – siger nej tak, men langt de fleste vil gerne tale med mig.
For patientrådgiveren er det vigtigt at gå til opgaven med åbenhed, nysgerrighed og ydmyghed – ret beset så ”maser” man sig jo ind på et fremmed menneske, som lige har været udsat for tvang og er et sted, han/hun ikke ønsker.
Så gennemsigtigt som muligt
Tilbage til klagen: Vi gennemgår grundigt, hvilke informationer der skal bruges, og hvordan klagen udfyldes og behandles. Alt skal være så gennemsigtigt som muligt, da det er mennesker i en meget sårbar situation, som man skal prøve at hjælpe.
Som før nævnt er det et krav, at en patientrådgiver mødes med patienten inden for 24 timer, efter tvangen er iværksat, og derefter skal patientrådgiveren komme mindst en gang om ugen og selvfølgelig ved behov. I nogle tilfælde – heldigvis ikke de fleste – kan en indlæggelse vare meget længe.
Sårbar position
Patientrådgiverens primære opgave er at hjælpe patienten med at klage og at deltage – sammen med patienten - i det møde, som Det Psykiatriske Patientklagenævn indkalder til efterfølgende. Endvidere har man pligt til at tale med patienten om sagens akter og om det, der skal ske på mødet.
Når afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn kommer, skal man selvfølgelig gennemgå denne med patienten og aftale, hvad der evt. videre skal ske.
Når jeg laver en klage, er jeg begyndt med at bede om patientens telefonnummer, idet der desværre kan gå lang tid, før der indkaldes til møde i Nævnet, hvilket betyder, at patienten kan være udskrevet. Dette kan være uheldigt, da nogle patienter slet ikke har lyst til at komme ind på sygehuset igen.
Når man bliver udsat for tvang, er man i en meget sårbar position, og selvfølgelig kan man reagere med vrede og frustrationer. Det kan af og til være en ide ikke at klage samme dag som patientens første oplevelse, men derimod aftale et besøg den næste dag.
Ud over at hjælpe med at klage, så kan patientrådgiveren også være ”den person udefra”, som patienten kan tale med om alt det, der sker. En allieret, som ikke er en del af personalet. Jeg plejer at lægge stor vægt på, at jeg – lige som patienten - skal låses ud og ind af afsnittet.
Et vigtigt arbejde
Selvfølgelig ser jeg min funktion som patientrådgiver som endog meget vigtig, idet jeg prøver at hjælpe mennesker, som føler sig klemte i systemet.
Det er meget svingende, hvor mange patienter der er – og hvor meget tvang. Det er ikke til at forudsige. Dog har der nu været en lang periode med mange patienter og en del tvang.
