Carolyne Kaddu Rasmussen: Husk at lade dine indre batterier op

Af Henrik Harring Jørgensen

SINDbladet

1. november 2023

SINDbladet november 2023

SINDbladet november 2023

Udenfor er efteråret få dage gammelt. Indenfor – når man er i godt selskab med forfatter, foredragsholder,

podcastvært og meget mere, Carolyne Kaddu Rasmussen, og hendes smittende latter - stiger humøret, nye ideer og indfald pibler frem, og man bliver hurtigt varm om hjertet.

Mange kender hende som mor til tv-værten Melvin Kakooza og deltager i flere tv-programmer. Men Carolyne Kaddu Rasmussen har også fået et stort publikum, der læser, lytter eller kigger med, når hun deler sine tanker om livets udfordringer og om det, der samler – eller kan adskille – os i Danmark.

Ved SINDs Frivilligkonference den 16. – 17. september er Carolyne Kaddu Rasmussen blandt de talere, der inspirer deltagerne. To af hendes kæpheste, som hun især vil tale om, er stigmatisering, og det at bevare håbet – og sig selv og humøret – når livet byder på modvind.

”Stigmatisering møder jeg regelmæssigt – også i arbejdssammenhæng. Der findes mange, som føler sig

anderledes eller som ser anderledes ud end gennemsnittet. Desværre kan man opleve, at kvikke sætninger om de forskelle glider ind i hverdagssproget og bliver sagt. Men ordene kan gøre ondt. Det er noget, vi skal have ændret,” siger hun i en sjælden pause mellem de hyppige smil og understreger vigtigheden at, at vi som mennesker interesserer os for hinanden og viser hensyn til hinanden.

Uganda

Carolyne Kaddu Rasmussens humør, energi og empatiske livsanskuelser - som man bl.a. støder på i hendes podcasts ”Soul Sisters” og i bogen ”Hovedet i himlen og fødderne på jorden” – er rundet af et begivenhedsrigt liv, hvor hun har kunnet mobilisere smil og latter, selvom mange mørke udfordringer i perioder har stået i kø.

Som barn i Uganda i de urolige år under diktatoren Idi Amin sendte familien hende væk som 5-årig til en kostskole i Kenya. Senere, som ung og tilbage hos familien, oplevede hun pludselig at måtte forlade familiens fine hus. Gravid og nærmest uden ejendele flyttede hun ud i bushen til sin farmor, der var meget fattig. Uroen i Uganda medførte også, at hun oplevede, at hendes svoger blev skudt i rummet ved siden af, mens hun stod med sin dengang 2-årige søn i hånden. Mere turbulens fulgte, og hendes daværende mand måtte forlade familien og flygte ud af landet.

”Men det gik alligevel. Jeg fødte mit barn og havde trods fattigdom gode oplevelser med min farmor. Midt i det hele traf jeg en beslutning: vil jeg være offer, eller vil jeg tage styring i eget mit liv?”

Ensomhed

Minderne fra Uganda handler ikke kun om uro og fattigdom. De handler også – og især – om varme relationer og hyppige grin mellem mennesker, der holder af hinanden og følger med i hinandens liv. Da hun i 1992 kom til Danmark, hvor hendes daværende mand havde fået politisk asyl, var det ikke kun vejret, der virkede køligt.

”Det danske samfund var meget anderledes end det, jeg kom fra. Jeg kunne mærke, at mange følte ensomhed og smerte. Ensomhed er ikke sundt. Ensomhed er et meget farligt sted at være. Især hvis et menneske har en sindslidelse med dage, hvor man ikke er på toppen. Så er det vigtigt at kunne mærke, at der er nogen, som er i nærheden og ikke giver slip. Fx familie eller frivillige fra foreninger. I Uganda er ensomhed mere sjældent.”

Pårørende

Også i Danmark dukkede grå eller mørke udfordringer op. Men i dag er det gamle historier. Nu har Carolyne Kaddu Rasmusen flere kandidatuddannelser - kandidat i sygeplejevidenskab (Cand. Cur.) og

diplom i Pastoral omsorg, teologi og ledelse (William Booth College, London) - hun er mor til fem, dansk gift og har i flere år – udover opgaverne i mediebranchen – især arbejdet med at hjælpe patienter, ældre og udsatte borgere, som har brug for hjælpende hænder.

”Men jeg havde først en periode, hvor jeg mødte bunden. Man er nødt til at finde indre styrke, når livet giver modgang. For mig var det fx i min familie og min tro, jeg fandt kræfter.”

Carolyne Kaddu Rasmussen kender til, at psykiske udfordringer kan komplicere livet. Hun har tidligere prøvet at være sygemeldt med stress i ni måneder og er netop nu tæt på et menneske, som er alvorligt ramt af bipolar lidelse.

”Hun sagde, at i de mørkeste perioder var det eneste, som holdt hende i live, følelsen af kærligheden fra familien og de nærmeste. Lys og håb kommer fx af oplevelsen af, at nogen elsker dig. Vi skal altid huske at vise, vi er der for hinanden.”

For Carolyne Kaddu Rasmussen er der ikke noget alternativ til at være åben overfor de nærmeste om, hvordan man har det. Da hun selv blev syg med stress efter en hektisk periode med to jobs samtidig, var en af løftestængerne dialogen med andre stressramte i samme situation på et kursus, lægen havde fundet til hende.

”Samtalerne der var gode. Og opbakningen fra mine nærmeste. Jeg husker, at en ven kom forbi. Hun sagde, ”jeg kommer for at lave mad, vaske tøj og hvad du har lyst til” og var der uden at forvente en masse ord. Når man er langt nede, kan andre hjælpe meget.”

Nattøjsdage  

Listen er lang over årsager til, at Carolyne Kaddu Rasmussen i dag har medvind i familie- og arbejdslivet. Først og fremmest energien, empatien og engagementet i at inspirere andre oveni det smittende humør. Derudover er hun blevet god til at lade sine indre batterier op.

”Alle mennesker er forskellige. Man skal lære sine triggere, som dræner energi, at kende og finde sin egen vej. Jeg er blevet bedre til at finde perioder, hvor jeg slapper helt af. Jeg kalder det nattøjsdage, hvor jeg er hjemme og laver så lidt som muligt. Det hedder ikke work/life-balance, men life/work-balance,” understreger hun.