Rådgivning 70 23 27 50

Her

SIND om regeringens psykiatriplan: En lille buket af gode initiativer

Pressemeddelelse

”Retningen er helt rigtig, men tempoet er desværre alt for langsomt.” Sådan lyder karakteristikken af regeringens nye psykiatriplan fra SIND-landsformand Knud Kristensen.

Planen blev fredag fremlagt på et pressemøde i Statsministeriet, hvor flere ministre deltog.

Knud Kristensen roser regeringen for at have lyttet til de seneste års kritik af den pressede psykiatri i Danmark. Psykiatriplanens 43 initiativer er alle målrettet områder med udtalt behov for forbedringer. SIND fremhæver eksempelvis det øgede fokus på tidlig indsats – navnlig overfor børn og unge – og på pårørende. Samtidig hilser SIND velkommen, at indsatsen overfor de mest syge patienter skal styrkes via særlige intensive psykiatriafdelinger, og at regeringen fastholder målet om at halvere tvang med bælter inden år 2020.

I SIND savner vi først og fremmest volumen i planen. Problemerne med utilstrækkelig behandling og for tidlige udskrivelser vil desværre ikke forsvinde foreløbig med den nuværende økonomiske ramme i planen. Hvis regeringen blot tilfører 525 mio. kr. årligt, rækker ressourcerne ikke til både at finansiere de nye initiativer og til samtidig at rette op på de velkendte problemer. Vi frygter, at andre områder i stedet vil blive klemt. Psykiatrien mangler yderligere 1 mia. kr. årligt ...
Understreger Knud Kristensen

Regeringens udspil til en handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025 kan læses her.

Yderligere oplysninger:
SINDs landsformand Knud Kristensen, kk@sind.dk eller 4030 6398.

Se mere på www.sind.dk. Pressefotos af Knud Kristensen kan downloades her.

SIND holder i øvrigt landsmøde lørdag og søndag i Horsens, hvor pressen er velkommen. Skriv til hhj@sind.dk for yderligere oplysninger.