Rådgivning 70 23 27 50

Her

SINDs nyhedsbrev - 18. juni 2020

Mød Mette – en af SINDs 23 foredragsholdere | Legat efterlyser ansøgere | Nye datoer for SIND-kurser | Sommerferie i regnskabsafdelingen

Portræt af foredragsholder Mette Findinge

Mød Mette – en af SINDs 23 foredragsholdere

Mette er SIND-foredragsholder og har skizofreni. I sine foredrag giver hun indblik i mange af de udfordringer, hun lever med, og tager kampen op med nogle af fordommene omkring psykisk sygdom.

Da Mette ofte har sin kæreste med, giver foredragene også indblik i pårørenderollen.

Læs mere om Mette her.

www.sind.dk/foredrag kan du møde og booke SIND-foredragsholderne. Med udgangspunkt i egne livserfaringer fortæller de om fx psykisk sårbarhed og sindslidelser, rollen som pårørende, recovery, diagnosespecifikke emner og meget mere.

SIND-foredragsholderne er alle frivillige, der stiller deres erfaringer til rådighed for alle, som vil vide mere om psykisk sårbarhed og sindslidelser.

 

Legat efterlyser ansøgere

I SINDbladet juni omtalte vi et legat, der kan søges af tidligere patienter på Frederiksberg Hospital eller Bispebjerg Hospital. Administrator oplyser, at der kun er kommet få ansøgninger. Hvis du kender en, der har modtaget behandling på et af de to hospitaler, er du meget velkommen til at gøre opmærksom på muligheden for at sende en ansøgning.

Administrator skriver:

”Af Fru Inge Nycander, f. Jespersens Legat uddeles en række legatportioner. Legaterne kan søges af personer, der har været under behandling for psykiske lidelser på Frederiksberg Hospital eller på Bispebjerg Hospital.

Ansøgning med kopi af sidste årsopgørelse fra SKAT sendes inden den 1. juli 2020 på e-mail til: Advokat Erik Waage, Vesterbrogade 11 A, 1620 København V. E-mail: ew@brammer-advokater.dk”.

 

Nye datoer for SIND-kurser

En stor del af forårets kurser om håndtering af vanskelige situationer blev som bekendt aflyst, men nu er der nye kurser i kalenderen.

Kurserne om håndtering af vanskelige situationer afholdes i:

  • Hovedstaden d. 25/8
  • Sjælland d. 26/8
  • Syddanmark d. 31/8
  • Nordjylland d. 2/9
  • Midtjylland d. 3/9

Du kan læse mere om kurserne på www.sind.dk/kurser og tilmelde dig på www.sind.dk/kursustilmelding.

 

Sommerferie i regnskabsafdelingen

I uge 32-33 holder nogle af vores regnskabsfolk ferie, og der vil derfor være forsinkelse på regninger. Så hvis du har udeståender i form af regninger, der skal betales, skal dette ordnes inden da.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til regnskab@sind.dk.