Set i SINDbladet - SORG: Forsker: Sorg og tab skal ses i øjnene

Af Henrik Harring Jørgensen.

SINDbladet

1. februar 2023

SINDbladet februar 2023

SINDBladet

(Denne artikel er fra SINDbladet februar 2023)

Ordsproget ”tiden læger alle sår” kender de fleste danskere. Mange bruger også talemåden som en trøstende tommelfinger­regel, hvis de eller deres nære pårørende pludselig bliver ramt af tab og tung sorg. Fx grundet dødsfald i familien, sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed eller andre livskriser. Håbet er, at sorgen automatisk lægger sig med tiden. Men nyere forskning viser noget helt andet.

Faktisk er tavs eller ordknap tålmodighed en af de allerdårligste måder at tackle voldsom og vedvarende sorg. Derimod skal man – skridt for skridt – bl.a. se sorgen i øjnene, tale om tabet og om fremtiden og prøve at opsøge oplevelser og aktiviteter, der giver energi.

Sådan lyder den meget korte beskrivelse af de anbefalinger og erfaringer, som forskere og fagfolk i dag fokuserer på, når danskere skal have hjælp til at overkomme tung sorg.

De forskningsbaserede anbefalinger går i en helt anden retning end det, som man i 1990’erne og tidligere årtier troede, var det rigtige at gøre. Antagelserne, der også ofte er den instinktive reaktion fra pårørende til sorg­ramte, går helt tilbage til den østrigske psyko­analytiker Sigmund Freud: Man mente, at sorg kommer i faser, og at den sorgramte med tiden - og med trøst – vil nå frem til en situation, hvor sorgen letter og bliver overkommelig.

Livskraft

”Tidligere var tanken, at man efter at have gennemgået nogle faser kunne komme til et sted med mindre sorg. Den tankegang er man gået væk fra. Fx viser studier, der har fulgt sørgende gennem mange år, at mange bliver ved med at sørge. Sorg går ikke væk med tiden – men bliver mildere, når man lærer at leve med den. Fokus i dag er ikke faser, men de forandringer – indre og ydre - der skal til for at få fremtiden til at fungere. Det vigtige er at finde måder, hvor man kan få fat i sin livskraft,” siger Mai-Britt Guldin.

Hun er blandt Danmarks førende forskere i sorg og reaktioner på tab. Mai-Britt Guldin er bl.a. seniorforsker ved Aarhus Universitet og forfatteren bag flere bøger om sorg og tab. Årsagen til sorg kan fx være dødsfald, samlivsbrud, sygdom eller andre begivenheder, som afgørende ændrer den sorgramtes fremtid, identitet og selvforståelse.

Mai-Britt Guldin understreger, at oplevelsen af tab og sorg kan være vidt forskellig fra menneske til menneske.

Fodfæste

Mai-Britt Guldin anbefaler, at sorgramte og deres pårørende fokuserer på med tiden at kunne rumme og acceptere smerten. At finde fodfæste er svært, når man er i ubalance, men vejen frem – som kan være langvarig - er at se sorgen i øjnene.

”Tabet er svært at acceptere. At rumme smerten, man står midt i, kræver, at man accepterer tilstanden. Processen kan være et kæmpe arbejde, der kræver tid og tålmodighed.”

Et af redskaberne er at øve såkaldt følelsesregulering:

”Vi sørger ikke bedre, hvis vi sørger hele tiden. På nogle tidspunkter og i nogle situationer er følelserne stærkere end andre. Med tiden kan man øve sig i systematisk at skubbe de store følelser hen på planlagte tidspunkter, hvor der er plads til at mærke sorgen – fx på vej hjem fra arbejde. Så fylder sorgen mindre resten af tiden.”

Hun påpeger, at trøst kan lindre, men ikke fjerne smerten. I dialogen er det vigtigt at give plads til reaktioner og stærke følelser. Men den sorgramte og pårørende skal også tale om fremtiden og om at komme på plads et nyt sted i livet.

Energi

Mai-Britt Guldin understreger, at det undervejs i processen er vigtigt at værne om både den psykiske og den fysiske energi med fx søvn, kost, motion, frisk luft og oplevelser, selvom man har mest lyst til at sørge. Energien, som aktiviteterne giver, er vigtig i sorgprocessen.

”I en svær periode med ubalance er det vigtigt at passe godt på sig selv. Smerten er der hele tiden. Så det er vigtigt med andre input, der kan styrke livsindhold og livskvalitet. Hvad er det, man normalt nyder? Måske natur, kunst, noget kulinarisk eller kultur­oplevelser? At gøre noget godt for sig selv som en helt bevidst handling er væsentligt. Hjælp til aflastning af praktiske opgaver som indkøb, madlavning og rengøring er også en god ide,” anbefaler hun.

Diagnose

For nogle bliver sorgen så langvarig og tung, at professionel hjælp er nødvendig. I den seneste udgave af FN-sundhedorganisationen WHO's globale diagnosesystem ICD-11 er vedvarende langvarig sorgforstyrrelse kommet med som en ­psykisk lidelse.

”Føler man sig gennem længere tid invalideret af sorg, er det vigtigt at opsøge hjælp. Forventningen er, at meget få af de sorgramte får diagnosen. Men nogle vil være hårdt ramt. Og nogle vil have højere risiko for at blive det. Fx mennesker, der tidligere har haft psykiske lidelser, eller som er efterladte efter selvmord. Her burde vi i Danmark i langt højere grad have forebyggende tilbud klar,” slutter Mai-Britt Guldin.