Rådgivning 70 23 27 50

Her
Mia Kristina Hansen - sommer 2022

SIND: Lad os holde fast i de gode intentioner for psykiatrien

Forud for forhandlingerne i denne uge om en 10-årsplan for psykiatrien efterlyser SIND-formand Mia Kristina Hansen en bred politisk aftale med en række konkrete og målbare mål

Den længe ventede 10-årsplan for psykiatrien kan i dag tirsdag komme et skridt videre, når sundhedsministeren og de politiske partier holder deres andet møde om planen. Det synes vi er glædeligt. Men vi er også bekymrede, for siden det første møde er der kommet et finanslovsudspil, som ikke øremærker nogen midler til psykiatrien. Området vil stadig være økonomisk afhængigt af skiftende puljemidler og i værste fald ende i konkurrence med andre sårbare grupper i samfundet, fx ældre og socialt udsatte.

De gode intentioner for psykiatrien lyser ud af alle partierne, og dem vil vi gerne fokusere på. Vigtigst af alt skal der laves en grundig plan, som tager udgangspunkt i at behandle mennesker, der er psykisk sårbare, og deres pårørende som hele mennesker og sikrer sammenhæng for dem både før, under og efter et forløb.

Vi har nu en unik mulighed for at give et forsømt område et nødvendigt løft. Det kommer ikke uden en gennemarbejdet plan fri for valgkamps-panik: Den kommer kun via en bred politisk aftale med en række konkrete og målbare mål, som vi kan holde de ansvarlige op på løbende gennem alle ti år.

 

Vil du støtte SIND eller melde dig ind?

Læs mere her om, hvordan du kan støtte SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed. Hvis du gerne vil være SIND-frivillig, kan du tilmelde dig via dette link eller kontakte din nærmeste lokalafdeling.

...