Set i SINDbladet - SORG: Forfatter sætter fokus på sorgbehandlingens dilemmaer
Hvad ville der ske, hvis vi kunne tage en pille mod sorg? Det spørgsmål stiller forfatter Anne Cathrine Bomann i romanen ”Blå toner”, hvor vi følger flere karakterer med forskellige holdninger til sorgbearbejdning
Af Pia Konstantin Berg
(Denne artikel er fra SINDbladet februar 2023) Sorg er en naturlig følelse, som rammer langt de fleste mennesker. Mens hovedparten lærer at leve med sorgen og med tiden kan vende tilbage til en almindelig hverdag, oplever andre en forlænget eller vedvarende sorglidelse, som nu har fået sin egen diagnose.
Psykolog og forfatter Anne Cathrine Bomann fulgte debatten og dilemmaerne omkring diagnosticering af sorg tæt, og i den forbindelse opstod idéen til hendes seneste roman ”Blå toner”. Hun synes, det er interessant at diskutere, om vi overhovedet havde behov for den sorgdiagnose.
”Der er tale om et i udgangspunktet eksistentielt vilkår, nemlig at vi skal miste dem, vi elsker, og at vi skal sørge over det. Giver det mening at sygeliggøre den reaktion, nærmest uanset hvilket udtryk sorgen tager hos den enkelte? Og hvis det gør, kræver det så en selvstændig diagnose, eller havde det været bedre at sige, at sorgen kan føre til en belastningsreaktion, en depression eller lignende, altså at gøre brug af nogle af de diagnoser, vi havde i forvejen, og så at sige holde sorgen fri?” spørger hun. Netop de overvejelser bliver diskuteret mellem karaktererne i ”Blå toner”.
Fiktion frem for faglitteratur
Anne Cathrine Bomann har tidligere skrevet både faglitteratur og skønlitteratur om psykologiske temaer, men med ”Blå toner” følte hun, at hun gennem fiktionen kunne gå mere nuanceret til emnet.
”Jeg oplever, at fiktionen giver nogle andre muligheder end den mere objektive faglitteratur gør. Jeg kunne skabe nogle karakterer, som oplever sorg indefra. Det får forhåbentlig læseren til at føle noget, samtidig med at emnet kalder på refleksion,” forklarer hun.
I romanen følger vi flere forskellige karakterer, der både arbejder med sorgbehandling og har været tynget af sorg eller psykiske lidelser. Og relationerne på kryds og tværs af karaktererne har en særlig betydning for romanens plot.
”I mit forfatterskab interesserer jeg mig for de svære relationer mellem mennesker. Og sorgen handler jo netop om relationer. Om afslutningen på et forhold og smerten ved at miste nogen, man har elsket. Ligesom ensomhed og angst, som jeg næsten altid kommer til at skrive om, er sorgen et vilkår ved menneskelivet og noget, vi alle kommer til at opleve, hvis vi er her længe nok,” siger Anne Cathrine Bomann, der selv oplevede en sorg under arbejdet med ”Blå toner”, da hun mistede en kær veninde og mentor, Rita, som bogen er dedikeret til.
Fremtidens sorgbehandling
De diskussioner, karaktererne har med hinanden i ”Blå toner”, tegner dilemmaerne omkring fremtidens sorgbearbejdning op. For når nu vi har en decideret sorgdiagnose, ville det så give mening at udvikle medicin mod en forlænget eller vedvarende sorglidelse?
Den tanke leger Anne Cathrine Bomann med i ”Blå toner”, hvor en stor medicinalvirksomhed netop forsøger at få godkendt en pille mod sorg. Her er der ikke tale om medicin mod den helt naturlige sorg, men en behandling til dem, der på længere sigt ikke er i stand til for eksempel at pleje sociale relationer eller at gå på arbejde. Men er en pille mod sorg hensigtsmæssig? spørger Anne Cathrine Bomann.
”Skal vi om muligt forsøge at medicinere os ud af noget, man kunne mene var vigtigt at gennemleve og bearbejde mere psykologisk? Medicinere os ud af noget, der så tydeligt har en velkendt årsag og tager udgangspunkt i en helt naturlig reaktion, som så at sige flyder ud over kanterne på den afgrænsning, vi har bestemt os for at lave? Det er nogle vanvittigt spændende spørgsmål, synes jeg, og det var en god øvelse for mig at lade karaktererne i ”Blå toner” indtage vidt forskellige standpunkter og prøve at tage dem alle sammen lige alvorligt.”
Kan fiktion blive til virkelighed?
Under tilblivelsen af romanen har Anne Cathrine Bomann udført et solidt researcharbejde, hvor hun både har besøgt medicinalvirksomheden Lundbeck for at lære om medicinfremstilling, talt med psykologer, været i lære som statistiker og læst bøger og artikler om den nye sorgdiagnose. Alt sammen for at prøve at skrive så virkelighedstro som muligt om et komplekst emne. Historien er dog først og fremmest fiktion, og hun har opfundet en pille, som ikke eksisterer. Men er det realistisk, at en lignende pille vil blive opfundet i fremtiden? Ifølge Anne Cathrine Bomann er det ikke usandsynligt.
”Når jeg har spurgt folk inden for medicinalbranchen, har de forklaret, at man helst skal finde nogle unikke hjernemæssige korrelater for sorg, før man kan begynde at tro på, at man kan udvikle en pille specielt til sorg. Og der er vi ikke endnu, som jeg har forstået det. På den anden side kan man rent historisk se en tendens til, at efterhånden som der kommer nye diagnoser, følger der tit mere specialiseret behandling med, enten psykologisk eller medicinsk eller begge dele, så en del af mig tror på, at der sidder nogen et sted lige nu og forsker i, hvordan de kan målrette deres lægemidler til den vedvarende sorglidelse,” siger hun.